Om Pigefest … for Søren!

Anmeldelser af Pigefest … for Søren!

—————————————

Her fortæller jeg om genudgivelsen af ‘Pigefest … for Søren!”

—–

Pigefest for Søren! er en del af lydbogen Fire Finurlige Fortællinger – indlæst af Lars Thiesgaard

—–

Eventyrdrømme


✨Anmeldelse✨

Titel: Pigefest … for Søren
Forfatter: Ane Gudrun
Forlag: Forlaget Ravn
Målgruppe: fra ca. 3 år
5/5⭐️

I “Pigefest … for Søren!” belyses det, at der findes andre familiekonstellationer end kernefamilien med far, mor og børn, og det er en utroligt vigtig fortælling i et samfund, hvor den traditionelle kernefamilie ikke længere helt er normen.

Tulle Mulle Myntheberg skal fejre fødselsdag, og hun drømmer om en rigtig pigefest ligesom dem klassens mødre planlægger. Tulle har dog ikke en mor, som kan hjælpe med at planlægge sådan en rigtig pigefest. I stedet har hun en far og en Søren, og det er bare ikke rigtig det samme. Søren klæder sig dog ud som en kvinde, og giver hende en helt perfekt pigefest, og Tulle indser at det måske ikke er så skidt endda at have en far og en Søren.

Det er en hjertevarm fortælling som tager vigtige emner som køn, identitet og familieformer op på en både humoristisk og anerkendende måde. Fortællingen anerkender barnets perspektiv, og Tulles følelser og frustrationer bliver ikke negligeret, men der er fokus på vigtigheden i at lære at rumme og acceptere folk som er anderledes end en selv.

Bogen understreger behovet for at snakke om forskellige familieformer, så børn får en forståelse for at ikke alle familier ser ens ud, og at det er helt normalt. Vi lever i et samfund, hvor der findes mange forskellige familiekonstellationer, og min erfaring er, at børnene faktisk langt hen ad vejen er utroligt rummelige og åbne overfor, at nogle har to mødre, nogle har skilte forældre, nogle har kun en mor, osv. Det er faktisk i højere grad os voksne, som mangler rummelighed og forståelse for at der findes andre helt lige så gode familiekonstellationer som kernefamilien. Derfor er det også utroligt vigtigt at vi tager samtalen med børnene, så de kan vokse op til at blive rummelige mennesker og der kan denne fortælling være et fantastisk udgangspunkt for samtalen.

Jeg kan i høj grad anbefale denne bog, som også gik lige ind hos mine elever. Den er fantastisk til højtlæsning og til dialog om et virkelig vigtigt emne.

—–

linedalbro

Sød og hyggelig billedbog om vigtigheden af lyserøde fødselsdage … og accept af hvordan ens familie er sat sammen.⁠

Tulle vil holde pigefødselsdag. Som i at der skal være lyserødt, glimmer og cupcakes. Tulle har dog ingen mor, hvilket besværliggør det at holde pigefest.⁠

Det Tulle har, er en far og en Søren. Og mon ikke de har en god ide til hvordan Tulle kan få den helt perfekte fødselsdag? ⁠

”Pigefest for Søren” er en hjertevarm fortælling, der fortæller med et glimt i øjet hvordan det er at vokse op med to fædre. Det bliver ikke overgjort, men derimod er Tulles frustrationer og følelser troværdige. ⁠

⁠Hvis man vil blive klogere på anderledes familiekonstellation, om venskaber, kærlighed og forståelse, kan denne være et godt sted at starte. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6⁠

