Her kan du læse mere om Hengemt på flasker. Anmeldelser finder du under beskrivelsen.
Elisabeth presses af sin mands utroskab til at flytte ind i sin afdøde, alkoholiserede fars nedslidte sommerhus på øen Fæls, der virker lige så fjendtlig, som navnet antyder. Øens brogede personskare blander sig i Elisabeths liv, og hun hvirvles ind i en mordsag, som synes at trække tråde helt ind i det faldefærdige sommerhus.
Hengemt på flasker er en erkendelsesroman med et strejf af krimi. En roman om, at fortiden kan ændre sig.
Der er forskel på at være skabt som mos og lav i en fugtig skov med fuglefløjt og sagte fodtrin fra en hjort, eller at være skabt som mos og lav på siden af en nedlagt industribygning i et skummelt havnekvarter. Jeg kategoriserer mig selv som den sidste slags mos, derfor står jeg på den lille færgemole og venter på Smut, der skal sejle mig til Fæls. Ansigtet, som stirrer på mig fra mobilskærmen, kender jeg godt. Jeg har set hans medlidende øjne utallige gange før. ”Sig mig lige igen, hvorfor du gør det der, Elisa-Bette?” Allans øjne er medfølende, selvom tonen er en anelse hånlig. “Hvad skulle jeg ellers, Allan?” Den stride vind bider arrigt i min håndryg bag på telefonen. En måge kæmper mod blæsten over mig, som ville vinden forsøge at skubbe mågen mod land og væk fra Fæls. Men mågen gør, som jeg; forsøger mod alle odds at tage til Fæls alligevel. Jeg burde se det som et tegn.
Hørt som lydbog, oplæst af Marie Tourell Søderberg
En erkendelsesroman med et strejf af krimi.
Elisabeth er på vej til Fæls. Hun har arvet sin afdøde fars nedslidte hus på den lille ø, og nu er hun taget dertil for at sætte det lidt i stand og sælge det. Meget passende har hun også behov for et sted at bo, efter hun opdagede sin mands utroskab.
En dag finder Elisabeth et lig og pludselig bliver hun hvirvlet ind i en mordsag. Samtidig med at håndtere dette og husets hemmeligheder, skal hun navigere i et nyt og anderledes liv væk fra sin mand, der kæmper for at få hende tilbage.
Det her var virkelig en af de bøger, hvor jeg sneg mig til at lytte videre, så snart det var muligt. Jeg var grebet af historien til trods for at jeg gennemskuede ”hvem der var den” men ikke hvorfor og det holdt mig fanget hele vejen gennem bogen ⭐⭐⭐⭐/5
Det var dog ikke kun det, der holdt mig fanget. Erkendelsesdelen var virkelig rammende. Hvordan Elisabeth finder styrke til at være sig selv og den hun er, hvordan hun blomstrer og bliver stærk, godt hjulpet på vej af de herlige mennesker, hun møder på Fæls.
Bogen er fyldt med alvor, men også med humor og skæve personligheder, som virkelig var fremstillet til perfektion og betød uendeligt meget for romanen og historiens opbygning. Bare de øgenavne, de gav hinanden, fantastisk altså!
Dog syntes jeg ofte, at dørklokken ringede lige når Elisabeth var kravlet op på loftet 😂
Det er egentlig en meget ligetil historie, som ikke virkede opskruet eller for meget. Man følte, at det rent faktisk kunne ske i virkeligheden (altså, forhåbentlig ikke, når man tænker på mordet, men det andet), og den gav et skønt billede af ø-livet og stemningen på en lille ø blandt de fastboende.
Tusind tak til forlaget for at sende lydbogen min vej.
Jeg vidste ikke, hvad jeg kastede mig ud i, da jeg læste bogen beskrevet som en “erkendelsesroman med et strejf af krimi”, men den greb mig i sine hule hænder, fodrede mig med humor, mysterier og skulderklap, og jeg vil anbefale den til alle, der vil høre på mig! 🫶
Elisabeths mand har været hende utro, og hun har derfor pakket sine ting og er taget til Fæls, en ø langt væk fra alting, hvor hun har arvet sin afdøde fars sommerhus.
Fra det øjeblik, hun tager færgen ud til øen går alt ned ad bakke, og det er som om, at alt omkring hende skriger, at hun burde skynde sig væk fra øen og krybe tilbage til sit “gamle” luksushjem hos manden. Det ville i hvert fald være nemmere.
Og så alligevel, er der dog noget ved Fæls, ved øens beboere og ved farens faldefærdige sommerhus, der får hende til at blive, selvom omgivelserne slet ikke er noget for hende – eller er de?
Elisabeth kæmper for at lære at være sig selv – uden sin mand – og samtidig presser flere mysterier sig på. Hvorfor kender Fæls beboere hende næsten bedre end hende selv, hvorfor kan hun intet huske, hvorfor siger hendes mor, at Elisabeth aldrig har været hos sin far – og hvem har begået mordet..? •
“Hengemt på flasker” er enormt velskrevet. Beskrivelserne trænger ind under huden på læseren, skrivestilen gør, at siderne vender sig selv, og humoren får læseren til at stoppe op og grine over hovedpersonens tanker og kommentarer.
Jeg nød at læse om Elisabeth. Hendes måde at tænke på det, der skete omkring hende, og på de andre beboere på øen, var virkelig underholdende 😂 Som hovedperson gennemgår Elisabeth også en stor udvikling gennem historien, og sammen med beskrivelserne og de skæve bikarakterer gav det en læseoplevelse, der virkelig var til at føle helt ind i.
Bogen handler om det at finde sig selv og at lære sig selv at kende på ny. At finde ud af, at man godt kan selv – og vigtigst af alt, at man kan meget mere, end man tror.
Da jeg læste bogen, føltes det som om, at den gav et stort skulderklap, og et “du skal nok klare den” ❤️
Dygtige Ane Gudrun, der har et hav af billedbøger i bagagen, har kastet sig over en roman for voksen. Og endda en med et strejf af krimi. Ikke noget man bare lige gør, tænker jeg – uden at vide det.
Men Ane skriver godt og har valgt en historie, som jeg tror flere kan sætte sig ind i – i hvert fald dele af den. Hovedpersonen Elisabeth befinder sig pludselig i sin afdøde fars hus, uden helt at vide hvad hun skal med sit liv. Hun er skredet fra sin utro mand og skal nu finde ud af at stå på egne ben og klare sig for egne penge.
Måske var det bare nemmere at tilgive og flytte tilbage til det flotte hus, med den gode seng, vinkøleskabet og alle restaurantbesøgene?
Men der er noget ved huset på Fæls hvor hendes far boede der trækker hende. Billederne på væggene og minderne der bliver ved med at trænge sig på. Men det er jo mærkeligt når moren siger at hun aldrig har været der…
Langsomt går det op for Elisabeth at ikke alene kan hun meget mere end hun giver sig selv kredit for, men der er også ting der er holdt skjult for hende. Da Elisabeth finder sin nabo død på stranden, begynder den store efterforskning og Elisabeth ved ikke at fjenden er tættere på end hun bryder sig om.
Historien er velskrevet og folder sig langsomt ud jo længere ind i den man kommer. Når man har været i sommerhus i et udkantsområde kan man sagtens forestille sig hvordan Fæls ser ud og hvordan Elisabeth må føle det. Hvis jeg skulle sige noget negativt om Elisabeth, er det at hun er noget langsom til at komme frem til sine indsigter og kan fremstå naiv fra tid til anden.
Men historien er hjertevarm, har humor og på en underspillet måde fortæller om at udvikle sig, om at tro på fremskridt og om at man faktisk kan mere end man troede. Samtidig er persongalleriet skønt og jeg trak flere gange på smilebåndet.
Og så vil jeg gerne rose den virkelig fine forside med broderiet af mågen og flasken. Begge dele, især mågen spiller en ret stor rolle i Elisabeths historie og jeg synes forsiden virkelig komplimenterer fortællingen.
Bogen fungerer godt som lydbog og er ret hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.
Er du klar til en fortælling om found family, øsamfund, hemmeligheder, måger, renoveringsprojekter og et strejf af mord? 👀
I “Hengemt på Flasker” følger vi Elisabeth, der, påvirket af sin mands utroskab, flytter ind i sin afdøde, alkoholiserede fars forfaldne sommerhus på øen Fæls. 🏚️ Øens brogede befolkning blander sig i Elisabeths liv, og hun bliver involveret i en mordsag, der synes at have forbindelser til det faldefærdige sommerhus. 🏡🕵️♀️
Jeg læste bogen på en dag. Ane Gudrun skriver så stemningsfuldt og poetisk, samtidig med at det virker så let og flydende. Det er både rørende, humoristisk, tankevækkende og spændende. Karaktererne er alsidige, og relationerne mellem dem er så godt skrevet. Hvis man har læst mere af forfatteren, finder man ud af, at Ane er en kamæleon i forfatterklæder. Det mener jeg virkelig som det allerstørste kompliment. Kæmpe anbefaling herfra 🫶🏻✨
✨Anmeldereksemplar✨ Elisabeths ægteskab er efter mandens utroskab i alvorlig krise, og hun er nu flygtet til sin afdøde, alkoholiserede fars faldefærdige sommerhus på øen Fæls. Hverken ølivet, sommerhuset eller Fæls beboere er, som Elisabeth har forestillet sig, og pludselig hvirvles hun hovedkulds ind i en sag der omhandler både afpresning og mord. Elisabeth må forsøge at finde ud af hvad der er op og ned i sagen og undervejs bliver hun klogere på både øens beboere og på sig selv.
Hengemt på flasker er en erkendelsesroman med et strejf af krimi, med plads til både eftertænksomhed og en mordgåde. Elisabeth har ikke mange erindringer om sin far, men langsomt dukker der minder og livsforandrende sandheder op, som rykker ved hendes opfattelse af både fortid og nutid. Og måske er Fæls lige præcis det, hun har brug for…
Jeg er vild med det skæve og underfundige persongalleri, der tilfører historien både kant og humor. Vennen Allan, mågen Mogens, frisøren, teenageren Nora og flere andre gør indtryk 🤣 @anegudrun skriver stemningsfuldt og hjertegribende, og jeg skiftevis smiler, spekulerer og bliver rørt til tårer. Hengemt på Flasker er en skøn og til tider meget rørende historie om hemmeligheder, ophav, fordomme, found family, kærlighed i forskellige afskygninger, søgen efter sandheden og om at finde tilbage til sine rødder. Bogen her efterlader et aftryk hos mig længe efter sidste side er vendt – klar anbefaling herfra 😊👌 ⭐️⭐️⭐️⭐️💫/5
——
Bibliotekets materialevurdering
En velskrevet og underholdende roman om en kvindes
personlige udvikling og betydningen af at finde tilbage til sine rødder. Det er
også en fortælling om det værdifulde ved relationer.
Hengemt på flasker er en erkendelsesroman med et strejf af krimi
Alene titlen og den fine forside (med sin helt egen finurlige historie) tiltalte mig og sproget er så fint og man både trækker på smilebåndet til tider, forundres over den fine poesi i flere sætninger og er tæt på en lille tåre andre steder – helt ærligt så er denne bog jo en lille perle.
Jeg læste den på tre dage og min kollega C ligeledes. Begge var vi begejstret og enige om, at det var en rigtig god bog. Letlæst og ligetil. Perfekt til sommerhus eller en weekend med regnvejr.
Hovedpersonen Elisabeth er måske lidt naiv og de andre karakterer skåret meget stereotypt. Men det er blot med til at give bogen som helhed sin specielle stil.
Så kan kun sige: Læs den 📖 jeg tror ikke, du bliver skuffet. Den udkommer 17. maj / Birgitte
Min læseoplevelse af “Hengemt på flasker”, skrevet af @anegudrun En erkendelsesroman, en roman om, at fortiden kan ændre sig. Vi møder Elisabeth ved færgelejet, hun er på vej til øen Fæls, hendes far er død og hans hus skal sættes i stand og sælges. På den lille ø, hvirvles Elisabeth ind i en sag om afpresning og et mord, gamle familiehemmeligheder dukker op til overfladen, hun stifter bekendtskab med øens beboere, blandt andre Søren og hans datter, købmanden, frisøren, og mågen Mogens. Bogen er ikke en typisk krimi (og tak for det), hvor hovedpersonen er journalist eller politibetjent med ondt i privatlivet, det er derimod en kvinde i krise, der har mistet sin far, er gået fra sin utro mand. Elisabeth har ikke har mange minder om sin far, men langsomt dukker minderne frem, der rykker ved hendes opfattelse hendes opvækst. Hvorfor havde hun og faren ikke andet kontakt end de årlige breve fra faren med 50 kr.? Jeg kunne godt lide Elisabeths gode ven Allan, der kalder hende Elisa-bette – et herligt navn, hans personlighed og humor. Jeg læste bogen på halvanden dag, sproget er let og flydende, en god og til tider rørende fortælling, ville dog gerne lære flere af personerne at kende, gå mere i dybden på dem og deres historie. Sidder tilbage med en god læseoplevelse, har du lyst til en bog, der er meget mere end en typisk krimi, så er denne bog måske noget for dig. Tak for en god læseoplevelse @anegudrun
Om Stille hjerte – et illustreret tekstværk i seks tableauer
‘Stille hjerte – et illustreret tekstværk i seks tableauer’ er et lille tekstværk, som er fuldt illustreret i s/h illustrationer. Det lille tekstværk handler om forfatteren Ian Winther, som grundet sit misantropiske verdenssyn, slås med at forstå sine følelser til solskinskvinden Liv Sommer.
Sproget er råt, og historien rummer flere intertekstuelle referencer.
Bagside:
”Godmorgen, Ian Winther. Så har vi bud efter dig igen.”
Sekretæren lød mere frisk end ellers denne morgen, syntes han, eller måske var det, fordi falskheden stod i så grov kontrast til natten.
Hans mellemgulv trak sig sammen ved tanken. I dag ville hans digte være blevet gode. I dag kunne han have brugt timer på de rigtige ord. I dag ville Jeppe Aakjær have fået den sviner, han fortjente, efter at have lokket hans nydelsessyge hjerte i fordærv.
Stille, hjerte, sol går ned
”Suuuper, jeg kommer lidt i otte.”
Han hørte ikke efter de sidste ord. De var, som de plejede at være, bare almindelige fint vi ses-floskler.
✨ Boganmeldelse ✨ ~Reklame/Anmeldereksemplar~ Ane Gudrun udkom tidligere i år med ‘Stille hjerte’, som er en kort illustreret fortælling fordelt i seks tableauer.
Jeg er for det meste ret kræsen med illustrationer og stilarterne, men jeg kunne ikke forestille mig et bedre valg til denne historie. Fortællingen er minimalistisk, som brudstykker af et liv man ikke får så mange detaljer om, men som alligevel står tydeligt og skarpt. Her akkompagnerer illustrationerne på fineste og dystre vis Ian Winthers liv, som jeg ikke læser som andet end et hårdt et.
Det er en fortælling om kærlighed. Om at acceptere kærlighed, at den findes, at føle den og for Ian en svær kærlighed. En konflikt med sig selv, hvad han tror på, hans liv og hvordan han oplever sig selv på baggrund af det. Han har et panser og når sprækkerne viser sig sætter forsvarsmekanismen igang. På trods af den ordknappe stil, ramte historien mig i sin helhed og jeg følte den hårdt. Jeg mærkede frygten, fortvivlelsen, usikkerheden, men også glæden og håbet. Som titlen er ‘Stille hjerte’ faldt der stille tårer fra mig under læsningen. Den er poetisk i sin rå og ærlige form og en helt særlig oplevelse jeg ikke ville have været foruden.
Det er efterhånden et par dage siden jeg læste “Stille Hjerte – Et illustreret tekstværk i seks tableauer”, men jeg har haft svært ved at finde ord, der kan beskrive den særlige oplevelse der ramte mig…
“Stille Hjerte” er en billedbog for voksne, om Ian Winther der har ondt i livet og svært ved at håndtere sine følelser. Historien er både rå og hjerteskærende men samtidig også enormt livsbekræftende. Det er en fortælling, om hvad vi mennesker udsætter hinanden for, om det der sker med mennesker der ikke bliver set og mødt med kærlighed. En fortælling der i løbet af de forholdsvis få sider kryber ind under huden på dig, knuser dit hjerte i tusind stykker men formår at samle det igen. Forfatter @anegudrun har selv lavet de smukke illustrationer der står så godt til Ian Winthers sind. Hun får med billeder og ord sat både tanker og følelser i gang – og jeg bliver enormt berørt… (Åh Ane, jeg vidste slet ikke, du kunne det her 😳🙌 ) Jeg har læst andre bøger af forfatteren, men det var en helt anden genre, og jeg var slet ikke forberedt på den her historie.
“Stille Hjerte” er en rå men smuk, poetisk oplevelse – som bliver siddende i læseren længe efter sidste side er vendt…
Denne bog er altså et lille mesterværk. ‘Stille hjerte’ er en billedbog for voksne og det kan virkelig noget!
Bogen handler om forfatteren Ian Winther. Han har svært ved sine følelser for solskinspigen, Liv Sommer. Hvorfor er hun overhovedet sammen med ham? Hun forlader han nok alligevel snart – ligesom alle andre… Ian er hård. Rå. Formet af fortiden, som en arktisk vinter former landskabet under kulden. Liv er sol og varme. Kan hun smelte den hårde skal og få sommeren til at bryde frem? 🌱
Jeg fældede et par tårer under læsningen. Ians mentalitet og hans rå tone overfor Liv, som bare vil være der for ham… av. .. og slutningen … No spoilers – men SÅ MANGE FØLELSER og elementer som en bognørd HELT sikkert vil elske!
Jeg er VILD med formatet. En billedbog til voksne. Stregen i de sort/hvide illustrationer virker lidt rå, hvilket spiller godt sammen med Ian Winthers væremåde. Ord og billeder spiller bare – og så er teksten fyldt med intertekstualitet, som altid har en dybere mening. Jeg ser på jer, Strunge, Aakjær og H.C. Andersen.
Hvis du kan lide mavepustere og en bog som rører dig på flere måder, samtidig med at du får en helt særlig læseoplevelse i mødet mellem tekst og illustrationer – så skal du virkelig give “Stille hjerte” et skud. Wow – Det var en fantastisk læseoplevelse.
Jeg har haft fornøjelsen af at læse Ane Gudruns nye bog “Stille Hjerte- et illustreret tekstværk i seks tableauer” fra Forlaget Ravn, og jeg mener fornøjelsen! Ane Gudrun er udover en dygtig forfatter, også er en dygtig illustrator, og dette er en billedbog til voksne. Den omhandler Ian Winther, der, mildt sagt ikke er helt tilfreds med tilværelsen og for længst har opgivet kærligheden, og så vil jeg ikke sige mere 😉 Hovedpersonens sind og de lidt rå, men flotte illustrationer spiller rigtig godt op ad hinanden, og jeg fløj igennem bogen for så at lægge den i en halv time og læse den igen. Dette er en kæmpe anbefaling til alle, der måske trænger til en lille følsom opstrammer, og til alle dem, der er fan af god litteratur og “visuel legesyge”, hvis det overhovedet er en betegnelse der findes:-) Den har jeg i hvert fald lige opfundet, efter at have læst “Stille Hjerte” 🙂
Denne bog indeholder skriveøvelser og skrivelege, som både
gør dig dygtigere til at skrive, men som også gør dig mere kreativt tænkende.
Derudover vil du opleve en afstressende effekt.
Bogen er skabt for på en legende måde at styrke din evne til
at skrive, men er også skabt for at styrke din kreativitet.
Både øvede og nye skribenter går let i stå i deres skrivning
eller oplever, at deres skriverier kan blive ensformige. Derfor er der mange
opgaver i denne bog, som skal trække dig væk fra det vante og ind i at tænke
nyt og gribe fat i nye vinkler på det at lege med ord.
Bogen kan bruges af både børn og voksne, som gerne vil
arbejde med deres kreativitet. Den kan også bruges til at styrke deres
skrivefærdigheder på en legende og fabulerende måde.
Øvelserne kan laves fra 10 år til 100+ år.
God fornøjelse
Bogen findes også som lydbog – indlæst af Kenneth Glad
Specielt ved fuldmåne længes Ingeborg efter den utæmmede Sylvester. Han er forsvundet under mystiske omstændigheder, og ingen synes at kende sandheden. Urovækkende begivenheder udspiller sig på byens nedlagte sanatorium for aparte lidelser og i den omkringliggende skov. Ingeborg og hendes omgangskreds bliver hvirvlet ind i en uheldsvanger og livsfarlig sag, da byens driftige restaurationsejer beslutter sig for at drive hotel på stedet.
Ved fuldmåne er en roman om ung kærlighed og længsel, om venskaber, manipulation og bedrag, og om det, der vågner ved fuldmåne.
Bogen starter mystisk ud fra første færd og det tog mig da heller ikke længe at blive godt investeret i fortællingen. Forfatteren er rigtig god til at sætte den der skumle stemning, der næsten er til at tage og føle på, særligt i de kapitler der er hvor man følger en ukendt. Den er dyster, mystikken holder ved og stiger kun i intensitet jo mere man læser. Historien er virkelig spændende og nervepirrende, samtidig med et karaktergalleri der er troværdigt og ægte. Hovedpersonen Ingeborg er sådan en usympatisk ung pige, som har sine egne interesser nærmest, men det er også noget af det jeg bedst kan lide ved hende. Hun lyver for sig selv og forsøger egentlig bare at navigere rundt i sine følelser og sin tilværelse på bedste vis. Derfor er det også en historie om at være ung, forelsket og at skulle finde sin egen vej, samtidig med en dårlig samvittighed presser sig på.
Jeg synes historien fungerede rigtig godt, jeg elskede de sjove kapiteloverskrifter og plottwistet var simpelthen bare prikken over i’et. Nogle plottwists er bare bedre end andre og den her ligger klart i mine favoritter, for nøj hvor var det bare en gamechanger. Historien står stærkt, jeg nød den i fulde drag og bogen har også min helt klare anbefaling. Jeg glæder mig til at læse mere af denne forfatter.
🌔
Anmeldereksemplar modtaget af Forlaget Ravn & @lytteraturdk 🌖
I bogen møder vi
Ingeborg. Hun går på HF og er kærester med Hjalte, men det går hverken særligt
godt med skole eller kærligheden. Ingeborg har nemlig et højt fravær, og når
hun er sammen med Hjalte, drømmer hun om Sylvester – eller i hvert fald det,
Sylvester gav hende. Ingeborg søger sin livsvej, men indtil hun finder ud af,
hvad hun vil, arbejder hun på ”Kissers Kødhus”. Det er dog ikke det fedeste
sted at være, især når ejeren, Kisser, får nøglerne til sanatoriet, der ligger
ved siden af, med drømmen om at åbne et hotel. Der er nemlig noget, der lurer
ved fuldmåne, og mens Ingeborg prøver at få styr på sit liv, bliver hun kastet
ud i en livsfarlig sag.
Selvom jeg aldrig
har været den store fan af gys, har jeg bemærket, at genren forbliver utroligt
populær. Så da @anegudrun spurgte mig, om
jeg ville lytte til hendes gyser-thriller ‘Ved fuldmåne’, sagde jeg ja i håbet
om at udforske noget nyt. Desværre endte det med at forandre min opfattelse af
skove for evigt – nu undgår jeg dem, medmindre solen er højt på himlen.
Bogen er oplæst af @klarawitt, som gør et
fantastisk stykke arbejde med Gudruns skrækindjagende fortælling. Witt oplæser
i et klart og stille tempo, som skaber en atmosfære der og spænding som gør
lytteren fænget og tryllebundet.✨
Gudrun skriver med
dybdegående detaljer, omhyggelig planlægning og fængende indhold. Bogen formår
at trække læseren ind i en velskrevet thriller, der gradvist afslører sin
plotmæssige mysterier og holder læseren spændt og på kanten af sædet. Samtidig
dykker den dybt ned i karakterernes psykologi, hvor emner som ung kærlighed,
længsel, venskaber, manipulation og bedrag spiller afgørende roller i
historien. Karaktererne føles autentiske og troværdige, hvilket gør disse
tematiske elementer endnu mere værdifulde for fortællingen.
Fortællingen kan
til tider være ret makaber og morbid, og Gudruns evne til at beskrive detaljer
sætter virkelig prikken over i’et. Hendes detaljerede beskrivelser af
mennesker, der kommer til skade, samt af afskårne lemmer, fik gang på gang mine
hår til at rejse sig.
Er du til noget dansk gys,
så kan jeg varmt anbefale ’Ved Fuldmåne’. Lydbogen er ude på alle de steder, du
lytter til lydbøger.
——
Anmeldelse af Ved Fuldmåne i podcasten Bøgerne i vores reol
Om Ved fuldmåne 20.37 til 27.18
Transskription af del af podcasten Bøgerne i vores reol.
(transskriptionen er ikke 1:1, men tæt på)
Måske bliver du rigtig glad, for jeg har nemlig taget lidt gyser-agtigt med, som jeg snakkede om for nogle episoder siden. Der snakkede jeg om, at jeg var begyndt på den her lydbog. Den hedder Ved Fuldmåne af Ane Gudrun, hvor jeg snakkede lidt om det her med, at jeg har forsøgt at komme lidt mere over at være lidt mere ligesom dig: at se og opleve flere gyser-ting. Det har jeg så gjort med Ved Fuldmåne og en lille hurtig spoiler; jeg vil sige, at jeg er stadigvæk ikke helt er til det der gyser-noget endnu, selvom Ved Fuldmåne var en rigtig fed oplevelse. En rigtig fantastisk, virkelig godt skrevet, virkelig fængende bog. Der er bare stadigvæk noget i mig, der ikke nyder det med at være bange. Jeg tænkte, ”Det er rigtig godt til, når jeg kører bil,” og det var det også, men jeg fandt bare ud af nogle gange, især her når det begynder at blive lidt mørkere ude, at når jeg kom hjem, og så var jeg sådan helt ”uuuuuh” og skynder mig op til hoveddøren, for ligesom at komme hurtigt ind. Jeg har læst Ved Fuldmåne af Ane Gudrun, som er en ungdomsbog, en YA-bog. Den handler om pigen Ingeborg, der sammen med sin omgangskreds bliver hvirvlet ind i en livsfarlig sag, der omhandler det lokale sanatorium for aparte lidelser, der ligger i den omliggende skov. Som sagt, det er en gyser, og den fokuserer rigtig meget på; kærlighed og længsel og venskaber mellem de her personer man møder i historien, samt manipulation og bedrag, og om det der vågner ved fuldmånen: alt det spooky der sker i den her skov, hvilket er utroligt spooky. Lydbogen er udgivet af Forlaget Lytteratur. Den er ude på alle streamingtjenester, skulle man være interesserede. Den er oplæst af Klara Witt, som læser i det her meget stille tempo, udtalelsen er virkelig god deri, og hun læser på den her meget naturlige måde. Der er fokuseret på at skabe den her uhyggelige stemning. Og det gør Klara Witt bare utrolig godt. (Indlæsning). Det er bare en ren indspillet lydbog, der er hverken lydeffekter eller noget som helst på, men den formår stadigvæk at hver eneste gang der sker et eller andet, så løber det mig stadigvæk ned ad ryggen. Der var et tidspunkt, hvor jeg altså bogstaveligt talt blev bange, selvom der ikke er noget ”Whrraaa” Det var bare sådan det der skete. Historien er læst op på sådan en måde, hvor det virkelig bare satte sig. Jeg vil dog sige, hvilket også var noget, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig; det er en virkelig makaber og morbid fortælling. Der er for eksempel nogle tidspunkter, hvor der ligger stumper af kød fra mennesker og sådan noget. Jeg fik det nogle gange lidt fysisk dårligt, fordi beskrivelserne er så detaljerede, hvilket jo egentlig bare er en ros til Ane Gudrun, for det er måden, hun har skrevet den her bog på, fordi der er et virkelig fantastisk sproget i. Det er virkelig detaljeret, og man kommer bare hurtigt ind på de her mennesker, man følger. Der er dobbelt jeg-fortæller i bogen, men jeg vil simpelthen ikke fortælle, hvem den anden person er. Jeg-fortælleren fungerer rigtig godt i den her bog, fordi det jo er en gyser, så når man kommer ind i vores hovedperson, Ingeborgs, hoved, ser man ligesom alle de ting, hun oplever ude i den her skov. Det gør den bare lidt mere creepy. På den måde at man ligesom ser og får beskrevet alt, hvad hun ser og alt hvad hun oplever og tænker om de her scenarier hun var ude for. Noget der også gør, at man virkelig bliver underholdt af den her bog, det er dialogen. Der er utrolig meget dialog mellem de her unge mennesker, som er centrum i fortællingen. Vi to har jo snakket lidt om det før; i de her young-adult-bøger med dialogen i forhold til, hvordan de snakker med hinanden, og at det hurtigt kan blive sådan lidt en ældre forfatter, der prøver på at skrive som de unge, og at det godt kan blive lidt forceret. Det har Ane Gudrun virkelig bare ramt, altså spot on. Det fungerer bare supergodt. Dialogen mellem karaktererne føles utrolig naturligt, og jeg blev ikke på noget som helst tidspunkt taget ud af det. Så er man til at blive skræmt en gang imellem, så kan jeg helt klart anbefale Ved Fuldmåne og især anbefale lydbogen. Den er bare virkelig, virkelig god, og som sagt, den er ude på alle streamingtjenester. Jeg vil dog stadigvæk sige, at jeg er ikke helt på horror-bølgen endnu, men det kan være jeg kommer med tiden, men i hvert fald en fantastisk bog. Virkelig skøn. Den har også taget mig lidt tid at komme igennem, fordi jeg lige skulle tage mig sammen til det, og det er jo, om noget, en hyldest til forfatteren, hvor godt den her bog faktisk fungerer. Så skal man have noget dansk gys, så vil jeg helt klart anbefale Ved Fuldmåne.
Ved fuldmåne af Ane Gudrun er teknisk fremragende. Jeg er altid skeptisk, når en historie veksler mellem fortælleformer, og især når forfattere prøver kræfter med andenpersons nutid eller datid, men Ane slipper aldeles godt fra det. Hen mod slutningen viser det sig også at have fin plotfunktion, hvilke gør grebet i særklasse. Og det er i det hele taget den fornemmelse romanen efterlader mig med. Historien har alle de troper, og alligevel så tilpas meget originalitet, man kan ønske sig af en YA-horror. Den er sjov, balanceret til målgruppen med uhygge og er tilpas drabelig uden at blive før tør eller for gory. Masser af teenagedrama og solide plot twists. Jeg er ikke målgruppen for denne roman, men alligevel var jeg godt underholdt. Med den rette læser fortjener historien i hvert fald et par stjerner mere.
Ingeborg arbejder, som mange andre unge, i en restaurant som ligger ved siden af byens nedlagte sanatorium for aparte lidelser. Da ejeren Kisser beslutter sig for at udvide og åbne et hotel på selve sanatoriet begynder der at ske noget foruroligende og uhyggeligt på sanatoriet og i den omkringliggende skov. Samtidig længes Ingeborg efter den unge Sylvester, der er forsvundet, de to har nemlig noget ganske særligt sammen. Længslen bliver kun større ved fuldmåne, og Ingeborg bliver sammen med hendes venner hvirvlet ind i en uheldsvanger og livsfarlig sag. Jeg stødte første gang på forfatteren her, da jeg læste “Forbandet OnDsdag”, en YA-thriller med en snert af det overnaturlige tilsat en portion sort humor. Jeg vidste med det samme, at jeg måtte læse mere. Historien her er ligesom “Forbandet OnDsdag” dyster, fængende og grufuld, men Ingeborg er en helt anden type hovedperson, og det fungerer virkelig godt. Jeg elsker kapitlerne om Ingeborgs savn og følelser for Sylvester og den dårlige samvittighed, for Ingeborg er jo faktisk kærester med en anden. @anegudrun skriver fantastisk nutidigt, med et sprogbrug og en humor, der passer til teenageren. Persongalleriet fremstår ægte med følelser, vilje, fejl og enkelte tvivlsomme karakterer helt uden moralske skrupler. De korte kapitler med de pirrende overskrifter får mig hele tiden til lige at læse et kapitel mere. Jeg er fuldstændig opslugt af historien, helt ude på kanten af stolen på den fede måde. Jeg MÅ bare vide, hvad det er der egentlig foregår – og jeg indrømmer det gerne, slutningen tog r*ven på mig… Ved fuldmåne er en roman om kærlighed og længsel, om venskaber, manipulation og bedrag, og om det, der vågner ved fuldmåne. Hvis du er til gys og gru tilsat humor og kærlighed, så har forfatteren her mine varmeste anbefalinger. ⭐️⭐️⭐️⭐️/5
Ved fuldmåne af Ane Gudrun er en underholdende ungdomsroman, for de +14-årige som holder af paranormal romance. Vi følger Ingeborg, der dater den trygge Jalte, men i virkeligheden er forelsket i den uforudsigelige Sylvester. Hendes bedste ven Haady, som er forelsket i søde Emma, ved lidt om Ingeborgs følelser, men holder tand for tunge, selvom han ikke synes, Ingeborg er fair overfor Jalte.
Da Sylvester forsvinder stort set samtidig med den vilde pige Megan, regner alle med, at de to er stukket af sammen. Selv Ingeborg kommer i tvivl, om alle Sylvesters ord og løfter blot var løgne. Samtidig overtager hendes chef Kisser det gamle sanatorium, som i mange år har stået tomt. Nu skal der laves hotel. Men der er noget skræmmende ved sanatoriet …
Jeg må indrømme, at jeg ikke tilhører kernemålgruppen for Ved fuldmåne. Jeg kan rigtig godt lide den uhyggelige del af romanen, og slugte den sidste halvdel, hvor det for alvor går op for hovedpersonerne, at der er noget galt. Til gengæld finder jeg oftest kærlighedsintriger lidt kedelige, så for mig blev første del af historien lidt langtrukken. Det tror jeg dog ikke er et problem for YA-læseren, som selv står midt i de svære følelser.
For det er ikke kun et valg mellem to drenge Ingeborg kæmper med. Som ung er alle valgene endnu foran én, og det er de i den grad også for Ingeborg. Hun har skyhøjt fravær på HF og overvejer at droppe ud og få fuldtidsjob hos Kisser, men bør hun følge normen og gøre HF færdig? Og i forhold til kærligheden er Jalte jo det fornuftige valg, men ønsker hun et liv styret af fornuft? Ane Gudrun sætter relaterbare tanker i gang hos læseren, om hvordan livet kan leves. Skal man følge de uskrevne regler vælge det sikre og trygge? Eller tør man gå ad andre stier, selvom det kan være farligt?
Romanen er skrevet i et troværdigt sprog, og Ane Gudrun har styr på sit plot. Historien fortælles af Ingeborg i 1. person afbrudt af korte kapitler fortalt i 2. person af en du-fortæller. Det giver god suspense, og får samtidig læseren til at gætte løs under læsningen. Og selvom jeg havde mange bud undervejs, var slutningen alligevel en overraskelse.
Så er du ikke en gammel stivstikker som mig, men holder af gode historier der blander ungdomsliv, kærlighed og gys, er Ved fuldmåne et godt bud.
Titel: Ved fuldmåne Forfatter: Ane Gudrun Forlag: Forlaget Ravn Målgruppe: YA 5/5⭐️
Jeg var spændt på at læse denne, så det var også en af de første bøger, som jeg gav mig i kast med ovenpå studieræset. Jeg tror dog alligevel ikke at jeg havde regnet med at jeg ville blive helt så grebet, som jeg endte med at blive. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at lægge den fra mig, og jeg endte også med at læse den i nærmest en køre.
Ingeborg arbejder, ligesom mange af byens unge, som tjener i en restaurant som ligger lige ved siden det gamle sanatorium. Siden Sylvester forsvandt, har Ingeborg dog haft svært ved at få sit liv til at hænge sammen og ved fuldmåne er længslen efter ham særligt stor. Da restauratøren Kisser får tilladelse til at drive hotel på det gamle sanatorium, begynder der dog at ske foruroligende ting i skovene omkring sanatoriet, og Ingeborg og hendes venner ender i centrum af disse begivenheder.
Fortællingen er både barsk og grufuld, og man sidder på kanten af stolen fra start til slut. Selvom man på mange måder får et dybere indblik i hvad der foregår end karaktererne gør, så har man alligevel en følelse af, at man på ingen måde har styr på hvad der egentlig foregår, og man venter i spænding på at forstå sammenhængen. Jeg plejer egentlig at være god til at regne plottwists ud, men det lykkedes mig faktisk ikke her – og jeg elskede det.
Jeg er helt vild med måden fortællingen er skrevet på, og jeg var ret begejstret for nogle af de tekniske greb som anvendes til at fortælle historien. Uden at afsløre for meget, så går det først op for en hvor genialt det i virkeligheden er, når bogen er færdiggjort.
Jeg kunne godt lide karaktererne med alle deres ufuldkommenheder. Der er flere som har en tvivlsom moralsk karakter, men det får dem dog alligevel til at fremstå meget virkelighedstro, og man får indtrykket af at man er i selskab af unge mennesker, som forsøger at navigere, på godt og ondt, i det at blive voksen.
Hvis du kan lide spændende historier som tager uventede drejninger og som giver et godt gys, så vil jeg bestemt anbefale denne bog, som jeg selv nød til fulde.
Titel: Pigefest … for Søren Forfatter: Ane Gudrun Forlag: Forlaget Ravn Målgruppe: fra ca. 3 år 5/5⭐️
I “Pigefest … for Søren!” belyses det, at der findes andre familiekonstellationer end kernefamilien med far, mor og børn, og det er en utroligt vigtig fortælling i et samfund, hvor den traditionelle kernefamilie ikke længere helt er normen.
Tulle Mulle Myntheberg skal fejre fødselsdag, og hun drømmer om en rigtig pigefest ligesom dem klassens mødre planlægger. Tulle har dog ikke en mor, som kan hjælpe med at planlægge sådan en rigtig pigefest. I stedet har hun en far og en Søren, og det er bare ikke rigtig det samme. Søren klæder sig dog ud som en kvinde, og giver hende en helt perfekt pigefest, og Tulle indser at det måske ikke er så skidt endda at have en far og en Søren.
Det er en hjertevarm fortælling som tager vigtige emner som køn, identitet og familieformer op på en både humoristisk og anerkendende måde. Fortællingen anerkender barnets perspektiv, og Tulles følelser og frustrationer bliver ikke negligeret, men der er fokus på vigtigheden i at lære at rumme og acceptere folk som er anderledes end en selv.
Bogen understreger behovet for at snakke om forskellige familieformer, så børn får en forståelse for at ikke alle familier ser ens ud, og at det er helt normalt. Vi lever i et samfund, hvor der findes mange forskellige familiekonstellationer, og min erfaring er, at børnene faktisk langt hen ad vejen er utroligt rummelige og åbne overfor, at nogle har to mødre, nogle har skilte forældre, nogle har kun en mor, osv. Det er faktisk i højere grad os voksne, som mangler rummelighed og forståelse for at der findes andre helt lige så gode familiekonstellationer som kernefamilien. Derfor er det også utroligt vigtigt at vi tager samtalen med børnene, så de kan vokse op til at blive rummelige mennesker og der kan denne fortælling være et fantastisk udgangspunkt for samtalen.
Jeg kan i høj grad anbefale denne bog, som også gik lige ind hos mine elever. Den er fantastisk til højtlæsning og til dialog om et virkelig vigtigt emne.
Sød og hyggelig billedbog om vigtigheden af lyserøde fødselsdage … og accept af hvordan ens familie er sat sammen. Tulle vil holde pigefødselsdag. Som i at der skal være lyserødt, glimmer og cupcakes. Tulle har dog ingen mor, hvilket besværliggør det at holde pigefest. Det Tulle har, er en far og en Søren. Og mon ikke de har en god ide til hvordan Tulle kan få den helt perfekte fødselsdag? ”Pigefest for Søren” er en hjertevarm fortælling, der fortæller med et glimt i øjet hvordan det er at vokse op med to fædre. Det bliver ikke overgjort, men derimod er Tulles frustrationer og følelser troværdige.