———–

You.look.like.a.book 

 PIGEFEST FOR SØREN Pigefest for Søren handler om Tulle Mulle Myntheberg. Hun har længe drømt om at få en helt rigtig pigefødselsdag med både enhjørninge-cupcakes, kaninservietter, glimmersugerør og Barbie-kage med pink fondant. De andre piger fra hendes klasse har holdt rigtig pigefødselsdage, men det har hun ikke prøvet endnu. Desværre ved Tulle Mulle ikke rigtig, hvordan det skal kunne lade sig gøre, fordi hun har desværre ikke en mor og hun tror ikke, at hendes far kan finde ud af det. Hun tænker, at det er noget mødre er bedst til. Så hun spørger sin far, om de ikke kan købe en mor og dernæst hvordan en ægte pigefødselsdag skal være. Tulle må gerne holde en pigefødselsdag for klassen, men hun har ikke så store forventninger til, hvordan det bliver. Hun regner med, at hun selv og alle pigerne bliver skuffet. Men man kan vist rolig sige, at Tulle bliver overrasket på den bedste måde. Læs selv historien for at vide, hvad der sker. Jeg må bare sige, sikke en velskrevet, dejlig, overraskende, rørende, hjertevarm og humoristisk historie. Den var så underholdende og gik samtidig lige i hjertet på mig.  Den ville jeg gerne have læst, da jeg var barn. Så havde jeg måske ikke følt, at jeg var mindreværd, fordi mine forældre var skilt (det var der ikke så mange der var i min klasse) . Den har fokus på nogle meget vigtige og aktuelle temaer. Om savn, om at føle sig anderledes og forkert, fordi ens familie ikke er helt som normen samt at have en forestilling om, hvordan en rigtig familie skal være og bare at ønske at man passer ind og er lige så god som de andre. Heldigvis tog historien den mest vidunderlige, hjertevarme og sjove drejning, som viste, at selvom ens familie er anderledes, så kan den sagtens være lige så god og endda bedre end en almindelig familie. Jeg nød historien i fulde drag.  Denne bog har mine varmeste anbefalinger både til selvlæsning, højlæsning: Den bør virkelig være mustread i de mindste klasser i folkeskolen samt i børnehaven, så man kan snakke om, at alle familier er forskellige og ingen er mere rigtige end andre uanset, hvor mange forældre eller søskende eller lignende, man bor med og hvilket køn, de er. Det vigtigste er, at man er elsket, tryg og glad.

————————————

narmortaler

📚Reklame/sponsoreretPigefest…. For Søren 🦄🧁🐰👧 Jeg ELSKER når en børnebog har et dybere budskab i dets fortælling.
Måske er det læreren inde i mig, der taler, men jeg er altså bare fan af, når vigtige budskaber og temaer bliver fortalt, i børnehøjde. 🙏🏻 I ‘Pigefest… For Søren’ møder vi pigen, Tulle Mulle Myntebjerg.
Det er snart Tulles fødselsdag, og hun ønsker sig en rigtig pigefest. Én af dem der er helt lyserøde og med masser af cupcakes og kaniner. 🦄🐰🧁🌸 Men for at kunne holde en rigtig pigefest, så skal man jo bruge en mor. Og sådan én har Tulle ikke. Hun har sin far og han har, en Søren. 👧👨‍🦰👱‍♂️ Tulle har faktisk ikke fortalt nogle af de andre piger fra klassen, at hun ikke har en mor. Så da far har inviteret alle pigerne til pigefest, så bliver Tulle MEGET nervøs! 😳😬🤭 Men da far har hentet Tulle og de andre piger, fra skole, bliver de taget i mod af Lene. Lene har pink hår, bløde kinder og er rigtig god til det med cupcakes og lyserød pigefest.
Men hvor er Søren? Har far mon købt en mor, til Tulle og skiftet Søren ud?
Pigefest… for Søren.. er simpelthen …. genial!! Hvor er det fantastisk, at der bliver skrevet børnebøger, der skaber opmærksomhed på vigtige emner, så som kønsroller og familieformer 🙏🏻 Og så gør @anegudrun det, på en virkelig pædagogisk og humoristisk måde.
Som der også står bag på bogen, så er bogen oplagt som højtlæsning til børnehaven og indskolingen. Og det er vi helt enige i! Børn skal vide, fra de er helt små af, at man skal rumme og acceptere hinanden, og man skal være lige den man er 🙏🏻 Og man kunne faktisk også bruge bogen, til mellemtrinnet. Lad børnene blive inspireret af fortællingen om Tulle, og lad dem derefter lave deres egne fortællinger, ud fra temaet i bogen. Måske kan de endda lave små filmatiseringer, af deres historier? 📖🎥 Bogen SKAL opleves in real life! Hver en side er fyldt med de flotteste illustrationer, hvor der er virkelig knald på farverne! Og dét er noget børn ELSKER!! ‘Pigefest… For Søren’ er skrevet og illustreret af @anegudrun 