Hvis man vil blive klogere på anderledes familiekonstellation, om venskaber, kærlighed og forståelse, kan denne være et godt sted at starte. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6
PIGEFEST FOR SØREN Pigefest for Søren handler om Tulle Mulle Myntheberg. Hun har længe drømt om at få en helt rigtig pigefødselsdag med både enhjørninge-cupcakes, kaninservietter, glimmersugerør og Barbie-kage med pink fondant. De andre piger fra hendes klasse har holdt rigtig pigefødselsdage, men det har hun ikke prøvet endnu. Desværre ved Tulle Mulle ikke rigtig, hvordan det skal kunne lade sig gøre, fordi hun har desværre ikke en mor og hun tror ikke, at hendes far kan finde ud af det. Hun tænker, at det er noget mødre er bedst til. Så hun spørger sin far, om de ikke kan købe en mor og dernæst hvordan en ægte pigefødselsdag skal være. Tulle må gerne holde en pigefødselsdag for klassen, men hun har ikke så store forventninger til, hvordan det bliver. Hun regner med, at hun selv og alle pigerne bliver skuffet. Men man kan vist rolig sige, at Tulle bliver overrasket på den bedste måde. Læs selv historien for at vide, hvad der sker. Jeg må bare sige, sikke en velskrevet, dejlig, overraskende, rørende, hjertevarm og humoristisk historie. Den var så underholdende og gik samtidig lige i hjertet på mig. Den ville jeg gerne have læst, da jeg var barn. Så havde jeg måske ikke følt, at jeg var mindreværd, fordi mine forældre var skilt (det var der ikke så mange der var i min klasse) . Den har fokus på nogle meget vigtige og aktuelle temaer. Om savn, om at føle sig anderledes og forkert, fordi ens familie ikke er helt som normen samt at have en forestilling om, hvordan en rigtig familie skal være og bare at ønske at man passer ind og er lige så god som de andre. Heldigvis tog historien den mest vidunderlige, hjertevarme og sjove drejning, som viste, at selvom ens familie er anderledes, så kan den sagtens være lige så god og endda bedre end en almindelig familie. Jeg nød historien i fulde drag. Denne bog har mine varmeste anbefalinger både til selvlæsning, højlæsning: Den bør virkelig være mustread i de mindste klasser i folkeskolen samt i børnehaven, så man kan snakke om, at alle familier er forskellige og ingen er mere rigtige end andre uanset, hvor mange forældre eller søskende eller lignende, man bor med og hvilket køn, de er. Det vigtigste er, at man er elsket, tryg og glad.
📚Reklame/sponsoreretPigefest…. For Søren 🦄🧁🐰👧 Jeg ELSKER når en børnebog har et dybere budskab i dets fortælling. Måske er det læreren inde i mig, der taler, men jeg er altså bare fan af, når vigtige budskaber og temaer bliver fortalt, i børnehøjde. 🙏🏻 I ‘Pigefest… For Søren’ møder vi pigen, Tulle Mulle Myntebjerg. Det er snart Tulles fødselsdag, og hun ønsker sig en rigtig pigefest. Én af dem der er helt lyserøde og med masser af cupcakes og kaniner. 🦄🐰🧁🌸 Men for at kunne holde en rigtig pigefest, så skal man jo bruge en mor. Og sådan én har Tulle ikke. Hun har sin far og han har, en Søren. 👧👨🦰👱♂️ Tulle har faktisk ikke fortalt nogle af de andre piger fra klassen, at hun ikke har en mor. Så da far har inviteret alle pigerne til pigefest, så bliver Tulle MEGET nervøs! 😳😬🤭 Men da far har hentet Tulle og de andre piger, fra skole, bliver de taget i mod af Lene. Lene har pink hår, bløde kinder og er rigtig god til det med cupcakes og lyserød pigefest. Men hvor er Søren? Har far mon købt en mor, til Tulle og skiftet Søren ud? Pigefest… for Søren.. er simpelthen …. genial!! Hvor er det fantastisk, at der bliver skrevet børnebøger, der skaber opmærksomhed på vigtige emner, så som kønsroller og familieformer 🙏🏻 Og så gør @anegudrun det, på en virkelig pædagogisk og humoristisk måde. Som der også står bag på bogen, så er bogen oplagt som højtlæsning til børnehaven og indskolingen. Og det er vi helt enige i! Børn skal vide, fra de er helt små af, at man skal rumme og acceptere hinanden, og man skal være lige den man er 🙏🏻 Og man kunne faktisk også bruge bogen, til mellemtrinnet. Lad børnene blive inspireret af fortællingen om Tulle, og lad dem derefter lave deres egne fortællinger, ud fra temaet i bogen. Måske kan de endda lave små filmatiseringer, af deres historier? 📖🎥 Bogen SKAL opleves in real life! Hver en side er fyldt med de flotteste illustrationer, hvor der er virkelig knald på farverne! Og dét er noget børn ELSKER!! ‘Pigefest… For Søren’ er skrevet og illustreret af @anegudrun
Hurra for forfattere som @anegudrun , der skriver børnebøger med vigtige budskaber 🙌🌈
Pigefest…. For Søren 🦄🧁🐰
VI ELSKER når en børnebog har et dybere budskab i dets fortælling. 😎 Måske er det læreren inde i os, der taler, men vi er altså bare fan af, når vigtige budskaber og temaer bliver fortalt, i børnehøjde. 🙏🏻
I ‘Pigefest… For Søren’ møder vi pigen, Tulle Mulle Myntebjerg. Det er snart Tulles fødselsdag, og hun ønsker sig en rigtig pigefest. Én af dem der er helt lyserøde og med masser af cupcakes og kaniner. 🦄🐰🧁🌸 Men for at kunne holde en rigtig pigefest, så skal man jo bruge en mor. Og sådan én har Tulle ikke. Hun har sin far og han har, en Søren. 👧👨🦰👱♂️ Tulle har faktisk ikke fortalt nogle af de andre piger fra klassen, at hun ikke har en mor. Så da far har inviteret alle pigerne til pigefest, så bliver Tulle MEGET nervøs! 😳😬🤭 Men da far har hentet Tulle og de andre piger, fra skole, bliver de taget i mod af Lene. Lene har pink hår, bløde kinder og er rigtig god til det med cupcakes og lyserød pigefest. Men hvor er Søren? Har far mon købt en mor, til Tulle og skiftet Søren ud? 🤔
Pigefest… for Søren.. er simpelthen …. genial!! Hvor er det fantastisk, at der bliver skrevet børnebøger, der skaber opmærksomhed på vigtige emner, så som kønsroller, familieformer og ikke mindst mangfoldighed🙏🏻
Og så gør @anegudrun det, på en virkelig pædagogisk og humoristisk måde.
Som der også står bag på bogen, så er bogen oplagt som højtlæsning til børnehaven og indskolingen. Og det er vi helt enige i! Børn skal vide, fra de er helt små af, at man skal rumme og acceptere hinanden, og man skal være lige den man er 🙏🏻
Og man kunne faktisk også bruge bogen, til mellemtrinnet. Lad børnene blive inspireret af fortællingen om Tulle, og lad dem derefter lave deres egne fortællinger ud fra hvordan deres familie ser ud 🌈 Måske kan de endda lave små filmatiseringer, af deres historier? 📖🎥
Bogen SKAL opleves in real life! Hver en side er fyldt med de flotteste illustrationer, hvor der er virkelig knald på farverne! Og dét er noget børn ELSKER!!
#septemberbøger – En farvestrålende bog 🌈 . Kan man købe en mor? Hvis nu det man ønsker sig mest i hele verden er en lyserød pigefødselsdag med enhjørning-cupcakes og glimmersugerør…Tulle Mulle Myntheberg har ”bare” en far og en Søren, så hun er ret sikker på, hun ikke får sin drømmefødselsdag. Læs hvordan det går, når der bliver inviteret til fødselsdag hos Tulle. “Pigefest for søren!” er sød, vedkommende og regnbuefarvet, både udenpå og indeni // Anne-Marie
————————————————
Litteratursiden
En dejlig billedbog om at vokse op uden en mor og om at ønske sig noget rigtig meget, men også en bog om at give en anden den bedste oplevelse, bare fordi man har lyst.
Pigen Tulle Mulle Myntheberg ønsker sig mest af alt i hele verden en rigtig lyserød pigefødselsdag. Men hun har kun sin far, der mere er en praktisk handyman, ikke så meget en type, der kan bage lyserøde cupcakes, og hans nye kæreste Søren, som hun kun har mødt et par enkelte gange. Tænk sig at holde en Pink-Party-drømmefest med enhjørninge-cupcakes, kanin-servietter og glimmer-sugerør. Præcis sådan en fødselsdag som Bellas mor havde holdt for Bella.
Men Tulle har ikke en mor. Hverken en som Bellas mor, eller som Victorias., hun har slet ikke nogen. Hun har til gengæld sin far og ham Søren. En aften siger hun til sin far, at hun alligevel ikke vil holde fødselsdagsfest for hele klassen. I stedet vil hun gerne have en pigefødselsdag. En vildt lyserød fødselsdag ligesom Bellas. Og så vil hun lige høre ham, om man kan købe en mor?
Da far om fredagen har inviteret alle pigerne til fødselsdag, har Tulle slet ikke lyst til, at der skal komme nogen. Men da døren går op, står der den mest fantastiske kvinde i deres dør. En skøn rødhåret kvinde, der præsenterer sig som Tulles mor Lene, og hun sørger for intet mindre end den mest perfekte fødselsdag.
‘Pigefest – for Søren!’ er en dejlig billedbog om håb, drømme, familie og venner og en fortælling om at vokse op med to fædre. Og så om Tulles store bekymringer i forbindelse med at skulle holde fødselsdag, noget fleste børn kan relatere til. Bogen lander midt i en forholdsvis stor efterspørgsel om at vokse op som barn af homoseksuelle forældre. Illustrationerne er fine i smukke farver og i Ane Gudruns genkendelige streg.
Billedbøger er en fantastisk størrelse og kan bl.a. give svar på spørgsmål, der kan være svære at besvare. Med Ane Gudruns “Pigefest … for Søren” udgivet af Forlaget Petunia i 2019, kommer vi ind i en regnbue familie, der ikke er helt som alle de andres og dog alligevel. For Tulle Mulle Myntheberg har en far. En helt almindelig søm-slående-i-væggen – far. Og far han har en Søren, ikke en muffin-bagene- mor, men en Søren…. Søren er ret ny i familien og Tulle ved ikke helt hvad hun skal tænke om ham. Og nu hvor Tulle ønsker sig årtiets mest pinke pigefødselsdag, så virker det uendeligt håbløst, at far bare har en Søren…eller gør det?
Jeg vil varmt anbefale “Pigefest … for Søren” både for de 4-6 årige og for indskolingsbørn. Børnene kan fx tegne deres egne familier imens bogen bliver læst op. Efterfølgende kan børnene lave deres egne pandebånd eller bage lækre muffins ligesom i historien. Eller afslutte læseforløbet med en vildt pyntet og sjov fest, hvor forældrene også kommer med. Forfatteren Ane Gudrun illustrere selv billedbogen og det skinner tydeligt igennem, hvor god hun er til at fange tekstens indhold i tegningerne. Desværre glider tekst og billede nogle steder lidt for meget ind i hinanden og det ødelægger noget af den ellers rigtig gode læseoplevelse. Det virker som om at opstillingen af teksten er gået lidt hurtigt. Fx er der en side hvor Tulle er meget ked af det inde på sit værelse. Far trøster heldigvis Tulle og værelset er meget mørkt. Jeg er ikke i tvivl om at Ane Gudrun som børnebogsforfatter og illustrator har fat i den lange ende. Både i forhold til at illustrere og til at fange børns måder at tænke og tolke verden på. Jeg ser frem til endnu flere spændende og sjove historier. ❤️🌈❤
————————————————–
Materialevurdering (lektørudtalelse)
Kort om bogen
Skøn billedbog om håb, drømme, familier og venner. Om Tulle, der vil holde pigefødselsdag, men har lidt svært ved at se det ske med to fædre. Til alle børn i alderen 3-6 år
Beskrivelse
Tulle vil gerne holde en rigtig pigefødselsdag med lyserødt og glimmer. Problemet er bare, at Tulle ingen mor har; hun har en far og en Søren. Tulle udtænker alle mulige planer. For eksempel spørger hun far, om man kan købe en mor? Hun er nemlig kommet til at fortælle henne i skolen, at hun har en mor. Pludselig har far sendt invitationer ud til alle pigerne, men hvad skal Tulle nu gøre? Da dagen kommer, åbnes døren hjemme ved Tulle af en skøn mor, og alt er lyserødt og fyldt med glimmer, men hvordan kan det dog lade sig gøre, og ligner moren faktisk ikke lidt Søren?
Vurdering
Skøn fortælling om at vokse op med to fædre. De bekymringer Tulle har i forbindelse med at skulle holde fødselsdag, kan de fleste børn relatere til. Det ekstra lag med at bo i en, for nogen, anderledes familiekonstellation fortælles på en rigtig fin og også sjov måde. Der er efterspørgsel på billedbøger med andre typer af familier, og denne udfylder fint et hul.
Tulle Mulle Myntheberg ønsker sig en pigefest. Sådan en rigtig pink fest – sådan en Bella holdt. Men hun er ikke sikker på, det kan lade sig gøre. For hun har ikke nogen mor. Hun har en far og en Søren. Tulle Mulle overvejer, om man mon kan købe en mor, der kan stå for den der fest?
“Tulle ville bare gerne have en fest som Bellas. “Fa-ar?” spurgte Tulle derfor. “Mhja-a,” svarede far med læberne fulde af søm, som skulle hamres i væggen. “Knn man købe en mor?” Far tabte et par søm på gulvet.” “Du ved … min fødselsdag, ik?” sagde Tulle. “Nu igen?” svarede far.” (citat fra bogen)
Tulle vil virkelig gerne have en mor, der kan holde en ægte, pink fødselsdag for hende. Faktisk har hun fortalt de andre piger, at hun har en mor. Og hvad nu når de kommer til fødselsdag, og opdager, der slet ikke er en mor? Men Tulle har intet at være bange for. For da hun, pigerne og far kommer hjem til fødselsdag, åbner Lene døren. Hele huset er pink. Ja selv Lene har pink hår. Tulle synes dog, der er noget ved Lene, der minder hende om en eller anden, hun kender.
Pigefest … for Søren! er en finurlig bog, der fortæller om en familie, der ikke er helt som dem, man møder flest. Men som man trods alt møder flere og flere af. Der er ikke en far og en mor, men en far og en Søren. Forfatteren kommer ikke med forklaringer eller uddybninger til denne konstellation, men gennem hovedpersonens øjne ser vi, hvordan det kan give nogle udfordringer, når man er vant til, at tingene er på en bestemt måde. Nemlig er mødre holder lyserøde fødselsdage og fædre ikke gør.
Børn er, for det meste, ret direkte. De siger tingene, som de tænker dem. Jeg tror, for det meste, ikke der er en bagtanke med det (medmindre vi snakker mobning – men den snak må vi tage en anden gang!), men de undres og lærer på en måde, som vi voksne godt kunnet tage lidt ind. Derfor er det ikke noget at sige til, at Tulle tror, hun ikke kan få en pigefest. Heldigvis kan man blive overrasket over hvad en far og en Søren kan.
Bogen er fint illustreret med klare farer og illustrationer der understreger fortællingen og skaber fin sammenhæng. Da jeg begyndte den anmeldelse, tænkte jeg, at jeg skulle ud i noget med, at det måske ikke havde behøvet være en pink fest og en pige, for det var jo OGSÅ noget sludder, at alle piger vil have det. Men sådan tænker jeg faktisk ikke alligevel. For der er jo altså bare rigtig mange piger, der elsker lyserød. Og det må de gerne. Ligesom Lene (eller hvem hun nu er!) kan lide lyserød. Ligesom far kan lide at hamre søm i. Fortællingen viser en god blanding af det, mange er vant til og det, mange måske synes er nyt at forholde sig til – men som alle bør forholde sig til. Nemlig familiekonstellationer, normer, køn og samfundets tanker og dette. Noget man ikke kan sætte for tidligt ind med, hvis du spørger mig
Forfatteren formår at flette det hele fint sammen i en bog, der ikke er for teksttung, men alligevel fortæller en masse.
Tulle vil så gerne have en rigtig lyserød pigefødselsdag, men det kan hun ikke for hun har kun en far og en Søren. Søren er fars nye kæreste, som hun ikke rigtig kender. Tulles far er lige som alle andre fædre, han kan slå søm i, køre bil og havr skjorte på. Men lave lyserøde kager og drinks kan far ikke. Hun bliver dybt ulykkelig da far fortæller han har inviteret alle pigerne og da dagen oprander, får hun en dejlig overraskelse. En super sød historie, jeg varmt vil anbefale. Og jeg er vild med hende navn Tulle Mulle Myntheberg. Jeg giver fem flotte ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem ❤️❤️❤️❤️❤️. og illustrationerne er så skønne.
[Anmeldereksemplar] @anegudrun har været så sød at sende os et eksemplar af hendes nyeste bog, Pigefest… for Søren 😊 Hun ville gerne høre en fars mening 😁 Bogen handler om Tulle Mulle Myntheberg, der har en far – men ikke en mor. I stedet har Far fået en ny kæreste, som hedder Søren. Det er bare et problem, for Tulle ønsker sig den vildeste Pink-Party-drømmefest, når hun holder fødselsdag for pigerne i klassen. Og det skal man altså have en mor til. Eller skal man? I hvert fald er der pludselig en Lene til stede, da festen starter, med lyserødt hår og lyserød kjole (men med behårede ben, som Nor straks lagde mærke til 😆). Festen ender selvfølgelig med at blive en kæmpe succes, og Tulle tør godt fortælle pigerne, at Lene er hendes fars Søren. Så alt ender lyserødt 😁 Ane skriver rigtig godt, men hun er jo også en erfaren forfatter! Sproget og fortællingen er afvekslende og god til højtlæsning. Emnet kunne Nor nemt relatere til, for han har haft en klassekammerat med to mødre 😊 Bogen er super farverigt og flot illustreret og passer rigtig godt til temaet. Der er pink overalt 😆 og mange sjove detaljer gemmer sig i illustrationerne, så der er noget at kigge på ved flere gennemlæsninger. Eneste minus er nogle unødige bandeord undervejs (jeg ved godt, mange børn taler sådan, men det er en af mine kæpheste 😊) En rigtig god bog, der kan give nogle spændende samtaler med børnene.
Pigefest – for Søren! af Ane Gudrun er en velskrevet, underholdende og humoristisk børnebog. Bogen runder homoseksualitet og LGBT, som er lidt svære temaer på en fornem og absolut underholdende måde. Pigen Tulle Mulle Myntheberg havde drømt om den vildeste pigefødselsdag, men hun har ikke en mor. Hun har to fædre. Hun vil derfor gerne købe en mor, men mon Søren kan fremtrylle den vildeste pigefødselsdag, som hun har ønsket sig? Jeg måtte selv smile og trække kraftigt på smilebåndet, mens jeg læste denne bog. Man kan både læse den med henblik på at tale om homoseksualitet, men man kan også bare hygge og nyde den underholdende historie. Vi kan absolut anbefale denne børnebog. Link til anmeldelsen på Bøger.org er i profilen, klik og søg efter ”Ane Gudrun” på bøger.org.
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse denne bog, for jeg har læst en del af Ane Gudrun, så denne er ikke en undtagelse og jeg har store forventninger til denne.
Tulle Mulle Myntheberg havde drømt om en pigefødselsdag længe. Pink-Party-drømmefest med enhjørning-cupcakes, kanin-servietter og
glimmer-sugerør. Sådan en fødselsdag, som Bellas mor havde holdt for Bella. Men Tulle havde ikke en mor som Bellas. Eller en mor som Victorias mor. Eller som nogen andens mor for den sags skyld. Hun havde en far og en Søren.
”Fa-ar?” spurgte Tulle derfor.