(deres genanbefaling herunder)


narmortaler

🌈🌈🌈🌈🌈🌈🌈🌈🌈🌈

Hurra for forfattere som @anegudrun , der skriver børnebøger med vigtige budskaber 🙌🌈

Pigefest…. For Søren 🦄🧁🐰

VI ELSKER når en børnebog har et dybere budskab i dets fortælling. 😎
Måske er det læreren inde i os, der taler, men vi er altså bare fan af, når vigtige budskaber og temaer bliver fortalt, i børnehøjde. 🙏🏻

I ‘Pigefest… For Søren’ møder vi pigen, Tulle Mulle Myntebjerg.
Det er snart Tulles fødselsdag, og hun ønsker sig en rigtig pigefest. Én af dem der er helt lyserøde og med masser af cupcakes og kaniner. 🦄🐰🧁🌸 Men for at kunne holde en rigtig pigefest, så skal man jo bruge en mor. Og sådan én har Tulle ikke. Hun har sin far og han har, en Søren. 👧👨‍🦰👱‍♂️ Tulle har faktisk ikke fortalt nogle af de andre piger fra klassen, at hun ikke har en mor. Så da far har inviteret alle pigerne til pigefest, så bliver Tulle MEGET nervøs! 😳😬🤭 Men da far har hentet Tulle og de andre piger, fra skole, bliver de taget i mod af Lene. Lene har pink hår, bløde kinder og er rigtig god til det med cupcakes og lyserød pigefest.
Men hvor er Søren? Har far mon købt en mor, til Tulle og skiftet Søren ud? 🤔

Pigefest… for Søren.. er simpelthen …. genial!!
Hvor er det fantastisk, at der bliver skrevet børnebøger, der skaber opmærksomhed på vigtige emner, så som kønsroller, familieformer og ikke mindst mangfoldighed🙏🏻

Og så gør @anegudrun det, på en virkelig pædagogisk og humoristisk måde.

Som der også står bag på bogen, så er bogen oplagt som højtlæsning til børnehaven og indskolingen. Og det er vi helt enige i! Børn skal vide, fra de er helt små af, at man skal rumme og acceptere hinanden, og man skal være lige den man er 🙏🏻

Og man kunne faktisk også bruge bogen, til mellemtrinnet. Lad børnene blive inspireret af fortællingen om Tulle, og lad dem derefter lave deres egne fortællinger ud fra hvordan deres familie ser ud 🌈
Måske kan de endda lave små filmatiseringer, af deres historier? 📖🎥

Bogen SKAL opleves in real life! Hver en side er fyldt med de flotteste illustrationer, hvor der er virkelig knald på farverne! Og dét er noget børn ELSKER!!

————————


syddjursbibliotek

#septemberbøger – En farvestrålende bog 🌈
​.
​Kan man købe en mor? Hvis nu det man ønsker sig mest i hele verden er en lyserød pigefødselsdag med enhjørning-cupcakes og glimmersugerør…Tulle Mulle Myntheberg har ”bare” en far og en Søren, så hun er ret sikker på, hun ikke får sin drømmefødselsdag. Læs hvordan det går, når der bliver inviteret til fødselsdag hos Tulle. “Pigefest for søren!” er sød, vedkommende og regnbuefarvet, både udenpå og indeni // Anne-Marie

————————————————

Litteratursiden

En dejlig billedbog om at vokse op uden en mor og om at ønske sig noget rigtig meget, men også en bog om at give en anden den bedste oplevelse, bare fordi man har lyst.

Pigen Tulle Mulle Myntheberg ønsker sig mest af alt i hele verden en rigtig lyserød pigefødselsdag. Men hun har kun sin far, der mere er en praktisk handyman, ikke så meget en type, der kan bage lyserøde cupcakes, og hans nye kæreste Søren, som hun kun har mødt et par enkelte gange. Tænk sig at holde en Pink-Party-drømmefest med enhjørninge-cupcakes, kanin-servietter og glimmer-sugerør. Præcis sådan en fødselsdag som Bellas mor havde holdt for Bella.

Men Tulle har ikke en mor. Hverken en som Bellas mor, eller som Victorias., hun har slet ikke nogen. Hun har til gengæld sin far og ham Søren. En aften siger hun til sin far, at hun alligevel ikke vil holde fødselsdagsfest for hele klassen. I stedet vil hun gerne have en pigefødselsdag. En vildt lyserød fødselsdag ligesom Bellas. Og så vil hun lige høre ham, om man kan købe en mor?

Da far om fredagen har inviteret alle pigerne til fødselsdag, har Tulle slet ikke lyst til, at der skal komme nogen. Men da døren går op, står der den mest fantastiske kvinde i deres dør. En skøn rødhåret kvinde, der præsenterer sig som Tulles mor Lene, og hun sørger for intet mindre end den mest perfekte fødselsdag.

‘Pigefest – for Søren!’ er en dejlig billedbog om håb, drømme, familie og venner og en fortælling om at vokse op med to fædre. Og så om Tulles store bekymringer i forbindelse med at skulle holde fødselsdag, noget fleste børn kan relatere til. Bogen lander midt i en forholdsvis stor efterspørgsel om at vokse op som barn af homoseksuelle forældre. Illustrationerne er fine i smukke farver og i Ane Gudruns genkendelige streg.

—————————————-

sprog_og_leg_i_boernehoejde

Billedbøger er en fantastisk størrelse og kan bl.a. give svar på spørgsmål, der kan være svære at besvare.
Med Ane Gudruns “Pigefest … for Søren” udgivet af Forlaget Petunia i 2019, kommer vi ind i en regnbue familie, der ikke er helt som alle de andres og dog alligevel. For Tulle Mulle Myntheberg har en far. En helt almindelig søm-slående-i-væggen – far. Og far han har en Søren, ikke en muffin-bagene- mor, men en Søren…. Søren er ret ny i familien og Tulle ved ikke helt hvad hun skal tænke om ham. Og nu hvor Tulle ønsker sig årtiets mest pinke pigefødselsdag, så virker det uendeligt håbløst, at far bare har en Søren…eller gør det?

Jeg vil varmt anbefale “Pigefest … for Søren” både for de 4-6 årige og for indskolingsbørn. Børnene kan fx tegne deres egne familier imens bogen bliver læst op. Efterfølgende kan børnene lave deres egne pandebånd eller bage lækre muffins ligesom i historien. Eller afslutte læseforløbet med en vildt pyntet og sjov fest, hvor forældrene også kommer med.
Forfatteren Ane Gudrun illustrere selv billedbogen og det skinner tydeligt igennem, hvor god hun er til at fange tekstens indhold i tegningerne.
Desværre glider tekst og billede nogle steder lidt for meget ind i hinanden og det ødelægger noget af den ellers rigtig gode læseoplevelse. Det virker som om at opstillingen af teksten er gået lidt hurtigt. Fx er der en side hvor Tulle er meget ked af det inde på sit værelse. Far trøster heldigvis Tulle og værelset er meget mørkt. Jeg er ikke i tvivl om at Ane Gudrun som børnebogsforfatter og illustrator har fat i den lange ende. Både i forhold til at illustrere og til at fange børns måder at tænke og tolke verden på.
Jeg ser frem til endnu flere spændende og sjove historier. ❤️🌈❤

————————————————–

Materialevurdering (lektørudtalelse)

Kort om bogen

Skøn billedbog om håb, drømme, familier og venner. Om Tulle, der vil holde pigefødselsdag, men har lidt svært ved at se det ske med to fædre. Til alle børn i alderen 3-6 år