”Mhja-a,” svarede far med læberne fulde af søm.
”Kan man købe en mor?”
Far tabte et par søm på gulvet.
”Du ved min fødselsdag, ik?” sagde Tulle.
”Nu igen?” svarede far.
”Ja, men det er fordi, jeg alligevel ikke vil have fødselsdag for hele klassen. Jeg vil gerne have en pigefødselsdag. En mega freaking-lyserød fødselsdag som Bellas. Og så tænkte jeg, om man kan købe en mor?”
Kan Tulles far mon købe en mor, eller behøver han overhovedet det?
Pigefest … for Søren! er en højtlæsningsbog for børn i børnehave og indskolingen.
Ane Gudrun belyser LBGT+ temaet i en smukt illustreret bog set gennem lille Tulle Mulle Mynthebergs øjne.
Vurdering:
Jeg blev fanget med det samme, da jeg så forsiden på bogen med de smukkeste farver som danner en regnbue. Indeni gemte der sig en fremragende velskrevet historie, som har et godt flow hele vejen igennem. Historien invitere til åben dialog mellem børn og voksne og den kan være et godt redskab til højtlæsning i børnehaven eller i indskolingen samt bruges til temadag i indskolingen. Selvom at bogen er tiltænkt de små, så kan voksne sagtens læse bogen og få noget ud af den.
Jeg giver 6 regnbuer ud af 6 regnbuer, for jeg fanget med det samme af de flotteste illustrationer som helt klart er prikken over i’et som supplere teksten rigtig godt. Mine forventninger om at læse en historie, hvor jeg kan lære noget blev indfriet allerede på første side.
………………………………………………..
Bogtanken.dk
Pigefest… for Søren Skrevet og illustreret af Ane Gudrun Anbefalet til 3-6 år.
Tulle Mulle Mynteberg drømmer om en rigtig pigefødselsdagsfest med enhjørninger, glimmer og lyserøde nuancer. Men hvordan kan man få en rigtig pigefødselsdag, når man ikke har en mor, men kun en far og en Søren. Tulle har opgivet alt håb om en pigefødselsdag, men hun bliver overrasket, for på dagen står far klar med pigefødselsdag og superseje Lene, der er lyserød fra top til tå og helt perfekt til det med pigefødselsdag. Tulle er vild med Lene, og da hun opdager, at Lene faktisk er Søren bliver hun vildt glad. Tulle har ikke en mor, men hun har en Søren – verdens sejeste Søren, som er vildt god til det med pigefødselsdag, glimmer og cupcakes.
Den her historie gik lige i hjertet på Lilly, der ganske ligesom Tulle elsker pink, enhjørninger og glimmer. Præcis ligesom Tulle har Lilly dog også en klar opfattelse af, at den slags er pigeting. Derfor fangede historien fra første side herhjemme. Ane Gudrun formår nemlig at skabe en meget stor grad af identifikation med sine karakterer, og specielt Tulle, hvis følelser særligt gennem illustrationerne virkelig kommer godt til udtryk.
Fortællingens morale lægger op til en samtale med barnet om kønsstereotyper, og den fungerer især, fordi den i meget stor grad formår at fortælle sin historie på barnets præmisser. Der bliver ikke gjort et stort nummer ud af faderen og Sørens seksualitet, det er bare sådan det er uden dramatik og ståhej – det er ganske naturligt. Fortællingen handler i langt højere grad om Tulles opfattelse af kønsroller. Men helt basalt handler det jo også, om en piges reservation overfor en ny bonusforælder, en reservation der ikke er så meget anderledes uanset hvilken seksualitet den forælder så har.
Lilly elskede den her historie. Hun elskede alle farverne – især det lyserøde. Men det var også en historie hun engagerede sig i. Men vigtigst af alt var det tydeligt, at det var en historie, hun følte hun kunne relatere sig til, og det er jo essentielt for at ”lære noget” af den.
————————————————
QueerLittDK
Titel: Pigefest… for Søren!
Forfatter: Ane Gudrun
Forlag: Petunia
Hvad handler den om?
Bogen handler om Tulle, der skal holde en Pink-party-drømmefest, men Tulle ønsker sig en mor der kan hjælpe hende med at lave flotte cup cakes og pynte op til festen, fordi det har Tulles veninders mødre gjort. For Tulle har kun en far og en Søren.
Hvilken queer-elementet er der?
Bogen viser de ideale og tanker til hvordan en regnbue-familie kan være, når de ikke opfylder de ideale tanker for familier i et heteronormative perspektiv hvor rollerne er del ud så vi har en mor og en far, som er definitionen på kernefamilien, som har og er en del af mange menneskers opdragelse når man har leget far, mor og børn fx
Vi møder som læseren, Lene som kan antage om hun er en Drag Queen, men der står ikke noget nærme i bogen om hvem Lene er end Lene er del af Søren.
Om det er et queer-elementet, så forsøger bogen at gøre et opgør de ideale klassiske kønsroller omkring hvordan en mor og en far skal være. Men hvad gør man hvis man ikke har en mor der kan opfylde den kønsrolle?
Tulle bruger lang tid på at forstå at man ikke har et behov en mor og en far, fordi alle har en mor og en far, men at vi alle har et behov for tryghed og kærlighed.
Fungerer det?
Tulle har det svært ved at forstå og acceptere at hun ikke har en mor, men at hun har en far og en Søren. Vi som læsere ved ikke hvad der er sket med Tulles mor, så det er lidt uklart, hvor meget medlidenhed vi som læsere skal havde overfor Tulle, på det grundlag.
Efter hun har forstået og anerkendt hendes fars indsats samt Søren/Lene der hjælper til, finder Tulle ud af hun ikke havde et behov for en mor og en far, men hun har behov for kærlighed og tryghed som Søren og hendes far giver hende.
Bogen synliggør en af de mange ideale tanker til hvordan en regnbuefamilie kan fungere, men der kan tolkes på hvorvidt bogen viser de idealer for regnbue-familier eller om den stadig forsøger at kører inden i en mere normative klassisk forståelse på en kernefamilie. Bogen viser og fortæller os to mænd, men den ene af de to mænd er 75% tiden i bogen under en anden identitet, derved kan det tolkes på om Søren/Lene opfylder en rolle som mor eller far? Eller bare Søren/Lene? så vi for mere illusion om far-far-barn men vi ser og læser mere far-mor-barn.
Det havde måske fungerer bedre hvis vi som læsere vidst at det var Søren som var Lene og ikke en tilfældig dame som kom ind af døren.
Ideen om at havde en bog der forsøger at bryde med de normer der omkring den ideale forståelse på den klassiske kernefamilie, har gjort at bogen kan være med til at styrke den debat der kan være om hvad barnet har brug for og ikke hvem barnet har brug for.
Er Lene en Drag Queen? Bogen taler ikke rigtig om hvem Lene er og hvor Lene kommer fra.
Lene virker til at være Tulles gode fe, Selvom Tulle virker temmelig forvirret omkring hvem denne Lene er.
Kan det diskuteres hvor vidt om Søren/Lene er en Drag Queen eller om der en snak omkring kønsidentiteter såsom af Søren/Lene kan være gender fluid? fx
I forhold til konteksten i bogen, kan det antages at der er en større chancen for at Søren/Lene er en Ciskønnet mand der er en Drag Queen end Søren/Lene definere sig selv i en anden kønsidentitet end Ciskønnet.
Vi skal bare huske på at:
Drag er noget du gøre
Din kønsidentitet er noget du er.
Man kan undre sig over om Tulles opførsel vil være anderledes hvis hun havde haft en mor til festen, hvis hun manglede en far og havde to mødre i stedet for. Vil det se anderledes ud hvis Tuller var født som en dreng?
Det er svært at kunne svare på, men det er noget man kan tænke over, om det vil være anderledes hvis konteksten i bogen var anderledes.
Vil det kunne antages at Tulle muligvis ikke ville be om en far hvis hun havde to mødre?
Ud fra hvordan vores samfund og vores kultur opfatter kvinder, mange af de værdier som omsorg, tryghed og kærlighed som opfattes til være noget kvinder har og ikke mænd. Det samme gælder huslige opgaver som en kvinde gør og ikke en mand. Mange disse antagelser kommer fra forskellige sociale normer der beskriver hvordan rollen som mand og rollen som kvinde skal være.
Hvis disse sociale normer skal brydes, er det en vigtighed er man skaber en dialog omkring opgavefordeling i familien og forsøg at bryde de traditionelle kønsroller.
Det kan antages at det muligvis vil se anderledes ud hvis Tulle var født som dreng og havde to mødre, om Tulle var født som en dreng eller en pige og havde en to mødre eller to fædre. Kan det antages at Tulle ville på et tidspunkt i sit liv vil mangle en afspejle sig i.
Men generelt om Tulle var en pige, en dreng eller en non-binær så ville barnet nok mangle en rolle figur til at kunne afspejle sig i og støtte en i sin udvikling, fx ville Tulle som pige mangle en mor til at kunne hjælpe op omkring hendes krops udvikling fx hvordan menstruation foregår, ville hendes far og Søren var klar på den opgave og lære hvordan en kvindes krop udvikle sig fra barn til teenager?
Hvem anbefaler du bogen til?
Bogen kan bruges som oplæsning for de mindre klasser, hvor det kan være en mulighed at skabe en dialog omkring forskellige familietyper og at der ikke findes en rigtig eller forkert familie.
Bogen kan også bruges som værktøj til at styrke barnet samt forældrene til havde en dialog omkring hvad er en familie og hvem kan være i den familie.
Bogen kan også være med starte en dialog mellem barnet og den voksne omkring hvorfor nogle har en mor og en far, hvor andre har to fædre og en mor. Der findes ingen rigtig eller forkert, bare så længe barnet for den kærlighed, tryghed og omsorg barnet har brug for.
For Iben, Jonas og Aada bliver fundet af en gammel mystisk broche starten på en kæde af udfordringer, der aldrig burde være begyndt. Uhyggelig kærlighedshistorie fra 14 år
Bagsidetekst: En broche med en tilknyttet spøgelseshistorie er starten på en udfordringsleg, som aldrig burde være begyndt. Den bitre og ensomme outsiderpige, Ibber, bor i Tarmstrup, en lille by langt væk fra alt. Ibber er vild med fantasy og planter, men hun er ensom og har kun sin højtråbende barndomsven Jonas. En dag flytter en finsk familie til byens spøgelseshus, og Ibber og Jonas møder Aada, som har en stærk fascination af heksekulte.
En udfordring – ingen vej tilbage.
”Karlsvognen sløres i overfladen, da jeg langsomt sætter min fod i vandet. Det er tydeligt at mærke, at temperaturen er lige omkring frysepunktet. Det gullige skum flytter sig med små ryk under de ringe i vandet, jeg starter. Bunden bliver mere klæg, og jeg finder først grund ti centimeter nede i mudderet. Jeg kunne hænge fast heri. Det er ikke ufarligt, kan jeg mærke, men jeg skal bare under, så jeg kan stoppe denne fucking leg.”
FORBANDET ONdSDAG er en YA-thriller med en snert af det overnaturlige.
Her fortæller jeg om genudgivelsen af Forbandet OnDsdag
Her fortæller jeg om Forbandet OnDsdag
——
——
Uddrag fra Lektørudtalelsen:
Veloplagt ungdomsroman med et sarkastisk, friskt sprog og en
god portion sort humor, der afbøder de uhyggelige oplevelser en hel del.
Spændingskurven bygges fint op til slutningen, der, som traditionen
foreskriver, rummer et lille tvist.
Hvad bedre bog at anmelde end Forbandet ondsdag på
en onsdag? 👻
Man følger den ensomme og til tider lidt bitre
Ibber, som ikke har så mange andre end sin tætte ven Jonas, som modsat hende er
noget mere fremme i skoene. De har begge hver især deres egne små særheder,
hvilket gør dem utroligt realistiske. En dag flytter en finsk familie ind i
byens spøgelseshus. Med familien flytter den ret så kønne Adda med, som Jonas
hurtigt får et godt øje til 🗡️
I spøgelseshuset finder Adda en broche, som de
hurtigt kæder sammen med en tragisk spøgelseshistorie. Brochen bliver nu
centrum for en udfordring leg, som hurtigt ender ud i dødsens alvor – hehe.
Ikke mindst kommer Addas fascination af det okkulte til at spille ind 👻
Jeg var så opslugt af den her bog. Faktisk læste
jeg den ud i et hug. Den formåede hele vejen igennem at have en undertone af
skummelhed, som får det til at løbe koldt ned af ryggen. Spændingsniveauet
stiger gradvist på en måde der fungerer virkelig godt, så man ikke bliver
spooked for hurtigt, men samtidig heller ikke mister interessen. Og så elsker
jeg også bare når der kommer okkulte ting med – det er noget af det eneste som
virkelig kan få mine nakkehår til at rejse sig 🗡️
Selvom der er meget fokus på disse elementer, så
rammer den stadig virkelig godt ind i YA-kategorien, hvor emner som
forelskelse, venskab og ensomhed bliver flettet super godt ind 👻
Det er virkelig en bog som får de varmeste
anbefalinger med herfra 🗡️👻
Er du til gys og spænding? Så er den her bog lige noget for dig! ❤
I “FORBANDET ONdSDAG” følger pigen Ibber, som er venner med drengen Jonas, og de to lever et små kedeligt ungdomsliv i Tarmstrup, det ændrer sig dog, da en Aada og hendes familie flytter ind i byens spøgelseshus. Aada finder en broche under et panel i spøgelseshuset, og en uhyggelig udfordringsleg starter. Den der har brochen må udfordre en anden til at gøre et eller andet specielt. Udfordringerne starter med at være uskyldige, og ender med at blive værre og værre.
En virkelig spændingsfyldt YA-thriller/gyser, der byder på både uhygge, men også lidt kærlighed og humor, hvilket er mixet godt og giver en dejlig uhyggelig bog.
Sproget er nutidigt, finurligt og skønt, og man stryger let igennem bogen. Hvilket jeg var vild med! ❤
Hvis man ikke kan se det, så var jeg også helt vildt med forsiden 😍 De lyseblå øjne og krakeleringerne. Elsker det!
Alt i alt en gennemført bog, der klart kan anbefales! 🥰
En broche med en tilknyttet spøgelseshistorie er starten på en udfordringsleg, som aldrig burde være begyndt 😳🙈 Den bitre outsider, Ibber, føler sig ensom i den lille by Tarmstrup, da hun kun har sin højtråbende barndomsven, Jonas Haul Klausen aka Ass-Haul Klausen. Men en dag flytter en finsk familie ind i byens spøgelseshus, og Ibber og Jonas møder Aada, som har en stærk fascination af det overnaturlige. Aada finder en broche bag et af husets paneler sammen med et brev fra brochens tidligere ejer. Det starter den vanvittige udfordringsleg, som aldrig burde være begyndt… Er du til gys og spænding? Forbandet OnDsdag er en YA-thriller med en snert af det overnaturlige tilsat en portion sort humor og jeg er vild med det! @anegudrun skriver nutidigt og med et sprogbrug der passer til teenageren. Historien er dyster og fængende, karaktererne har både kant og dybde og spændingskurven stiger. Der er noget hudløst ærligt og autentisk over Ibber, der taler som en havnearbejder og hvis følelser stritter i alle mulige retninger. Jeg elsker den indre monolog Ibber hele tiden har kørende 🤩👏 Udover det overnaturlige, spændingen og uhyggen indeholder bogen også emner som teenagedrama, gruppepres, ensomhed, usikkerhed, venskab og forelskelse. Jeg har smilet stort, fået hjertebanken og siddet helt ude på kanten af stolen under læsningen af denne skønne paranormale YA. Jeg skal helt sikkert læse mere af forfatteren her… ⭐️⭐️⭐️⭐️/5
👻 I dag får I en uuuhyggelig anmeldelse! 👀 Jeg har faktisk haft kig på den her i noget tid, og da Ane skrev og spurgte om jeg ville anmelde den, måtte jeg slå til 😉 “Forbandet On(d)sdag” er bogen til dig der er til de mere uhyggelige historier. Tænk lidt på stemningen i “Vores skjulte evner” og i “Dødens spil”. Uhyggen nærmest siver ud af siderne og som læser var jeg fascineret af den måde hvorpå man er fastholdt fra start til slut. En gammel broche sætter gang i en udfordringsleg mellem Ibber, Jonas og tilflytterne Aada og Eetu – og det er ikke ufarligt hvad de udsætter hinanden for. Spørgsmål er så bare, hvem der kommer ud som vinder? … den der er i live? Udover at have de uhyggelige elementer, er der ligeså meget humor, som afbøder de spooky oplevelser og der er også fokus på venskab, loyalitet, kærlighed og sex. “Forbandet On(d)sdag” er forbandet fremragende! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.
❄️ Boganmeldelse ❄️
~Reklame/Anmeldereksemplar~
Endnu en af de bøger der har stået længe på min ulæste hylde
er ‘Forbandet onDsdag’ af Ane Gudrun. Sikke en fejl, men den har jeg rettet op
på nu.
4 ud af 5
⭐⭐⭐⭐
En broche med en tilknyttet spøgelseshistorie er starten på en
udfordringsleg, som aldrig burde være begyndt.
Den bitre og ensomme outsiderpige, Ibber, bor i Tarmstrup, en
lille by langt væk fra alt. Ibber er vild med fantasy og planter, men hun er
ensom og har kun sin højtråbende barndomsven Jonas. En dag flytter en finsk
familie til byens spøgelseshus, og Ibber og Jonas møder Aada, som har en stærk
fascination af heksekulte.
En udfordring – ingen vej tilbage.
Jeg valgte at høre bogen på lydbog, da jeg havde en ledig
plads og det er jeg så glad for at jeg gjorde. Bogen har en super god oplæser,
som virkelig var med til at gøre karaktererne levende.
Historien er skrevet med et ungdommeligt sprog med humoristisk
kant, dog lige på grænsen til at være for meget. Sarkasme er der masser af,
hvilket jeg elsker, men også et ufattelig grimt ordforbrug i dialogerne, som
godt kunne være tonet ned en smule. Selvfølgelig ved jeg ikke om en på Ibbers
alder nu til dags kan relatere fuldstændig til det overdrevne grove sprogbrug,
men som 28-årig læser var det lige en kende for meget.
Ser man bort fra det, så er bogen enormt spændende og hele
tiden med den her undertone af noget uhyggeligt, hvilket fungerede fabelagtigt.
Historien overraskede mig meget, især da den tog en nervepirrende og ubehagelig
drejning og det var svært ikke at være fængslet af fortællingen. Den er dyster.
Grænseoverskridende. Lige min boldgade.
Historien handler desuden også om ensomhed, at være en
outsider, venskab, familieliv og forelskelse.
Den har alt det en god YA fortælling kan indeholde med en
bonus i form af en farlig leg og det overordnede spørgsmål om hvornår man skal
stoppe legen? Man bør stoppe mens legen er god, men hvor nemt er det egentlig?
Hvis man er frisk på en YA historie i thrillerstil og med et
hint af noget overnaturligt, så vil jeg klart anbefale at tilføje denne til sin
læsestak. Den er hurtigt læst, især fordi man ikke kan stoppe når man først er
kommet igang.
Anmeldelse af Forbandet ondsdag af Ane Gudrun: ⭐️⭐️⭐️⭐️/5 stjerner
Hvor langt er du villig til at gå i en udfordring? Det er ikke et spørgsmål som hverken Ibber eller Jonas nogensinde troede de ville stille sig selv, men da en ny familie flytte ind i spøgelseshuset i deres lille landsby, så bliver netop det spørgsmål meget relevant.
Bogen er klassisk gys med spøgelser og henvisninger til det okkulte, men den er også en troværdig beskrivelse af de psykologiske mekanismer som en udfordring blandt venner kan sætte igang. Ting vi aldrig ville drømme om at foretage os af egen drift, bliver pludselig uomtvisteligt nødvendige at gøre, hvis et andet menneske udfordre os.
En uhyggelig og velskrevet bog som jeg varm kan anbefale.