Beskrivelse

Tulle vil gerne holde en rigtig pigefødselsdag med lyserødt og glimmer. Problemet er bare, at Tulle ingen mor har; hun har en far og en Søren. Tulle udtænker alle mulige planer. For eksempel spørger hun far, om man kan købe en mor? Hun er nemlig kommet til at fortælle henne i skolen, at hun har en mor. Pludselig har far sendt invitationer ud til alle pigerne, men hvad skal Tulle nu gøre? Da dagen kommer, åbnes døren hjemme ved Tulle af en skøn mor, og alt er lyserødt og fyldt med glimmer, men hvordan kan det dog lade sig gøre, og ligner moren faktisk ikke lidt Søren?

Vurdering

Skøn fortælling om at vokse op med to fædre. De bekymringer Tulle har i forbindelse med at skulle holde fødselsdag, kan de fleste børn relatere til. Det ekstra lag med at bo i en, for nogen, anderledes familiekonstellation fortælles på en rigtig fin og også sjov måde. Der er efterspørgsel på billedbøger med andre typer af familier, og denne udfylder fint et hul.

———————————————————–

juliethebookcat

Tulle Mulle Myntheberg ønsker sig en pigefest. Sådan en rigtig pink fest – sådan en Bella holdt. Men hun er ikke sikker på, det kan lade sig gøre. For hun har ikke nogen mor. Hun har en far og en Søren. Tulle Mulle overvejer, om man mon kan købe en mor, der kan stå for den der fest?

“Tulle ville bare gerne have en fest som Bellas. “Fa-ar?” spurgte Tulle derfor. “Mhja-a,” svarede far med læberne fulde af søm, som skulle hamres i væggen. “Knn man købe en mor?” Far tabte et par søm på gulvet.” “Du ved … min fødselsdag, ik?” sagde Tulle. “Nu igen?” svarede far.” (citat fra bogen)

Tulle vil virkelig gerne have en mor, der kan holde en ægte, pink fødselsdag for hende. Faktisk har hun fortalt de andre piger, at hun har en mor. Og hvad nu når de kommer til fødselsdag, og opdager, der slet ikke er en mor? Men Tulle har intet at være bange for. For da hun, pigerne og far kommer hjem til fødselsdag, åbner Lene døren. Hele huset er pink. Ja selv Lene har pink hår. Tulle synes dog, der er noget ved Lene, der minder hende om en eller anden, hun kender.

Pigefest … for Søren! er en finurlig bog, der fortæller om en familie, der ikke er helt som dem, man møder flest. Men som man trods alt møder flere og flere af. Der er ikke en far og en mor, men en far og en Søren. Forfatteren kommer ikke med forklaringer eller uddybninger til denne konstellation, men gennem hovedpersonens øjne ser vi, hvordan det kan give nogle udfordringer, når man er vant til, at tingene er på en bestemt måde. Nemlig er mødre holder lyserøde fødselsdage og fædre ikke gør.

Børn er, for det meste, ret direkte. De siger tingene, som de tænker dem. Jeg tror, for det meste, ikke der er en bagtanke med det (medmindre vi snakker mobning – men den snak må vi tage en anden gang!), men de undres og lærer på en måde, som vi voksne godt kunnet tage lidt ind. Derfor er det ikke noget at sige til, at Tulle tror, hun ikke kan få en pigefest. Heldigvis kan man blive overrasket over hvad en far og en Søren kan.

Bogen er fint illustreret med klare farer og illustrationer der understreger fortællingen og skaber fin sammenhæng. Da jeg begyndte den anmeldelse, tænkte jeg, at jeg skulle ud i noget med, at det måske ikke havde behøvet være en pink fest og en pige, for det var jo OGSÅ noget sludder, at alle piger vil have det. Men sådan tænker jeg faktisk ikke alligevel. For der er jo altså bare rigtig mange piger, der elsker lyserød. Og det må de gerne. Ligesom Lene (eller hvem hun nu er!) kan lide lyserød. Ligesom far kan lide at hamre søm i. Fortællingen viser en god blanding af det, mange er vant til og det, mange måske synes er nyt at forholde sig til – men som alle bør forholde sig til. Nemlig familiekonstellationer, normer, køn og samfundets tanker og dette. Noget man ikke kan sætte for tidligt ind med, hvis du spørger mig

Forfatteren formår at flette det hele fint sammen i en bog, der ikke er for teksttung, men alligevel fortæller en masse.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

—————————————————–

bogormmedbriller

Tulle vil så gerne have en rigtig lyserød pigefødselsdag, men det kan hun ikke for hun har kun en far og en Søren. Søren er fars nye kæreste, som hun ikke rigtig kender.
Tulles far er lige som alle andre fædre, han kan slå søm i, køre bil og havr skjorte på. Men lave lyserøde kager og drinks kan far ikke.
Hun bliver dybt ulykkelig da far fortæller han har inviteret alle pigerne og da dagen oprander, får hun en dejlig overraskelse.
En super sød historie, jeg varmt vil anbefale. Og jeg er vild med hende navn Tulle Mulle Myntheberg.
Jeg giver fem flotte ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem ❤️❤️❤️❤️❤️. og illustrationerne er så skønne.

——————————————————————

norogfarlaeser

[Anmeldereksemplar] @anegudrun har været så sød at sende os et eksemplar af hendes nyeste bog, Pigefest… for Søren 😊 Hun ville gerne høre en fars mening 😁 Bogen handler om Tulle Mulle Myntheberg, der har en far – men ikke en mor. I stedet har Far fået en ny kæreste, som hedder Søren. Det er bare et problem, for Tulle ønsker sig den vildeste Pink-Party-drømmefest, når hun holder fødselsdag for pigerne i klassen. Og det skal man altså have en mor til. Eller skal man? I hvert fald er der pludselig en Lene til stede, da festen starter, med lyserødt hår og lyserød kjole (men med behårede ben, som Nor straks lagde mærke til 😆). Festen ender selvfølgelig med at blive en kæmpe succes, og Tulle tør godt fortælle pigerne, at Lene er hendes fars Søren. Så alt ender lyserødt 😁 Ane skriver rigtig godt, men hun er jo også en erfaren forfatter! Sproget og fortællingen er afvekslende og god til højtlæsning. Emnet kunne Nor nemt relatere til, for han har haft en klassekammerat med to mødre 😊 Bogen er super farverigt og flot illustreret og passer rigtig godt til temaet. Der er pink overalt 😆 og mange sjove detaljer gemmer sig i illustrationerne, så der er noget at kigge på ved flere gennemlæsninger. Eneste minus er nogle unødige bandeord undervejs (jeg ved godt, mange børn taler sådan, men det er en af mine kæpheste 😊) En rigtig god bog, der kan give nogle spændende samtaler med børnene.

———————————————————-

boeger_org

Pigefest – for Søren! af Ane Gudrun er en velskrevet, underholdende og humoristisk børnebog. Bogen runder homoseksualitet og LGBT, som er lidt svære temaer på en fornem og absolut underholdende måde. Pigen Tulle Mulle Myntheberg havde drømt om den vildeste pigefødselsdag, men hun har ikke en mor. Hun har to fædre. Hun vil derfor gerne købe en mor, men mon Søren kan fremtrylle den vildeste pigefødselsdag, som hun har ønsket sig? Jeg måtte selv smile og trække kraftigt på smilebåndet, mens jeg læste denne bog. Man kan både læse den med henblik på at tale om homoseksualitet, men man kan også bare hygge og nyde den underholdende historie. Vi kan absolut anbefale denne børnebog. Link til anmeldelsen på Bøger.org er i profilen, klik og søg efter ”Ane Gudrun” på bøger.org.

——————————————-

Mullesbogblog

Anmeldelse af “Pigefest for Søren” af

Ane Gudrun

– anmeldereksemplar

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse denne bog, for jeg har læst en del af Ane Gudrun, så denne er ikke en undtagelse og jeg har store forventninger til denne.