Iben (kaldet Ibber) bor i Tarmstrup, verdens kedeligste by
langt væk fra alt. Hendes bedste – og eneste ven – er Jonas, som hun har kendt
siden fødslen. Deres mødre blev venner under graviditeten, og Ibber og Jonas er
vokset op nærmest som søskende. Hvor Ibber bliver betragtet som sær af
klassekammeraterne, synes alle godt om Jonas. Han er godt nok ranglet, højlydt
og ikke speciel pæn, men han har masser af charme og scorer damer for et godt
ord.
En dag begynder en ny pige i klassen. Hun er halvt finsk og
hedder Aada. Ibber kalder hende dog for Onsdag, fordi hun ligner pigen
Wednesday fra filmen The Addams Family. Jonas falder pladask for Aada og
overtaler Ibber til at besøge hende. Det er Ibber ikke vild med af flere
årsager. Ikke mindst fordi Aadas familie er flyttet ind i Tarmstrups
spøgelseshus.
Det viser sig, at Aada er meget interesseret i hekse og det
okkulte, så da Jonas fortæller hende om husets blodige historie, bliver hun
dybt fascineret. Og næste dag i skolen har hun noget spændende at fortælle.
Efter deres besøg fandt hun en lille stofpose med en broche og et brev i, og
brevet afslører en grum historie.
Brochen bliver en vigtig del af en række udfordringer, de
tre unge stiller hinanden. Udfordringerne starter i det små, men snart løber de
helt af sporet, og Ibber fortryder, at hun nogensinde har indladt sig på legen.
Forbandet onDsdag er en spændende historie om at føle sig
anderledes, om venskab og forelskelse, og om en leg, der begynder uskyldigt,
men ender i mørke og had.
Jeg kan godt lide, når forlagene kæler for deres udgivelser,
og layout-mæssigt er Forbandet onDsdag lækkert udført. Hvert kapitel indledes
med en tegnet vignet af en broche samt et par fremhævede linjer fra kapitlet.
Ane Gudrun er en dygtig illustrator, og forsiden med de stirrende blå øjne skal
nok fange målgruppen. Se en video om udviklingen af forsiden HER.
Jeg var vældigt underholdt af Forbandet onDsdag, der starter
som en ’almindelig’ ungdomsroman, men udvikler sig til en mørk thriller. Det er
nemt at identificere sig med Ibber, der føler sig udenfor i Tarmstrup, og beskytter
sig selv med en sarkastisk distance til omverdenen. Hun savner ofte sin farfar,
der var regnskovsbiolog i Ecuador. Han står for hende som symbolet på eventyr,
og hun taler tit med ham i tankerne.
Også venskabet mellem Ibber og Jonas og den usikkerhed, der
dukker op i hælene på Aadas ankomst i deres lille gruppe, beskrives rigtig
godt. Ligesom Ibbers betagelse af den lidt ældre Eetu, og hvordan det påvirker
hende, er meget realistisk fortalt.
Endelig er Forbandet onDsdag også elementært spændende. Ane
Gudrun bygger en virkelig grum stemning op mod slutningen, der nok skal få de
unge læsere til at kaste urolige blikke over skulderen under læsningen.
Med andre ord – er du til gode ungdomsbøger med et
uhyggeligt islæt? Så er Forbandet onDsdag noget for dig.
Uddrag af bogen:
Vi var kravlet ind gennem et lille vindue i kælderen, som
stod åbent for at lufte den tætte lugt af rådden jord ud, der sikkert stadig
hersker i spøgelseshusets kælder. Både Jonas og jeg fik et sår hen over maven
af haspelukningen i bunden af vinduesrammen, da vi kravlede ind. Vi listede
hele huset rundt.
Der lå gamle aviser på gulvet, og kaffekrus stod med
mugblomster flydende på sorte søer. Alle steder herskede en ubehagelig lugt af
mus og affald. Bunker af beskidt tøj lå dynget over møblerne, så skyggerne
dannede forkrøblede væsner. Det klammeste var dog de små bylter, som lå alle
steder. Små stykker brunligt lærredsstof bundet til poser, der var rimpet
sammen af et tyndt stykke snor. Poserne var placeret i små underlige cirkler alle
steder, så det virkede helt rituelt.
Min krop havde sitret i lige dele afsky og skræk.
Jonas havde åbnet en af poserne. Den indeholdt jord og
kugler af gråligt hår. Jeg prøvede at overtale Jonas til at skride lige efter
det. Men han ville ovenpå.
Det havde set ud, som om huset var efterladt i hast, og
udlejeren havde endnu ikke ryddet op. Han bor heller ikke i byen længere. Han
lejer ud, fordi han i sin tid ikke kunne sælge huset. Den nye ejer har selv
købt det billigt på grund af den historie med manden, som tog livet af en
kvinde og derefter sig selv i huset. Ingen synes at ville snakke om, hvorfor
manden gjorde det. Måske ved ingen det, men tragedien hænger tungt over huset …
(side 22-23)
I påskeferien udfordrede @anegudrun sine følgere på Instagram.
Eller… udfordrede og udfordrede… hun skrev “I dag vil jeg gerne slå et slag for, at du putter Forbandet OnDsdag i ørerne.” Jeg tog det som en udfordring og gav mig til høre Ane Gudruns ungdomsroman ‘Forbandet OnDsdag’ om pigen Iben, der bor i provinsbyen Tarmstrup.
I Tarmstrup sker der aldrig en skid (pun intended), indtil en finsk familie flytter til byen og pigen Aada starter i Ibens klasse. En dag finder Aada en broche, som bliver genstand for en syg leg.
Aada, Iben og vennen Jonas skal på skift udfordre hinanden. Klarer man udfordringen, får man brochen og skal sende en ny udfordring videre til den næste. Det starter ganske uskyldigt men bliver mere og mere grænseoverskridende.
Ane Gudrun skaber det perfekte setup for en god og spændende ungdomsthriller! Selvom Iben helst vil stoppe legen, drages hun af tanken om at få hævn over de ydmygelser, hun selv bliver udsat for.
Ane Gudrun lykkes flot med at besjæle den mystiske broche, så den fremstår som en karakter i sig selv i stil med ringen i ‘Ringenes Herre’. Til tider er det næsten som om, brochen bestemmer over Iben.
Man skal passe på med, hvilke udfordringer man tager imod. Jeg har ikke fortrudt, jeg tog imod Ane Gudruns udfordring og føler ingen kvaler ved at sende udfordringen videre til dig. ‘Forbandet OnDsdag’ får mine varmeste anbefalinger.
Også stor ros til @anne.blomsgaard, der indtaler lydbogen. ‘Forbandet OnDsdag’ er en jeg-fortælling, så man sætter nærmest automatisk lighedstegn mellem Anne Blomsgårds stemme og hovedpersonen Iben. De små fem timer bogen varer flyver hurtigt afsted i det gode selskab.
Ane Gudrun skriver normalt børnebøger og laver skønne illustrationer, men en dag sidste år så jeg at hun ville komme ud med en ungdomsthriller og jeg var straks nysgerrig. Jeg har ikke læst noget af Ane Gudrun tidligere, så jeg var nysgerrig efter at læse noget fra hende men så sandelig også hvis det var en gyser som ville være perfekt til lidt uhygge-hygge. Og jeg var så heldig at få lov til at læse den så jeg kunne anmelde den her på bloggen. Og here we are. Jeg har nu fået den læst og har min anmeldelse klar. 😉
Iben, “Ibber”,
er en outsider og har faktisk kun én ven. Sin bedste ven Jonas,
“Jon-ass”. De har været bedste venner siden fødslen, men de kunne
ikke være mere forskellige. Iben er den stille og mutte type hvor Jonas er den
højrøstede og vilde. Men de kan ikke undvære hinanden. Imens Jonas er ude og
score alle pigerne så fordyber Iben sig i biologi og fantasy. Men en dag dukker
en person op på skolen som pludselig ændrer på deres trivielle liv i Tarmstrup.
Aada er den nye pige i klassen og Jonas og Iben er
enige om at hun ligner Wednesday Addams med det lange sorte hår og hendes
porcelænshud. Og nu hvor hun og hendes familie er flyttet ind i byens
spøgelseshus så passer det jo egentlig meget godt til hende. Jo mere de lærer
om hende jo mere passer det mørke og dystre billede til hende. Hun er nemlig
meget interesseret i alt der har med spøgelser, det okulte og andre skræmmende
ting at gøre. Og da hun en dag præsenterer dem for en smuk broche og fortæller
om historien bag den, burde det have fået deres alarmklokker til at ringe. Men
Jonas er helt ramt og forelsket så han hopper med på legen med det samme og
Iben hopper med på vognen for ikke at være en taber og endnu større outsider.
Men legen omkring denne broche skal hurtigt vise
sig at være mørkere end de havde forventet. Det går ud på at udfordre hinanden
og man må ikke afvise dem. Og det går skævt da det pludselig handler om at
overgå hinanden. Især imellem Iben og Aada. Og jo vildere og farligere det kan blive
jo bedre. Men det vil kun ende galt. Virkelig galt. Og det vil ikke være dem
alle der overlever hvis det får lov til at fortsætte.
Men kan Iben få sat en stopper for denne leg før
hun mister alt?
Ane Gudruns ungdomsthriller er en bog
fuld af udfordringer, ucensoreret sprog, humor, mørke hemmeligheder og
udspekuleret hævn. En kombination der giver en fantastisk gyserhistorie.
Omgivelserne er beskrevet som grå, kedelige og dødsyge, og det gør at man
sidder med en fornemmelse af en virkelig mørk og død lille landsby ude på
bøhlandet og giver den helt rette stemning til sådan en mørk leg
hovedpersonerne kaster sig ud i. Og jo mørkere det bliver jo flere
hemmeligheder bliver afsløret. Man sidder faktisk og tvivler på at det vil ende
godt. Fed detalje. Jeg nød læsningen hele vejen igennem. Det er så råt og ….
“open wounded”. 😉
Hvis du leder efter en (u)hyggelig lille gyserhistorie så vil jeg klart
anbefale dig at læse denne.
Til årets BogForum fik jeg hilst på Rikke fra Forlaget
Petunia, og hun var så sød at sende et par spændende bøger med mig hjem, blandt
andet “Forbandet Ondsdag” af Ane Gudrun, som jeg læste til #etdøgnmedbøger i
starten af november. Forlaget skriver om “Forbandet Ondsdag”, at det er en
YA-thriller med en snert af det overnaturlige, og det synes jeg faktisk er en
meget rammende beskrivelse!
Vi møder skoleeleven Iben med det festlige kælenavn Ibber,
som bor og går i skole i den lille by Tarmstrup. Ibber er lidt en særling og
interesserer sig for ting, som ingen andre rigtig forstår eller gider bruge tid
på, og hun har tit næsen begravet i en bog. Interessen for biologi har hun
arvet fra sin afdøde farfar, hvis stemme hun stadig hører inde i hovedet, når
hun har brug for guidning i forskellige situationer. Ibbers eneste ven er
Jonas, som hun er vokset op sammen med. Jonas er højtråbende og tænker mest på
at komme i bukserne på så mange piger som muligt, når han går til fester i
weekenderne. På trods af deres forskelligheder er de bedste venner – i øvrigt
lige som deres mødre er det.
En dag dukker en ny familie op i byen. De kommer fra
Finland, er temmelig mystiske og flytter ind i byens spøgelseshus. Datteren
Aada starter på Ibber og Jonas’ skole, og de falder i snak. Aada er spændende,
mystisk og meget fascineret af heksekulte, og hun bliver hurtigt en del af
Ibber og Jonas’ lille klike. En dag har Aada en gammel broche med i skole, som
hun har fundet bag et panel på sit værelse. Sammen med brochen fandt hun et brev,
som fortæller historien om et elskende par, og hvordan brochen har været brugt
og fremover skal bruges i en udfordringeleg. En leg, som Aada mener, at de tre
skal genoptage. Den, som har brochen, skal udfordre en af de andre. En
udfordring, som skal udføres – koste, hvad det vil!
I starten er udfordringerne harmløse og sjove, men hurtigt
udvikler det sig til en farlig leg, hvor man ikke kan vide sig sikker på noget
som helst. Samtidig modtager Ibber underlige beskeder fra et ukendt nummer, men
hvem er det mon, som vil hende noget?
Jeg var virkelig godt underholdt af den her bog, og jeg
læste den lynhurtigt. Den var både spændende og uhyggelig. Der var venskab,
uvenskab, forelskelse, usikkerhed og meget mere af alt det, som skal til for at
sikre en god, gedigen YA-roman. Jeg synes, at Ane Gudrun skriver flydende og
spændende, og jeg kunne ret godt lide det noget grove sprog, som
hovedpersonerne bruger. Ibber taler ret ofte som en havnearbejder, og hun er
ikke bleg for at smide om sig med hårde ord og skøre øgenavne. Jeg synes, det
gav hende kant og gjorde hende troværdig – for mig blev det ikke påtaget eller
anstrengt. Jeg synes, det passede til Ibbers personlighed at have det sprog.
Både Ibber og Jonas er genkendelige og troværdige
personer, og jeg kunne virkelig godt lide dem begge to. De er begge lidt skæve
og har hver deres særheder, Ibber er en enspænder, mens Jonas er mere udadvendt
og tager til fester og scorer piger (eller prøver på det). Selvom de
grundlæggende er meget forskellige, så trives de i hinanden selskab, og deres
smådrillerier er charmerende og underbygger deres nære forhold. Da Aada dukker
op, slår det skår i glæden, fordi Jonas med det samme forelsker sig i hende, og
det får Ibber til at føle sig udenfor. Ibber tror ikke på, at Jonas har en
chance hos Aada, men alligevel lader det – til Ibbers store irritation – til,
at Aada er modtagelig for hans tilnærmelser. Det er et typisk trekantsdrama, og
det fungerer til UG.
Som nævnt øverst skriver forlaget, at bogen har en snert
af det overnaturligt, og det er helt rigtigt. Der er elementer i historien, som
ikke umiddelbart lader sig forklare, men det er dog ikke mere, end at bogen
stadig kan holdes i den realistiske genre. Jeg synes ikke, at den på noget
tidspunkt går over og bliver hverken fantasy eller gys. Det er meget fint
afbalanceret og passer godt til historien og personerne.
Bogen er bygget op af korte kapitler, som er skrevet i et
let tilgængeligt sprog. Der er god linjeafstand, og siderne er overskuelige.
Det gør det til en bog, som kan anbefales til mange typer læsere – også dem,
som måske har det lidt svært med tykke værker med tætskrevne sider. Det er jeg
helt sikkert stor fan af! Det gør samtidig bogen til en let og hurtig
læseoplevelse for de erfarne læsere, men indholdet sikrer, at historien bliver
hængende hos læserne længe.
Alt i alt var det her en virkelig spændende og god
læseoplevelse, og jeg glæder mig til at læse mere fra Ane Gudruns hånd!
Anmeldelse af Forbandet Ondsdag af @anegudrun *Anmeldereksemplar*
Bogen handler om den bitre og ensomme outsiderpige, Ibber, som bor i Tarmstrup. Ibber er vild med fantasy og planter, men hun er ensom og har kun sin højtråbende barndomsven Jonas. En dag flytter en finsk familie til byens spøgelseshus, og Ibber og Jonas møder Aada, som har en stærk fascination af heksekulte. En broche med en tilknyttet spøgelseshistorie er starten på en udfordringsleg, som aldrig burde være begyndt.
Dette var en anderledes historie. Den havde et twist, som jeg ikke havde set komme, og nogle udfordringer, som jeg ikke var forberedt på. Dette er positivt ment, fordi jeg synes, det var fedt at blive så overrasket over, hvad de faktisk udsætter hinanden for. Og til tider også en smule ubehagelig læsning, da det ikke ligefrem er småting. Ibber er en fed karakter, hun er ensom, og jeg var følte virkelig med hende, når tingene gik skævt.
Sproget er lækkert. Det er let, humoristisk og sarkastisk. Og sproget var helt klart det der hjalp mig gennem de mere skrækkelige udfordringer. Der er også en god spændingskurve. Vi får et godt indblik i Ibber som karakter, inden tingene går løs, og bogen bliver mere og mere uhyggelig og spændende, som vi kommer igennem. Slutningen var ret fed, specielt med den twist, som forfatteren har lavet.
Bogen er helt klart velegnet til det yngre publikum af YA, men man skal dog være opmærksom på, at nogle af udfordringerne er rimelig slemme.
Kan klart anbefales, hvis man er til gys, YA, thriller og en snert af det overnaturlige 🤓
Bogen “forbandet ondsdag” handler om gruppe pres, at finde sig selv, at stå ved ens person og holdninger. Men den handler også om hævn, venskab og ikke mindst ensomhed.
Ibber bor i en lille by, de andre synes hun er underlig. Undtagen Jonas som hun har kendt altid, de bedste venner og laver alt sammen. Hvor ibber holder sig meget for sug selv, er den stille type. Vil Jonas have opmærksomhed fra alle pigerne, han er altid højtråbende.
En dag flytter en finsk pige og hendes familie til byen, de flytter ind i byens spøgelseshus. De kommer til at gå i klasse sammen alle tre, men fra start ændre det noget i ibber og Jonas venskab. De er ikke enige om alt, alt bliver nok ikke som før legen.
For de tre starter en leg, en leg der er umulig at stoppe, en farlig leg som de færreste tør lege.
Jeg var både fascineret og skræmt igennem bogen, jeg skabte teorier, teorier som sjældent holdt. En virkelig god bog, som helst skal læses om dagen eller med læse makker om aftenen (min læse makker var min søde hund).
——
mydailybookdenmark
Jeg lå vågen flere timer efter endt læsning. Den skræmte mig!
Et godt skrevet gys. Men forvent at den holder dig vågen! Fra 14 år.
——
Hanne på GoodReads
Først forsiden – jeg er vild med de blå blå øjne og krakeleringerne – det sætter en stemning, allerede inde læsningen starter. Sproget er finurligt og sine steder spækket med sarkasme. Det er skønt og skørt, og får læseren til at sejle let gennem bogen. Plottet har en virkeligt god bue, hvor spændingen langsomt strammes til, mens udfordringerne bliver værre og værre – det er grimt, og det er virkelig godt skrevet. Der er desuden et touch af det overnaturlige, og læseren ved aldrig helt, hvad der faktisk foregår på den front – jeg elsker, den måde Ane Gudrun formår at holde læseren hen i uvidenhed på det punkt. Samtidig dækker bogen over gode temaer som ensomhed, venskab, svigt og den første forelskelse. Hermed anbefalet til alle som holder af et godt YA gys.
Bogen er velskrevet og nem at æde sig igennem, for spændingskurven ligger nærmest helt perfekt, så man liiige må igennem et kapitel mere. Og det tog mig da også kun to sene aftener, så var den slugt!
Sproget er let tilgængeligt og nutidig, når Ibber tager os med ind i en verden, hvor mystikken altid ligger lige under overfladen. Vi bliver præsenteret for temaer, der spænder bredt fra venskab, ensomhed, kærlighed, at være teenager med sære forældre, klamme stoddere og det at komme i en ubehagelig og endda farlig situation, man har svært ved at undslippe.
Nogle af os kender Ane Gudrun som børnebogsforfatter og illustrator, men hun har bestemt også noget at byde på til de ældre læsere. Jeg er selv meget spændt på, hvad der kommer fra hendes hånd i fremtiden!
Jeg har ventet mega længe på denne bog. Jeg har elsket alt fra Ane Gudrun fra starten, både hendes egne børnebøger, men også den hun har skrevet med eks. Thomas Arnt og alle hendes illustrationer. Jeg var vild med hendes noveller inden for gys genren og jeg er meget spændt på denne bog om den lever op mine forventinger.
En broche med en tilknyttet spøgelseshistorie er starten på en udfordringsleg, som aldrig burde være begyndt. Den bitre og ensomme outsiderpige, Ibber, bor i Tarmstrup, en lille by langt væk fra alt. Ibber er vild med fantasy og planter, men hun er ensom og har kun sin højtråbende barndomsven Jonas. En dag flytter en finsk familie til byens spøgelseshus, og Ibber og Jonas møder Aada, som har en stærk fascination af heksekulte.
En udfordring – ingen vej tilbage.