Tulle Mulle Myntheberg havde drømt om en pigefødselsdag længe. Pink-Party-drømmefest med enhjørning-cupcakes, kanin-servietter og

glimmer-sugerør. Sådan en fødselsdag, som Bellas mor havde holdt for Bella. Men Tulle havde ikke en mor som Bellas. Eller en mor som Victorias mor. Eller som nogen andens mor for den sags skyld. Hun havde en far og en Søren.

”Fa-ar?” spurgte Tulle derfor.

”Mhja-a,” svarede far med læberne fulde af søm.

”Kan man købe en mor?”

Far tabte et par søm på gulvet.

”Du ved min fødselsdag, ik?” sagde Tulle.

”Nu igen?” svarede far.

”Ja, men det er fordi, jeg alligevel ikke vil have fødselsdag for hele klassen. Jeg vil gerne have en pigefødselsdag. En mega freaking-lyserød fødselsdag som Bellas. Og så tænkte jeg, om man kan købe en mor?”

Kan Tulles far mon købe en mor, eller behøver han overhovedet det?

Pigefest … for Søren! er en højtlæsningsbog for børn i børnehave og indskolingen.

Ane Gudrun belyser LBGT+ temaet i en smukt illustreret bog set gennem lille Tulle Mulle Mynthebergs øjne.

Vurdering:

Jeg blev fanget med det samme, da jeg så forsiden på bogen med de smukkeste farver som danner en regnbue. Indeni gemte der sig en fremragende velskrevet historie, som har et godt flow hele vejen igennem. Historien invitere til åben dialog mellem børn og voksne og den kan være et godt redskab til højtlæsning i børnehaven eller i indskolingen samt bruges til temadag i indskolingen. Selvom at bogen er tiltænkt de små, så kan voksne sagtens læse bogen og få noget ud af den.

Jeg giver 6 regnbuer ud af 6 regnbuer, for jeg fanget med det samme af de flotteste illustrationer som helt klart er prikken over i’et som supplere teksten rigtig godt. Mine forventninger om at læse en historie, hvor jeg kan lære noget blev indfriet allerede på første side.

………………………………………………..

Bogtanken.dk

Pigefest… for Søren 
Skrevet og illustreret af Ane Gudrun
Anbefalet til 3-6 år.

Tulle Mulle Mynteberg drømmer om en rigtig pigefødselsdagsfest med enhjørninger, glimmer og lyserøde nuancer. Men hvordan kan man få en rigtig pigefødselsdag, når man ikke har en mor, men kun en far og en Søren.
Tulle har opgivet alt håb om en pigefødselsdag, men hun bliver overrasket, for på dagen står far klar med pigefødselsdag og superseje Lene, der er lyserød fra top til tå og helt perfekt til det med pigefødselsdag.
Tulle er vild med Lene, og da hun opdager, at Lene faktisk er Søren bliver hun vildt glad. Tulle har ikke en mor, men hun har en Søren – verdens sejeste Søren, som er vildt god til det med pigefødselsdag, glimmer og cupcakes.

Den her historie gik lige i hjertet på Lilly, der ganske ligesom Tulle elsker pink, enhjørninger og glimmer. Præcis ligesom Tulle har Lilly dog også en klar opfattelse af, at den slags er pigeting. Derfor fangede historien fra første side herhjemme. 
Ane Gudrun formår nemlig at skabe en meget stor grad af identifikation med sine karakterer, og specielt Tulle, hvis følelser særligt gennem illustrationerne virkelig kommer godt til udtryk. 

Fortællingens morale lægger op til en samtale med barnet om kønsstereotyper, og den fungerer især, fordi den i meget stor grad formår at fortælle sin historie på barnets præmisser. Der bliver ikke gjort et stort nummer ud af faderen og Sørens seksualitet, det er bare sådan det er uden dramatik og ståhej – det er ganske naturligt. Fortællingen handler i langt højere grad om Tulles opfattelse af kønsroller. Men helt basalt handler det jo også, om en piges reservation overfor en ny bonusforælder, en reservation der ikke er så meget anderledes uanset hvilken seksualitet den forælder så har.