”Karlsvognen sløres i overfladen, da jeg langsomt sætter min fod i vandet. Det er tydeligt at mærke, at temperaturen er lige omkring frysepunktet. Det gullige skum flytter sig med små ryk under de ringe i vandet, jeg starter. Bunden bliver mere klæg, og jeg finder først grund ti centimeter nede i mudderet. Jeg kunne hænge fast heri. Det er ikke ufarligt, kan jeg mærke, men jeg skal bare under, så jeg kan stoppe denne fucking leg.”
Vurdering: Jeg ved ærligt takt ikke, hvor jeg skal starte henne. Bogens forside, er virkelig flot lavet og har lidt en 3D effekt, hvilket er super fedt og den er så skræmmende på den fede måde. De øjne som er på forsiden invitere indenfor til noget man ikke helt lige ved hvad er i starten. Selve sproget i historien er nutidigt og virker meget virkelighedsnært som er et kæmpe plus. Der var flere steder hvor jeg kunne spejle min nysgerrig over i Ibber og mærke hendes følelser og tanker for alvor.
Jeg giver 6 ud af 6 hjerter, fordi jeg fik så meget mere end jeg havde forventet…. Der var steder hvor jeg krummede tæer og ikke vidste hvad det næste ville være, ville jeg bryde sammen, blive bange eller andet… jeg fik en bog som var fyldt med billeder og dobbelt historie og det var det fedeste og mine forventninger blev indfriet med det samme og endnu en gang levere Ane Gudrun et mesterværk.
——
To beskeder på instagram fra en læsere:
Fik din bog
med posten for et par dage siden og rev eftermiddagen ud af kalenderen, for at
læse et par kapitler i den, i dag. Jeg tror du havde vedlagt en 4-5 bogmærker
(+ lidt ekstra 😊) , men jeg fik ikke brug for den, for jeg tog hele bogen i
en stor bid!. Virkelig spændende og velskrevet,… friskt sprog og et fint
lille twist i slutningen. Jeg er fan!! … Så tak for historien🤗
Ih Altså! Jeg er i dag blevet færdig med “forbandet Ondsdag” og jeg var helt vild med den. Den fik tiden til at flyve afsted, mens jeg først syede stofgaveposer, og senere arbejdede i ler. Jeg håber jeg en dag kan skrive noget der giver lige så meget underholdning hos andre 😍
En spændende historie med et finurligt sprog. Ane
skriver krøllet og humoristisk, hvilket mixes skønt med den lidt dystre
historie. En klar anbefaling.
Isabella Buller Hansen ville egentlig hellere have haft en kat. Men det fik hun ikke. ”De” fik en hund. Fordi en hund rigtigt kunne holde vagt og gøre Isabella tryg. Mor var faktisk også mere et hundemenneske end et kattemenneske. Så de fik ikke den kattekilling. De fik den hund.
Vanddragen er en billedbog om mobning, om ikke at turde gå ud og om at finde ud af, at verden ikke er et farligt sted, når bare man finder sin egen styrke – men først og fremmest er det en magisk fortælling.
Vanddrage mod ensomhed i indskolingsalderen
Isabella har det svært i skolen. Hun ønsker sig en kat til at holde sig med selskab. I stedet får hun en hund, som hun er tvunget til at gå ture med. På lufteturene ser hun bl.a., hvordan ”Fede”, som egentlig heder Frede, bliver mobbet ganske groft. Isabellas hund er imidlertid ikke nogen almindelig hund. Det viser sig, at når det regner, bliver den til en drage. Dragen flyver med hende højt over byen og giver hende mod til at række ud mod Frede, stoppe mobberne og skabe kimen til et venskab. Vanddragen bliver den hjælp, Isabella skal bruge for at bryde sin ensomhed. Dragen findes fra begyndelsen på billeder på Isabellas værelse, så det er nærliggende at tale om, hvorvidt den magiske hjælper måske stammer fra hende selv.
Vanddragen egner sig til højtlæsning fra 4 år, men ikke mindst omkring indskolingsalderen kan bogen være et godt udgangspunkt for dialog om mobning, om venskabers betydning og at se verden fra nye vinkler.
Ane Gudrun er en efterhånden velkendt stemme i den danske børnebog. Med sine tekster og meget udtryksfulde illustrationer skaber hun læseoplevelser, der sætter tanker i gang på børnenes præmisser.
Målgruppen er hjemmelæsning og dialogisk læsning i børnehave og indskolingen. Bøger som minder om af samme forfatter: En elefant på værelset, Hvad skal man med et hjerte?, Solvej elsker ord og monstre, Pigefest … for Søren!
——
Vanddragen er en del af lydbogen Fire Finurlige Fortællinger – indlæst af Lars Thiesgaard
Titel: Vanddragen
Forfatter: Ane Gudrun
Forlag: Forlaget Calibat
Målgruppe: fra ca. 4 år
5/5⭐️
I efteråret havde vi besøg af Ane Gudrun på min
skole, hvor hun lavede et forfatterforedrag for børnene, og vi dykkede ned i
hendes forfatterskab. Flere af mine elever læser stadig lystigt hendes “Kær og
Abe” og “Mus og Rod” bøger igen og igen. Jeg var også ret begejstret for hendes
bøger og en af dem som jeg var ret vild med var “Vanddragen”.
Isabellas højeste ønske er en kat, men hun får i
stedet en dum hund og hun er ikke tilfreds, da hun bliver tvunget til at gå
ture med den. En dag hvor hun er på gåtur med hunden, ser hun Frede blive
moppet på de groveste, og da hendes hund på magisk vis forvandles til en drage,
når det regner, så bliver hun i stand til at hjælpe Frede og det bliver den
spæde start på et venskab mellem de to. Og selvom hun ikke har fået den kat hun
ønskede, så er en hund der bliver til en vanddrage måske heller ikke så ringe
endda.
Det er en skøn fortælling med fine illustrationer,
som tager vigtige emne som mobning og ensomhed op. Det er på mange måder en
hjerteskærende historie, men den ender heldigvis godt og derfor bliver det også
en meget hjertevarm historie.
Illustrationerne er stemningsfulde og de er
gennemarbejdede og gennemtænkte helt ned i detaljen, hvor der helt fra
begyndelsen er små detaljer i illustrationerne som foregriber bogens handling.
Det er små ting som gør, at man aldrig rigtig er helt færdig med at læse bogen,
og man får lyst til at gå på opdagelse i illustrationerne og se hvad de ellers
måtte gemme.
Historien er helt genial til dialogisk læsning og
til at arbejde med multimodalitet, da den i høj grad har en masse at fortælle
både når det kommer til tekst og billede. Det er en bog der har meget at sige,
og som ligger op til en masse gode snakke om mobning, drilleri og om hvordan
man skal behandle andre.
En rigtig god og fin børnebog, som får en meget
varm anbefaling med herfra.
“Så de
fik ikke den kattekilling. De fik en hund. Og en ret grim én af slagsen,
faktisk. Slaskede, dumme ører, poter så store som bagekartofler og et gab, der
lugtede af svovl og sure sokker”
Vanddragen
handler om Isabella Buller Hansen. Hun har altid ønsket sig en kat. Men så får
hun desværre en hund og er meget utilfreds: “Og det her barn
ville hellere spise en nullermand med chili på, end at gå med sådan en
møghund” Men gradvist kommer hunden Draco alligevel ind i
Isabellas hjerte, også selvom den ikke var hendes højeste ønske og pludselig en
dag sker der noget helt magisk, vidunderligt og helt uventet. Jeg
var helt suget ind i handlingen fra start til slut og følte mig som et barn
igen. Jeg blev overrasket og rørt mange gange og jeg grinede også af
forfatterens sjove måde at formulere sig på. Jeg er helt vild med den måde
handlingen foldede sig ud på samt at Isabella og hendes hund gradvist bliver tættere
og tættere. Den store utilfredshed forsvinder gradvist og deres bånd bliver
stærkere og stærkere: Det beskrives med stor hjertevarme, indlevelse og humor.
Man kan næsten selv mærke de varme bløde ører under sine hænder. Det var
en helt vidunderlig, magisk, rørende, overraskende historie, som fyldte mig med
stor glæde. Om ægte venskab og hjælpsomhed samt hvordan man er en god ven. Den
har også fokus på mere alvorlige temaer som mobning, diskrimination og at
skille sig ud og bogen formår at belyse emnerne på en rigtig god måde og har
nogle rigtig gode budskaber fx at man ikke kun skal tænke på sig selv, men at
det er en god ting at hjælpe andre (der fx bliver mobbet) og at det ikke er i
orden at mobbe eller drille eller give folk nedsættende navne, fordi de skiller
sig ud. At man skal forsøge ikke at være for fordomsfuld, men give folk (eller
sin nye hund) en chance. Måske er tingene ikke så slemme, som de ser ud. Måske
sker der noget magisk! Denne fortælling viser læseren, at der er mange
flere muligheder og synsvinkler, end vi tror. Jeg ville ønske, at denne
bog var skrevet, da jeg var barn. Denne historie har virkelig fået en
plads i mit hjerte. Den er helt fantastisk. En af de allerbedste
børnebøger. Supergod til selvlæsning og højtlæsning og til
undervisningsbrug, hvor der fx kan tales om mobning og diskrimination
bagefter. Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Bogen er udgivet hos
forlaget Calibat. Jeg har selv lånt den på biblioteket.
Så blev det mandag igen, og vi er så klar til vores #mandagslæsning 💪🏻
I dag får I første del af ”Vanddragen”, der er en supersød historie om mobning og venskab, og ikke mindst et ønske om at få en kat og så ende med en møghund! 😳
Isabella Buller Hansen havde nemlig verdens største ønske om at få en lille kattekilling, hun kunne sidde og nusse og putte med på sit værelse dagen lang, i stedet fik hun en hund. En virkelig grim, dum og møghund – hvis du i hvert fald spørger Isabella. Og det værste var, at hun skulle GÅ TUR med den! Hvad giver I hende? Hende som bare gerne ville sidde og hygge og gemme sig på sit værelse. SUK! 😪
Dog skal der nogle gange noget virkelig fælt til, at det faktisk bliver utrolig godt – og det vil I finde ud af, når vi i dag og på fredag læser ”Vanddragen” 🥰🙏🏻
Forfatteren og illustratoren bag denne dejlige, fantasifulde bog er @anegudrun ✨
Bogen er sjov, smuk og spækket med en dejlig og sød historie, som handler om vigtige emner som mobning, venskab og mod! Vi er vilde med fortællingen om at turde at tro og blive ved sig selv ⭐️ Bogen egner sig utrolig godt til højtlæsningsbog, for her kan der tales vidt og bredt om fantasi, venner og fjender. Og især de vidunderlige illustrationer byder op til snak og sjove historier, hvor der kan laves nye fortællinger eller tales dialogisk i samspil med teksten.
“Vanddragen” – en fortælling om mobning, mod, venskab
og om en vandhund der viste sig at være så meget mere.
Bogen kan også købes hos de lokale boghandlere eller via forfatterens egen hjemmeside. Endvidere kan bogen også lånes hos det lokale folkebibliotek.
Kender I det når man ønsker sig en hest, men i stedet får en kanin? Eller man ønsker sig et hamster og i stedet for får en kat? Eller man bare ønsker sig en rigtig god ven og i stedet for skal sidde ved siden af de værste bøller på skolen?
Det gør Isabella Buller Hansen. Isabella B. Hansen ønsker sig
inderligt en dejlig nuttet og blød kat. Sådan én man kan putte sig med på sit
værelse, der spinder og altid gerne vil kæle og lege. Men Isabellas mor er ikke
et kattemenneske og de får i stedet for en hund. En rigtig møghund der kræver
at man går tur med den, ud i den der verden som virker meget farlig. Samtidig
er der de der bøller henne fra skolen, Magnus Nielsen og Troels Stenberg. De
driller både Isabella og drengen Frede, som de kalder for Fede. I det hele taget
er Isabellas liv ret træls og denne hund, som de kalder Draco, er bare ingen
nuttet kat….
Men alligevel så har Draco nogle ret bløde ører og der sker
noget ganske særlige med ham, når de går ude i regnvejret. For Draco er ikke
nogen helt almindelig hund og drengen Frede er nu ret så sød.
I de sidste par uger har jeg anbefalet en del billedbøger fra
Ane Gudrun, som omhandler forskellige svære emner. En af mine favoritter, som
også er en del af hendes lydbogsamling: “Fire finurlige fortællinger om børn for
børn”, er billedbogen Vanddragen, som udkom sidste år.
Ane Gudrung har i bogen fokus på mobning, venskab og frygten for
at bevæge sig udenfor. Billedbogen tager udgangspunkt i at have et dyr, som
bliver en rigtig god ven og som giver én modet til at bevæge sig ud i verden og
konfrontere de ting, som kan gøre én bange.
Historien er rigtig godt skrevet og endnu engang formår Ane at
gøre et svært emne som mobning spiseligt og noget man kan tale om. Især fordi
hun tager udgangspunkt i børns ønsker om at have et dyr eller en god ven, som
kan gøre en tryg og ofte kan kæledyr gøre at man kommer igennem mange svære
ting.
Jeg vil varmt anbefale bogen for børn 4-9 år. Da den både kan
læses i børnehaven, når der skal snakkes om hvordan man er en god ven. Og for børnene
i 0.-3. klasse hvor mobning kan være meget udtalt. Her kan læreren eller
pædagogen læse historien og efterfølgende skal børnene tegne deres kæledyr,
eller skrive om hvad der gør dem til gode venner. Det kan også være at børnene
skal sætte ord på hvordan det føles når man bliver mobbet med hjælp af farver
eller beskrivelser af hvad der sker i kroppen når man er glad eller ked af det.
Så tag fat i emnet sammen med børnene med en historie der både
er sød, sjov og alvorlig.
Rigtig god læselyst.
————————————————————-
You.look.like.a.book rated it it was amazingÅh ! Sikke en vidunderlig, magisk og overraskende historie fyldt med gode budskaber.
Den har de dejligste Illustrationer, som er flotte, farverige og med fine detaljer. Der er masser af mimik og personlighed på både menneskenes og dyrenes ansigter. Jeg var helt suget ind i historien og følte mig som et barn igen.
Der var fokus på utilfredshed og mobning, men alt blev vendt til det bedre lige pludselig og jeg blev fyldt med hjertevarme og glæde. Jeg ville ønske, at denne bog var skrevet, da jeg var barn. Supergode budskaber.
Vi sidder lige og hyggelæser efter 3 timer i den friske luft ❤️
Vandragen af @anegudrun får 5 flotte stjerner/ ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ af Almina og Isabella 4år ❤️
Jeg ved ikke hvem der grinede mest, mor eller børn 😂 men grinet det blev der da vi læste om Isabella Buller Hansen. Både fordi bogen er rigtig sjov men også fordi min ene pige hedder Isabella og bliver kaldt for Buller.
Samtidig med at bogen er humoristisk, kommer vi også ind på et mere alvorligt emne om mobning og drilleri. Dette giver anledning til at få en rigtig god snak om det at drille eller blive drillet.
Vi følger Isabella Buller Hansen, der brændende ønsker sig en lille kattekilling. Hendes skuffelse vil ingen ende tage, da hun i stedet får en hund. Men med tiden bliver hun mere og mere glad for hunden, som viser sig at være helt speciel og magisk.
I skolen bliver hun og en dreng ved navn Frede drillet af to drenge. Mon den magiske hund kan hjælpe dem?
Vandragen er en fantastisk fortælling hvor både børn og voksne bliver underholdt. Som et ekstra lækkert twist får vi til sidst nogle spændende fakta om drager, som er skrevet og tegnet i børnehøjde.
1000 tak for en skøn bog som hele familien Jeberg varmt kan anbefale til både børn og voksne. ❤️
———————————–
Bog_finken
Isabella Buller Hansen ønsker sig en kattekilling, men får i
stedet en møghund.
Med en kat kan man gemme sig derhjemme, men en hund den skal
luftes. Isabella tvinges derfor ud af huset, hvilket hun ikke har lyst til. Hun
frygter at møde de to drenge fra skolen, der mobber hende og en dreng der
hedder Frede.
På en gåtur i regnvejr, opdager Isabella at hendes hund har
magiske evner. Sammen får de to skræmt de to plageånder væk, så der kan blive
ro til at danne nogle gode venskaber.
En fin og rørende fortælling om mobning, ensomhed og ikke
mindst venskaber. Jeg er vild med at Ane Gudrun har tilføjet et strejf af magi
til de ellers alvorlige emner.
Meget let at læse højt. Min egen dreng på 9 år var meget
begejstret for historien. Efter endt læsning havde vi en god snak om mobning,
hvad det kan medføre, hvordan man er en god ven og hvad man stiller op hvis man
oplever mobning.
Jeg vil anbefale denne bog som højtlæsning for de yngste
skoleklasser, en rigtig god måde at taget hul på et svært og vigtigt emne.
Husk at vise børnene de flotte og stemningsfulde tegninger.
[anmeldereksemplar] vanddragen handler om Isabella som brændende ønsker sig en kattekilling, men i stedet får en (møg)hund. Isabella vil ikke gå tur med hunden da hun er bange for de to drenge fra klassen som driller hende. En dag da hun er ude at gå med den uønskede hund opdager hun at den er ganske særligt når det regner. Hunden får sat hendes plageånder på plads og udover en sød hund får hun sig også en ny god ven. Det er en virkelig fin bog om mobning, jeg kan godt lide at den havde et lidt magisk tvist. Efter at have læst bogen havde den 6-årige og jeg en virkelig god snak om hvordan man er en god ven og hvad man ikke gør ved andre.
Anmeldelse af Vanddragen af Ane Gudrun ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner
En dejlig billedbog som handler om pigen Isabella og hendes hund Draco.
Isabella ville egentlig hellere have haft en kattekilling – og kan derfor slet ikke lide Draco som savler og som skal ud og gå ture hele tiden.
Isabella bliver drillet i skolen af drengene Magnus og Troels – Men så en dag da Isabella er ude og gå med Draco begynder det at regne – og pludselig begynder der at springe guld gnister af Draco pæls og hunden bliver forvandlet til en mægtig vanddrage.
Sammen med vanddragen finder Isabella styrken til at konfronterer sine plageånder Magnus og Troels – Samtidig med at hun finder sig en ny ven i drengen Frede.
Bogen er læst højt for Katrine på 7 år – Katrine fortæller at bogen skal have 5 stjerner (hvilket jeg er helt enig i) og at det bedste i bogen er, da Isabella bliver venner med sin hund.
En højtlæsningsbog som både er magisk og har en god morale. Bogen er lidt længere og med lidt mere tekst end de gængse billedbøger. Vi valgte derfor at dele bogen over 2 gange, hvilket fungerede rigtig godt, da det gav os mulighed for at tage et par gode snakke undervejs – Fx om at blive drillet og om hvilke ord det er ok, eller ikke ok, at kalde hinanden. Men også om at være god ved dyrene, og indse at selv om man ikke får det kæledyr som man allermest ønsker sig, så kan alle dyr noget særligt.
Bogen er meget flot illustreret af @anegudrun selv.
[Anmeldereksemplar] Vanddragen handler om pigen Isabella Buller Hansen og er skrevet og illustreret af @anegudrun Isabella ønsker sig brændende en killing, sådan en man kan putte med. Gemme sig med. Men nej, hendes mor bestemmer, at de skal have en hund. Og den er både grim og dum. Ja faktisk er det en møghund, synes Isabella. Det bliver ikke bedre af, at hun skal gå tur med Draco, som hunden hedder. Det betyder nemlig, at hun støder ind i Magnus og Troels, de lokale mobbere, som regerer både skolen og fritiden med hård hånd. Så der går lang tid, før Isabella tøer op og begynder at kunne lide hunden. Men en regnvejrsdag forvandler Draco sig pludselig til en drage, tager Isabella med på en flyvetur og giver Magnus og Troels en ordentlig forskrækkelse… Fra den dag af er Isabella fri 😊 Ane Gudrun forstår som altid at skrive og illustrere, så følelserne står tydeligt og klart, og der er mange ting i bogen, som du kan tale med barnet om. Isabella er fx ensom og bange, og det kender mange nok fra skolen enten på egen krop eller hos andre. Og så er der det med dragen… er det en rigtig drage, eller sker der noget inden i Isabella? Er det hendes mod og oplevelsen af, at hun kan sige fra over for de børn, der mobber hende? Ane skriver virkelig godt, og det er en fornøjelse at læse højt. Hun har sin helt egen stil, som kommer fint til udtryk, selvom bogen er kort. Det er fint, at bogen ikke kun handler om mobberi, men har fantasi/virkelighed aspektet også. Men jeg ved ikke, om bogen på første blik appelerer til målgruppen. Den minder muligvis on en billedbog til mindre børn på forsiden, hvilket den slet ikke er. Man skal ikke skue dragen på skællene 😊 Læg i øvrigt mærke til de mange skægge detaljer i de farvefulde illustrationer. Vi var totalt forelskede i kattene, som er gemt alle steder. Selvom nogle af dem ser rimeligt skumle ud 😊 Du kan godt læse bogen for mindre børn, men jeg tror, de får mest ud af den, når de går i skole. Så jeg vil mene 6 år+
——————————————————–
Materialevurdering
(lektørudtalelse)
Kort om bogen
En magisk fortælling om mobning og om Isabellas hund, der
forvandler sig til en vanddrage. For børn fra 4 år og op i indskolingen
Beskrivelse
Isabella Buller Hansen har det ikke så let. Hendes mor har
købt hunden Draco, selvom Isabella ønskede sig en kat, og Magnus og Troels fra
klassen mobber hende. En dag går Isabella tur med Draco i regnvejr. Pludselig
bliver Draco dækket af et grønt skæl. Hunden forvandler sig til en flyvende
drage, som Isabella hopper op på. De flyver op over hele byen, hvor de hører
gråd fra Frede, som Magnus og Troels mobber. Draco og Isabella giver dem en
lærestreg, og Isabella og Frede bliver gode venner. Faktisk bliver Isabella
også meget glad for sin “møghund”. Bagerst i bogen er fakta om drager.
Ane Gudrun har fx også lavet Pigefest – for Søren!
Vurdering
En historie om ensomhed og mobning hos et barn er
hjerteskærende, men heldigvis slutter denne bog lykkeligt. Isabella finder
hjælp til at tackle sine problemer sammen med Draco. Men måske klarer hun i
virkeligheden det meste selv, for findes vanddragen, eller er det en illusion?
Teksten kredser om Isabellas følelser, og det er let at identificere sig med
hendes situation. Tegningerne hjælper godt med til at fortælle historien, og
man kan fx se flere steder, at Isabella har interesse for drager.
Jeg har glædet mig til at læse vanddragen. Jeg har læst meget af
Ane Gudrun efterhånden og jeg bliver overrasket hver eneste gang af vildt
flotte illustrationer og gode historier, så denne er ikke en undtagelse.
Isabella Buller Hansen ville egentlig hellere have haft en kat.
Men det fik hun ikke.
”De” fik en hund. Fordi en hund rigtigt kunne holde vagt og gøre
Isabella tryg. Mor var faktisk også mere et hundemenneske end et kattemenneske.
Så de fik ikke den kattekilling. De fik den hund.
Men nu var den møghund jo ikke nogen killing, man kunne gemme
sig med. Det var en hund, som ville have Isabella med ud i verden.
Men Isabella ville ikke ud, ikke når Magnus Nielsen og Troels
Stenberg var derude.
Men Isabella vidste ikke, at den hund ikke var en helt
almindelig hund … ikke når det regnede i hvert fald.
Vurdering:
Bogen har en velskrevet historie, som er skrevet i letlæseligt
sprog. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det er Isabella har det og at
det er svært for hende at forstå hvordan og hvorledes. Historien er fyldt med
en masse flotte illustrationer som går ind og fortæller mere af historien uden
teksten er der og det er vildt fedt, for det har jeg ikke set før.
Jeg giver 6 ud af 6 hjerter, for historien sammen illustrationerne
går lige ind i hjertet på mig. Jeg synes mobning som er emnet, bliver
introduceret rigtig fint og at bogen passer til oplæsning til de små i slut
børnehave alderen og indskoling. Jeg glæder mig til at læse endnu mere fra Ane.
——————————————————-
Anbefaling fra Norddjurs Biblioteker
DAGENS ANBEFALING TIL HØJTLÆSNING
Mangler du inspiration til nye højtlæsningsbøger? Så følg med på
Facebooksiden i denne uge, hvor vores børnebibliotekarer hver dag er klar med
en ny anbefaling
I dag er det Louise, der er børnebibliotekar på Grenaa
Bibliotek, der er klar med en anbefaling:
Vanddragen af Ane Gudrun er en magisk
fortælling om ensomhed og mobning for de 4-7 årige. Isabellas mor har købt en
hund, selvom Isabella hellere ville have en kat. Men hun bliver glad for
“møghunden” Draco, da den forvandler sig til en drage og hjælper
hende med at tackle Magnus og Troels, der mobber. Find bogen her: https://bit.ly/3aFpOgj
Amanda har ondt i sit hjerte. Det er, som om det skramler
meget rundt inde i brystet. Mor tror, at det med Amandas hjerte handler om, at
far ikke er så meget hjemme for tiden, men det sker mest, når Amanda ser Amir.
Amanda er bare allerede kærester med Jeppe.
En dag banker hjertet så vildt, at det ryger helt ud af
Amandas brystkasse, og det er noget værre bøvl, for hvad skal man egentlig med
det fjollede hjerte?
Hvad skal man med et
hjerte? handler om forelskelse, men også om, at forelskelse ikke altid
varer ved.
Bogens underliggende mål er at leverer en måde, hvorpå man
kan forklare ganske små læsere om skilsmisse. Jeg synes ofte af bøger om
skilsmisse bliver tunge og hårde, og handler om en svær tid bagefter. Denne bog
er forsøgt skrevet med lethed og med en begrundelse, hvilket jeg synes er svært
at finde bøger om. Ideen udsprang af, at jeg hørte Mads og Monopolet. Deltagerne
diskuterede, hvorvidt man burde fortælle barnet om grunden til bruddet. Panelet
blev enige om, at det burde man ikke. Det blev jeg som uddannet lærer, mor og
børnebogsforfatter lidt forknyt over, for der gik ikke mere end 3 minutter, før
jeg havde en idé til, hvordan man kunne forklare børn pågældende problematik.
Den forklaring bruger moderen i Hvad skal man med et hjerte? Den
forklaring har jeg krydret med hovedpersonens egen forelskelse og valg mellem
Jeppe og Amir. Min holdning er, at vi aldrig skal tale ned til børn. Børn er
absolut kloge væsner, og får de ikke en rigtig forklaring, så finder de på
noget langt værre selv.
Kh forfatter og illustrator Ane Gudrun
Målgruppen er hjemmelæsning og dialogisk læsning i børnehave og indskolingen. Bøger som minder om af samme forfatter: En elefant på værelset, Vanddragen, Solvej elsker ord og monstre, Pigefest … for Søren!
Her fortæller jeg lidt om ‘Hvad skal man med et hjerte?’
Amanda mærkede første gang noget poppe i brystet på hende, da Amir sagde “Hej Amanda”, og hver gang siden mærkede det både som om, at det krashede og braste indeni hende.
Hun ved ikke rigtig, hvad det er, og bliver helt dårlig over al den forvirring og brasen og poppen i hendes krop. Lægen siger, at det måske er noget med en muskel, som er overanstrengt
Men jo mere Amanda og Amir taler sammen, jo mere popper det, og lige pludselig må Amanda holde rigtig godt fast på det hjerte dér!
Åh, vi ved slet ikke, hvor vi skal starte. Vores eget hjerte både poppede og braste lidt, da vi læste den her bog af forfatter og illustrator @anegudrun
Den her bog har så mange vinkler på det der hjerte dér, at vi slet ikke ved, hvor vi skal starte. Forelskelse, venskab, familie og anatomi dækker over fire emner, men selve fortællingen giver os både gåsehud, hjertebanken og lidt tårer i øjenkrogene. For Ane kan bare noget helt vidunderligt med både sit sprog og sine illustrationer
Bogen er en oplagt højtlæsningsbog i både indskolingen og på mellemtrinnet. Temaer som skilsmisse, kærlighed og ikke mindst – hvad skal man med sådan en hjerte egentlig?
For hvordan fortæller man lige en kæreste, at en anden får ens hjerte til at poppe? Og hvordan fortæller man sit barn, at mor og far ikke længere, skal bo sammen? Og hvordan fortæller man en, at han får ens hjerte til at poppe rigtig meget?
Det har Amanda og de andre vidunderlige karakterer i bogen svar på.
Og nu til det sidste! Bagerst i bogen kan man læse og se illustrationer af forskellige dyr og deres anatomi
Hvis man ikke bliver helt forelsket, når man læser den her bog, så ved vi snart ikke
Anmeldelse af Hvad skal man med et hjerte? af Ane Gudrun: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5 stjerner
Pigen Amanda er kærester med Jeppe, men Amandas hjerte er begyndt at opføre sig underligt hver gang Amir er i nærheden.
Bogen er en rigtig fint fortælling om kærlighed. Om at blive forelsket og om når forelskelsen aftager igen.
Bogen berør også emnet skilsmisse på en måde så både sorgen, forståelsen og håbet for fremtiden får plads.
De smukke illustrationer lavet af forfatteren selv, giver fortællingen liv, og der er masser af detaljer for det årvågne øje.
Bogen er læst højt for børn i alderen 4 til 10 år. De store børn lagde mere mærke til detaljerne omkring skilsmissen og hjertet i rammen på væggen. Hvorimod Elisa på 4 år var mere optaget af Amandas flyvske hjerte. Fælles for oplæsningen var, at historien satte en særlig stemning. Børnene mærkede tydeligt at her var tale en vigtig fortælling som krævede eftertanke. Det blev lyttet og spørgsmålene blev stillet stille “Var Amandas mor meget ked af det?”, “Gør det ondt på Amanda?” osv.
En god bog og en vigtig bog. Vores varmeste anbefalinger.
Amanda er kærester med Jeppe, men når hun taler med Amir med de meget brune øjne sker der noget underligt i hjertet, det siger knas og bras. En dag hopper hjertet ud af brystet på hende og hun må bære rundt på det, Amanda undres, for hvad skal man med et hjerte når det kun giver problemer? Det er en virkelig interessant historie om forelskelse og skilsmisse, den forklarer på fineste vis det der med at være kærester med én men så pludselig at blive forelsket i en helt anden, og hvordan det kan ske for børn såvel som voksne. Anes bøger er ofte fulde af følelser, hun formår på fineste vis at skildre ting de fleste kan relatere det til og får undervejs skabt de smukkeste historier, hvad skal man med et hjerte er ingen undtagelse, jeg vil virkelig anbefale alle at læse den med deres børn, da den beskriver følelser de fleste vil støde på, på et eller andet tidspunkt i livet. Jeg vil mene at bogen egner sig til det store børnehavebarn og til børn i indskolingen. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra @anegudrun
Hvad skal man med et hjerte?❤️ Ja det er jo et rigtig godt spørgsmål, ikke mindst når man begynder at mærke det for første gang gennem følelser og oplevelser. Pludselig løber der en masse spørgsmål gennem hovedet, og denne skønne bog af @anegudrun lægger op til en god dialog med børnene om følelser og hvad et hjerte egentlig er. ❤️💚
Vi følger pigen Amanda der en dag mærker en underlig følelse i sit hjerte for første gang, da hun møder den nye dreng i klassen Amir. Hver gang Amanda er i nærheden af Amir føles det som om at hendes hjerte hamrer og er ved at hoppe ud af kroppen. Amir er en dreng der elsker dyr og Amanda synes det er spændende at lytte til ham, når han fortæller om dem. Her er Isabella især opslugt, for hun elsker nemlig også dyr og den faktuelle del af historien om blæksprutter med 3 hjerter, om pindsvinet der kan gå i dvale, om fugle med store hjerter og sjove græshopper, giver et ekstra pif til historien. 💚
Amandas mor står tilfældigvis også i en situation som berør hjertet og hun hjælper Amanda med at forstå hvad der sker inde i hende.
Tak for en dejlig bog om den første forelskelse, beskrevet i børnehøjde med et strejf af både humor, fakta og god børnelitteratur. Pigerne nød at få læst bogen højt og synes den skal have 4 flotte stjerner/ ⭐️⭐️⭐️⭐️.
—–
Hele lektørudtalelsen må ikke deles endnu, men her er et uddrag
Drømmeland er en billed- og sangbog, der passer perfekt til sovetid. I bogen findes link til YouTube, hvor du kan lære sangen. Der er også nodeark med bagest i bogen.
“Bogen er blevet til, fordi min datter på daværende tidspunkt ikke kunne lide uhyggelige ting, før hun skulle sove. Jeg ville derfor skabe en rigtig drømme-feel-good-bog, som ikke måtte være tuttenuttet og sødsuppe, men sprængfyldt af magiske ting som kun sker i drømme.”
’Drømmeland’ er noget så fint som en magisk billed- og sangbog, hvor alle bogens rim, der også er gentaget bagerst i bogen, viser sig at være en sang, man kan synge på melodi.
Billedbogen omhandler hvilke fantastiske oplevelser, vi kan få, når vi drømmer.
Bogens hovedperson er på vej i seng og har sagt godnat til sine forældre. Da hun ankommer til drømmeland, møder hun alle mulige forskellige dyr og eventyrlige væsner; Feer, der ligner bær, havfruer, en humlebi, der skal have blomster til sit frieri. Hun møder også regnbuemagi, en gedemand, fugle og en gris, der kan trylle:
”Grisen kan trylle. Den laver en skylle af isnende hav-himmelvæld. Kigger deroppe, jeg ser kvindekroppe med haler og finner og skæl.”
Slutteligt ringer klokkefrøen. Det er tid til at vågne og sige på gensyn til drømmeland.
Hele bogen består af drømme, der beskriver forskellige dele af barndommen. En meget smuk billed- og sangbog, man f.eks. kan gøre brug af inden sengetid.
Teksten er skrevet på 15 vers, og historien kan synges ud fra de noder, der befinder sig bagerst i bogen. Versene er også dejlige at læse op. Man danner sig en rytme, og det føles næsten som sang. Thomas Arnt har skrevet melodien til sangen, og der er lagt link ind til Youtube, hvor sangen kan høres.
Illustrationerne er et kapitel for sig. Jeg er simpelthen så vild med Ane Gudruns naive og smukke streg, der ligner farvekridt med dybde. Hendes drømmeagtige tegninger indbyder til genbesøg mange gange.
En melodi der sætter sig fast og en tekst, der minder en om barndommens uendelige drømme, hvor alt er muligt. Musik skal der til. Ofte sker der en masse i de forskellige institutioner, hvor børnene leger og har det sjovt. Og ofte kan det hele være lidt hektisk og børn og voksne skal nå en masse. Der kan det være godt at stoppe op med en god billedbog, læse i den og nyde øjeblikket.Der har sang- og billedebogen “Drømmeland” af Ane Gudrun rigtig meget at byde på. Bogen er udkommet i 2019 hos Forlaget Petunia, hvor Ane Gudrun både illustrerer og forfatter historien. Bogen er i verseform, 15 vers i alt, og den er samtidig indspillet på sang, med hjælp fra bl.a. Thomas Arnt. Sangen finder du på www.anegudrun.dkHistorien handler om en pige, der drager til drømmeland, hvor hun både møder en gedemand, dyr i nød, nuttede killinger og “min mormor som døde” og meget mere. Det er alt sammen drømme, der beskriver dele af barndommen og hvad den kan indeholde af fantasifulde øjeblikke. Samtidig med, at der bliver sat ord på hvilke sjove scenarier underbevidstheden kan producere når vi sover. Anbefaling Bogen er flot og original i sin streg og udtryk. Samtidig er versene overskuelige og jeg får lyst til at synge med. Jeg synes bestemt at bogen burde stå i enhver børnehaves tallerkenrække og på ethvert barns boghylde. Ane Gudrun kan noget særligt med hendes illustrationer og leg med ord, som gør en glad og jeg får helt klart lyst til at se og læse/lytte til mere.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne. Jeg har ikke speciale indenfor bøger, der henvender sig til mindre børn, og anmelder derfor bogen på dette præmis. Drømmeland er en billede- og sangbog. Historien bygger på små, rimende vers, der hver især fortæller en lille bid af en piges drømme.
“Svæver til drømmeland. Her er en gedemand hilser mig velkommen her. Han præsenterer de fem skønne feer, der kommer fra frugter og bær.” (citat fra bogen).
Alle vers er fyldt af illustrationer der knytter sig til det beskrevne. Pigens drøm er fyldt med fantasifyldte ting. Feer, der ligner bær, dyr der bringer blomster ud eller taler sammen. Enhjørninger, ildfluer og katte med hatte. Alt sammen noget genkendeligt, men med et twist. Der er også en rød linje fortællingen idet den ender med, pigen forsigt vækkes fra sit drømmeland og begynder en ny dag.
Det er en rigtig fin billedbog for børn, der ønsker eller har brug for en rigtig magisk tid, før de skal sove. Der er elementer, de kender fra dagligdagen, tilføjet masser af magi og fantasi. Illustrationerne er farvefulde, men alligevel med et næsten skrøbeligt præ. Forstået på den måde, at de ikke er tegnet med hård streg og skarpe kanter, men mere fine og næsten luftige. Noget jeg virkelig godt kan lide.
Versene er tilpas korte til, man kan nå at snakke om, hvad der sker på billederne. Noget der, synes jeg, er vigtigt at gøre med børn. På den måde får de forståelse for, hvad der læses og formentlig også en bedre sprogforståelse. Ligesom det er sjovere at være med til at læse, end blot t blive læst for.
Da jeg læste bogen første gang, havde jeg lidt problemer med rytmen i versende. Jeg kunne ligesom ikke finde den. Men så lyttede jeg til sangen, og pludselig var det nemmere at finde rundt i rim og rytmer. Jeg anbefaler derfor, man lytter til melodien, inden man giver sig i kast med at læse højt. I øvrigt er melodien vældig fængende, og jeg har taget mig selv i at gå og nynne den.
Jeg havde glædet mig utrolig meget til Drømmeland, fordi den er fyldt med en masse flotte tegninger og musik i den og jeg glæder mig til at se hvordan teksten kommer til at fungere til tegningerne. Det er den allerførste jeg læser af Ane Gudrun. “Drømmeland” er en billed- og sangbog, som passer perfekt lige før sovetid. En billedbog, som prikker til fantasien med trynhjørninger og frugtfeer i drømmeland. Bogen kan læses højt eller synges på melodi, som også er trykt i bogen. Bogen er skrevet og smukt illustreret af Ane Gudrun. Melodien er skrevet af @thomasarnt .
Vurdering: Jeg blev fortryllet ved forsiden som bare indbød til en fremragende velskrevet børnebog med de flotteste tegninger og Rim.. den er meget letlæselig og forståelig. Den er perfekt til godnatlæsning og melodien som høre der til er fremragende. Selvom det er en bog for allermindste så kan den sagtens læses af voksne og den er også perfekt som opstartslæsning i indskolingen sammen med forældre. Jeg giver 6 ud af 6 hjerter, for der er absolut intet at komme efter overhovedet. Den er fremragende og melodien som passer til bogen er prikken over i’et og passer godt ind + plus det er smart at der en QR scan i bogen så man kan lytte til den via youtube mens man læser højt for de små. Helt klart en anbefaling herfra og det er langt fra det sidste jeg læser fra Ane Gudrun ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
———–
Drømmeland i avisen
Ane Gudrun vil sende børnene godt til drømmeland
Djursland-forfatteren og illustratoren fra Vivild har lavet en billed- og sangbog fuld af magiske ting, som kun sker i drømme
Forfatter og illustrator Ane Gudrun vil give børn gode drømme med sin nye bog ‘Drømmeland’, som udkom på Forlaget Petunia 1. juni.
‘Drømmeland’ er en billed- og sangbog beregnet til før sovetid. En billedbog, som prikker til fantastien med trynhjørninger og frugtfeer i drømmeland.
Ane Gudrun med efternavnet Øhrberg og bosat i Vivild, er en anerkendt børnebogsforfatter og illustrator med adskillige udgivelser på det danske marked
Hun er uddannet tekstforfatter ved Erhvervsakademiet Kolding og uddannet lærer i blandt andet dansk, billedkunst og sløjd. Derudover har hun en kunstskoleuddannelse i regning, akvarel og akryl samt kurser i animation og stop-motion-film.
I flere år har Ane Gudrun haft en kreativ klumme i Folkebladet Djursland.
Illustrationer og tekst
“Bogen er blevet til, fordi min datter på et tidspunkt, ikke kunne lide uhyggelige ting før, hun skulle sove, så jeg ville skabe sådan en rigtig drømme-feel-good-bog, men som ikke måtte være tuttenuttet og sødsuppe, men sprængfyldt af magiske ting, som kun sker i drømme,” beretter Ane Gudrun i en pressemeddelelse.
“I bogen nævnes døden og mørket, men også søde hunde, veninder i flaskeposter, gedemand, undulater, der kaster tomater osv. Sådan fuldt skrald på fantasien,” fortæller hun videre om sin nye bog.
Ane Gudrun fortæller, at bogen er skabt i en vekslen mellem at skabe illustrationer, som giver tekst, og tekst som skaber illustrationer, hvilket gør bogen lidt anderledes, da der ofte ligger en tekst først, og så illustrationer bagefter.
Ane Gudrun mener, at denne anderledes arbejdsform understøtter det drømmende univers i ‘Drømmeland’.
Rim bliver til sang
Bogen var oprindelig en rimbog på vers, som bare skulle læses op.
“Når jeg skriver på vers, så plejer jeg som regel at skrive på en skyggemelodi, så jeg ved, at rimene passer, og Drømmeland er også skrevet på en skyggemelodi. Og det førte mere med sig denne gang,” siger Ane Gudrun.
Hun fortæller, at forlaget selv henvendte til hende i forbindelse med en anden udgivelsesreception. Forlæggeren fra forlaget Petunia kom hen og prikkede til Ane, om hun ikke havde en bog, som kunne være med som en af de første bøger på det nyopstartede børne- og ungeforlag Petunia.
“Jeg roder altid med flere bøger ad gangen, og derfor havde jeg selvfølgelig én, som jeg synes, passede perfekt til dem. Men da forlæggeren opdagede, at bogen kunne synges også, så så blev hun fyr og flamme og ville gerne også bruge det, at der var mulighed for at synge og have melodien trykt i bogen,” fortæller Ane.
Det startede et større arbejde for Ane Gudrun med at søge om lov til at anvende pågældende melodi, og det førte til mails langt ud over landets grænser om rettighederne. Men så fik Ane Gudrun heldigvis en ny, god ide.
Hun kontaktede sin gode forfatterkollega Thomas Arnt, som også er tidligere musiker, om han ikke kunne skrive en ny melodi til ‘Drømmeland’. Thomas og Ane Gudrun er vant til at arbejde sammen fra andre bøger, bl.a. ‘Sådan bliver du en tjekket zombie’, hvor Ane har illustreret til Thomas’ tekst.
Også en godnatsang
Thomas Arnt takkede ja til opgaven om at lave en ny melodi til bogen. På den måde endte bogen med at blive endnu mere drømmelands-agtig, da den nu også kan synges som godnatsang.
I bogen er trykt noder, men også lagt link ind til Youtube, hvor sangen også kan høres og læres derigennem.
“Jeg bliver altid enormt rørt, når jeg sidder med en ny bog, og ‘Drømmeland’ er ingen undtagelse. Der ligger så mange timers arbejde og tanker i sådan en bog. Jeg håber, mange børn derude kommer til at nyde sådan en masse dejlig fantasi lige før sovetid,” siger Ane Gudrun.
En elefant på værelset er en billedbog om at kunne sige fra.
“Der flytter en lille sød elefant ind på Ottos værelse, han opdager den første gang, da lillesøster Ebba snupper hans legetøj, og Otto helt glemmer at sige nej. Elefanten bliver ikke ved med at være lille eller sød, for i takt med at Ebba snubber flere ting, og Otto ikke får sagt nej, vokser elefanten sig større og mere truende, indtil den bliver så stor, at Otto er nødt til at gøre noget.
”NEEEEJ!” Ottos stemme rugende højere end et elefanttrut i junglen. Og med en elefants tunge skridt trampede Otto helt hen til Ebba. Værelset rystede, da Otto løftede Abe-Lone hen foran Ebbas ansigt.
En elefant på værelset er en del af lydbogen Fire Finurlige Fortællinger – indlæst af Lars Thiesgaard
——
Litteratursiden.dk
En virkelig fin og vigtig historie om ikke at kunne sige fra og lade andre overskride ens grænser gentagne gange.
Ottos lillesøster Ebba er en rigtig strid banan. Hun kommer ind på hans værelse og tager alle hans elskede bamser med ind på sit værelse, en ad gangen. Hvis han siger fra, skriger hun bare højt, og så kommer deres forældre og skælder Otto ud.
Otto ved slet ikke hvad han skal gøre. Ebba siger bare “de hersens er mine nu!. Det gælder både sælen med de sørgmodige øjne, flagermusen med de bløde vinger, som han havde købt for sine egne penge, Henning-hamster og alle de andre. Nu er der kun Abe-Lone tilbage, som hun ikke har taget. Og så elefanten. Den elefant med de skarpe øjne, der pludseligt en dag sad ovre i hjørnet, og som Otto har prøvet at gemme væk under et ternet tæppe. Den elefant, der vokser sig større og større, for hver gang Otto ikke får sagt nej. Nu er den så stor, at tæppet ikke kan dække den længere. Da Ebba kommer for at tage Abe-Lone, vil Otto ikke give slip. Han siger til Ebba, at han er ligeglad med, hvad hun siger, og de rykker begge i Abe-Lone, som til sidst går i stykker. Men nu sker der noget ganske uventet med både Otto, Ebba og den enorme elefant.
Det er en fin og enkel historie, som de fleste mindre børn vil kunne genkende, hvilket gør problematikkerne nemme at snakke om.Til slut giver Ane Gudrun en introduktion til begrebet “Brøfte”, som er et bror-løfte, som handler om at lære at sige fra på en god måde.
Bogen vil egne sig godt til de cirka 4-årige både i børnehaven og hjemme. Det er en virkelig sød historie, og Ane Gudruns illustrationer er noget så fine med dejlige og genkendelige former.
——
you.look.like.a.book
EN ELEFANT PÅ VÆRELSET:
En elefant på værelset handler om drengen Otto. Lige pludselig en dag ser han en lille elefant på sit værelse. Den fylder ikke så meget, men den kigger på ham med intense øjne. Otto har en ret irriterende lillesøster ved navn Ebba. Hun har ikke særlige gode manerer og tænker mest på sig selv. Hun kan for eksempel finde på at tage Ottos tøjdyr uden at spørge om lov. Det er Otto ikke særlig glad for, men han ka heller ikke lide, når Ebba bliver sur og vred, så han har lidt svært ved at sige fra over for hende, for han vil helst undgå skænderier.
Åh! sikke en rørende, hjerteskærende, hjertevarm og lærerig lille historie om at lære at mærke efter og at turde at sige nej. Historien er fortalt på den mest vidunderlige og rørende måde, som man virkelig forstår, hvad det er, man gør ved sig selv, når man ikke mærker efter, hvad man føler. Den gjorde et stort indtryk på mig. Ottos følelser er beskrevet med stor indlevelse, så man næsten kunne mærke dem selv. Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Den har fokus på et meget vigtigt emne om at lære at mærke efter, hvad man selv føler og at acceptere og respektere hinandens grænser, samt at have ordentlige og gode manerer. Høflighed er altid bedst. Samt at man aldrig kan blive ved med at ophobe sine følelser, fordi så går det helt galt, at det er vigtigt at sige, vad man føler. Denne bog er også helt perfekt til brug i børnehaven eller de mindste klasser i folkeskolen. Der er også allerede nogle gode forslag til, hvordan man kan bruge bogen i undervisningen i bogens sidste sider, som er supergode.
——————————-
Julie the bookcat
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Otto er ikke så god til at få sagt fra overfor sin lillesøster. Hun kommer hele tiden og tager hans sovedyr. En dag flytter der en elefant ind på værelset. Og jo mindre Otto får sagt fra, des større bliver elefanten. Den bliver til en kæmpestor elefant i værelset.
“Den så ikke farlig ud, elefanten, ikke i starten i hvert fald. Sådan mere end anelse trist med de lysende øjne. Og i starten var en heller ikke ret stor. Ikke større end, at Otto kunne skjule den med sit prikkede babytæppe. Bare lige dække den, så den ikke stirrede på ham hele tiden. Det skete ikke på én gang, at den blev større. Bare lidt ad gangen.” (Citat fra bogen)
En elefant på værelset er en fint illustreret børnebog om et stort og vigtigt emne. Nemlig det at sige nej og sige fra – og at blive respekteret. Det er en svær ting – selv for mig, der er voksen og burde vide, hvad jeg har ret til og krav på. Ottos følelser vokser og vokser i ham, så elefanten på værelset bliver kæmpestor og frygtindgydende. Det er et rigtig godt udgangspunkt til en samtale med de børn, man læser bogen sammen med.
For hvad sker der egentligt, når vi gemmer tingene indeni og ikke siger dem højt? Hvordan kan man sig fra på en god måde, så man ikke eksploderer som Otto gør til sidst, fordi han ikke har gået sagt fra noget før. Det er disse ting, bogen kan hjælpe med at få snakket om.
Bogen er ikke for teksttung, og der er illustrationer og tekst på alle siderne – så intet af det overdøver det andet. Karakterenes ansigtsudtryk og dermed følelser kan let afkodes, hvis børnene har en alder, hvor dette er muligt. Ellers kan man bruge disse udtryk til at sætte ord på følelser, som børnene måske netop er ved at stifte bekendtskab med.
Bogen får 5/5 stjerner: *****.
—————————————————-
You.look.like.a.book rated it it was amazingÅh ! Sikke en rørende, hjerteskærende, hjertevarm og lærerig lille historie om at lære at mærke efter og at turde at sige nej .
Vidunderlige illustrationer fyldt med god mimik og følelser.
Denne bog ville jeg gerne have læst som barn
—————————————————-
sprog_og_leg_i_boernehoejde
Det her med at sige “nej” og få sagt fra, kan være virkelig svært. Og det kan sætte sig som en ubehagelig fornemmelse i maven, nærmest som en elefant der vokser og vokser. Både i børnehaver, i skolen og derhjemme kan børn opleve udfordringer ved at sige fra og der kan opstå forskellige konflikter. Men hvordan italesætter vi det overfor børnene? Det har Ane Gudrun et rigtig godt bud på, med billedbogen “En elefant på værelset”, fra 2019, udgivet af forlaget Calibat. Bogen handler om Otto og lillesøster Ebba. Ebba tager tit Ottos bamser og han tør ikke sige nej. For Ebba er god til at hyle op og få mor og far til at skælde Otto ud. Men inde på Ottos værelse dukker der en lille elefant op. Den står der bare og kigger på Otto og for hver gang Otto ikke siger nej, så vokser elefanten. Men hvorfor kommer elefanten? Og bliver Otto og Ebba mon gode venner igen?
Billedbogen er virkelig flot lavet. Og den appelerer til både børnehavebørn og børn i indskolingen. Den kan være god at bruge i børnegrupper hvor der er mange konflikter og til klasser hvor der skal snakkes om hvordan man er en god ven.
—————————————-
mullesbogblog
Jeg har læst efterhånden læst en del af Ane Gudruns bøger og jeg havde glædet mig enormt meget til at læse denne og håber den når mine forventninger. ”NEEEEJ!” Ottos stemme rugende højere end et elefanttrut i junglen. Og med en elefants tunge skridt trampede Otto helt hen til Ebba.” Ottos lillesøster Ebba tager alle Ottos sovedyr, og han kan ikke finde ud af at sige nej. En sød lille elefant flytter ind på hans værelse, men når alle nej’erne bliver nede i maven vokser elefanten.Til sidst har Otto kun Abe-Lone tilbage, og elefanten er blevet kæmpestor og meget vred.
En elefant i værelset handler om, at det ikke er alle, der er lige gode til at sige nej. Det er vigtigt at sige nej, og det er meget vigtigt at høre, når nogen prøver at sige nej.
Vurdering:
Det første jeg mødte, var en fremragende forside med to søde børn og den sødeste elefant på, som bare kapret mit hjerte. Bogen er velskrevet med den skønneste historie som er perfekt til godnatlæsning, for de små og kan sagtens også bruges som læs selv for de lidt større børn. Flowet er gennemført hele vejen igennem.
Jeg giver 6 hjerter ud 6 hjerter, for der er intet at komme efter overhovedet og mine forventninger blevet indfriet på den første side med en lækker velskrevet historie krydret med de lækreste illustrationer. Jeg er vildt imponeret og glæder mig til at læse endnu mere fra Ane Gudrun. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
—————————————-
Kulturmor
Ane Gudruns billedbog En elefant på værelset er en rigtig fin og faktisk næsten lidt rørende historie om undertrykte følelser. Fortalt lige i børnehøjde.
Når følelser får fysisk krop
Ottos lillesøster Ebba er lidt af en bølle. Hun kommer valsende ind på hans værelse og snupper hans ting. Og hvis han gør modstand, skriger hun bare så højt, at mor kommer og skælder Otto ud.
Otto ved ikke, hvad han skal stille op. Og en dag opdager han en lille elefant i hjørnet på sit værelse. En lille elefant, som bare er dukket op fra et ukendt sted. Men en lille elefant, der ikke forbliver lille ret længe.
Hver gang Ottos søster tager én af hans ting – endnu et af hans elskede tøjdyr – sker der noget. Hver gang hun gør det, har Otto lyst til at råbe op og sige nej. Men han siger ingenting. Og for hver gang vokser elefanten sig lidt større i hjørnet.
Sammen med de mange usagte nej’er vokser elefanten sig til sidst så stor, at der snart ikke er plads til andet. Og da den sprængfarlige elefant fylder hele Ottos værelse, må den – sammen med alle de usagte ord i Ottos mave – punktere og komme ud.
Elefanten er let at forstå
En elefant på værelset fortæller en fin og helt enkel historie, som de fleste mindre børn vil kunne relatere til. Med elefanten giver Ane Gudrun følelserne en fysisk form. Et klart billede af, hvordan de vokser, hvis de ikke får lov at blive følt eller sagt.
Og at fortællingen handler om et søskendepar og almindelige konflikter om legetøj, gør bare historien ekstra forståelig.
Heldigvis ender det hele jo godt. Og efter historiens slutning giver Ane Gudrun en introduktion til begrebet »Brøfte« – et bror-løfte – som kort fortalt handler om at lære børn at sige fra på en god måde.
Det kan du læse meget mere om her, hvor du finder undervisningsmateriale til bogen.
En elefant på værelset vil sikkert fungere godt både i institutioner med børnehavebørn og som højtlæsning hjemme. Det er en sød historie og Ane Gudruns illustrationer er lette og fine.
Skøn bog om kunsten at få sagt fra, når nogen overskrider ens grænser.
Det er så vigtigt for et sundt følelsesliv og netop det skildre bogen i form af en elefant der vokser og vokser, mrn som også bliver mindre og forlader rummet, når Otto får sagt nej til lillesøster Ebba.
Sidst i bogen gives forslag til samtaler med børn om, hvordan man kan gribe det an, når det føles som om man bliver “mast af en elefant” og man til sidst råber. Og der inviteres til en dialog om, om læserne også har prøvet at føle det som om der vokser en elefant i rummet.
Jeg kender en dejligt pige i 2. Klasse, der beskriver den følelse som en klump i maven – en følelse vi er mange der har mærket.
Den her har vi snart anbefalet en del gangen, men det er simpelthen fordi, at vi er blevet helt vildt forelsket i den! Faktisk er jeg (@jeannegoldbech_) blevet så lun på den bog, at jeg har sat den ind i min årsplan for 4. klasse, når jeg i november skal i gang med billedbøger, for den her bog kan ikke bare noget med teksten, den har et vildt fedt og givende billedunivers! 🤩
‘En elefant på værelset’ er skrevet og illustreret af den skønne @anegudrun
I bogen hører vi om storebror Otto, der har liiiiidt svært ved at sige nej til hans lillesøster Ebba. Ebba “stjæler” nemlig alle Ottos bamser, og Otto kan ikke rigtig sige nej. Men det er ikke helt så godt at gå og gemme på alle de der nej’er nede i maven 😕 De mange nej’er bliver nemlig til en elefant på værelset. Og for hvert nej der bliver holdt inde, ja så vokser den der elefant. Og den stopper ikke rigtig med at vokse. 😳😱
———————————————–
Nor og far læser
[Anmeldereksemplar] Hvad sker der, hvis du aldrig ikke siger… Nej? Stop? La’ vær’? @anegudrun har skrevet en veloplagt bog om det at sige fra. Otto har en lillesøster, Ebba, der konsekvent snupper hans tøjdyr. Hver gang ville Otto ønske, at han kunne sige nej, men så bliver Ebba bare sur og sladrer til forældrene. Pludselig er der en elefant i hans værelse. Først er den egentlig meget sød, men den vokser og bliver mere faretruende for hvert nej, han ikke får sagt. Til sidst kan han næsten ikke være i værelset mere, så stor er elefanten, og han har kun én bamse tilbage… men den vil Ebba også have… ‘En elefant på værelset’ er en rigtig fin bog, som åbner op for snakken om, hvordan man sætter grænser og får lyttet, når modparten markerer sine grænser. Det skal børn jo lære, og der er sikkert også et par voksne eller tre, der kan lære lidt om værdien af et nej 😊 Bogen fungerede overraskende godt i forhold til Nor, selvom han bestemt aldrig har haft svært ved N-E-J 😆 Vi fik i hvert fald en god samtale, og han kunne godt lide Anes tilgang. Det er godt set, at fordi det handler om bamser, er det nemt at relatere sig til som barn uanset alder. Fedt, at det udspiller sig i barnets øjenhøjde. Bogen har samtidig et afsluttende kapitel med gode råd til fx søskende eller til klassen. Ane Gudrun skriver som altid godt, og hendes illustrationer er dejlige og med følelser, der er lette at afkode 👍 Eneste minus er et par sider, hvor den sorte tekst er en anelse svær at læse oven på illustrationer, og så bliver Otto et par gange til Otte 😆 Kan både læses for små og større børn 😊 #børnebøger #bogsnak #højtlæsning #norsfarlæserhøjt
——————————————
Biblioteket lektørudtalelse
Kort om bogen
Billedbog om at kunne sige fra. Lillesøster Ebba tager Ottos tøjdyr, men Otto kan ikke finde ud af at sige nej. Ottos følelser visualiseres med en elefant i hjørnet af værelset og den vokser og vokser. Til oplæsning og snak med børn fra 4 år
Beskrivelse
Pludselig dukker en elefant op på Ottos værelse. Den kom da lillesøster Ebba snuppede Ottos tøjkanin uden at spørge om lov. Otto ville så gerne sige nej, men turde ikke, da Ebba bliver sur og muggen. Elefanten ser trist ud og vokser hver gang Ebba tager andre af Ottos ting. Elefanten bliver større, indtil den fylder hele rummet. Da Ebba til sidst er lige ved at ødelægge bamsen Abe-Lone, bliver det for meget for Otto. Han råber “nej” højere end et elefanttrut i junglen og tramper som elefant hen til Ebba. Hun bliver stille og går, men vender tilbage med alle Ottos bamser. Otto får det godt igen og elefanten svæver væk. Bogen afsluttes med oplæg til snak og idé om at lave et løfte om at sige fra. Der er link til undervisningsmateriale. Vi kender forfatteren fra Elna-bøgerne, fx Elna er en sneengel
Vurdering
Dejligt med en nyere bog om et evigt aktuelt emne. Det er en god historie og samtidig godt oplæg til snak om at respektere hinandens grænser samt turde sige fra. Illustrationerne er udtryksfulde og viser mange følelser. Brugen af elefanten er en fin idé som børn kan forholde sig til.