Lilly elskede den her historie. Hun elskede alle farverne – især det lyserøde. Men det var også en historie hun engagerede sig i. Men vigtigst af alt var det tydeligt, at det var en historie, hun følte hun kunne relatere sig til, og det er jo essentielt for at ”lære noget” af den. 

————————————————

QueerLittDK

Titel: Pigefest… for Søren!

Forfatter: Ane Gudrun

Forlag: Petunia

Hvad handler den om?

Bogen handler om Tulle, der skal holde en Pink-party-drømmefest, men Tulle ønsker sig en mor der kan hjælpe hende med at lave flotte cup cakes og pynte op til festen, fordi det har Tulles veninders mødre gjort. For Tulle har kun en far og en Søren.

Hvilken queer-elementet er der?

Bogen viser de ideale og tanker til hvordan en regnbue-familie kan være, når de ikke opfylder de ideale tanker for familier i et heteronormative perspektiv hvor rollerne er del ud så vi har en mor og en far, som er definitionen på kernefamilien, som har og er en del af mange menneskers opdragelse når man har leget far, mor og børn fx

Vi møder som læseren, Lene som kan antage om hun er en Drag Queen, men der står ikke noget nærme i bogen om hvem Lene er end Lene er del af Søren.

Om det er et queer-elementet, så forsøger bogen at gøre et opgør de ideale klassiske kønsroller omkring hvordan en mor og en far skal være. Men hvad gør man hvis man ikke har en mor der kan opfylde den kønsrolle?

Tulle bruger lang tid på at forstå at man ikke har et behov en mor og en far, fordi alle har en mor og en far, men at vi alle har et behov for tryghed og kærlighed.

Fungerer det?

Tulle har det svært ved at forstå og acceptere at hun ikke har en mor, men at hun har en far og en Søren. Vi som læsere ved ikke hvad der er sket med Tulles mor, så det er lidt uklart, hvor meget medlidenhed vi som læsere skal havde overfor Tulle, på det grundlag.

Efter hun har forstået og anerkendt hendes fars indsats samt Søren/Lene der hjælper til, finder Tulle ud af hun ikke havde et behov for en mor og en far, men hun har behov for kærlighed og tryghed som Søren og hendes far giver hende.

Bogen synliggør en af de mange ideale tanker til hvordan en regnbuefamilie kan fungere, men der kan tolkes på hvorvidt bogen viser de idealer for regnbue-familier eller om den stadig forsøger at kører inden i en mere normative klassisk forståelse på en kernefamilie. Bogen viser og fortæller os to mænd, men den ene af de to mænd er 75% tiden i bogen under en anden identitet, derved kan det tolkes på om Søren/Lene opfylder en rolle som mor eller far? Eller bare Søren/Lene? så vi for mere illusion om far-far-barn men vi ser og læser mere far-mor-barn.

Det havde måske fungerer bedre hvis vi som læsere vidst at det var Søren som var Lene og ikke en tilfældig dame som kom ind af døren.

Ideen om at havde en bog der forsøger at bryde med de normer der omkring den ideale forståelse på den klassiske kernefamilie, har gjort at bogen kan være med til at styrke den debat der kan være om hvad barnet har brug for og ikke hvem barnet har brug for.

Er Lene en Drag Queen? Bogen taler ikke rigtig om hvem Lene er og hvor Lene kommer fra.

Lene virker til at være Tulles gode fe, Selvom Tulle virker temmelig forvirret omkring hvem denne Lene er.

Kan det diskuteres hvor vidt om Søren/Lene er en Drag Queen eller om der en snak omkring kønsidentiteter såsom af Søren/Lene kan være gender fluid? fx

I forhold til konteksten i bogen, kan det antages at der er en større chancen for at Søren/Lene er en Ciskønnet mand der er en Drag Queen end Søren/Lene definere sig selv i en anden kønsidentitet end Ciskønnet.

Vi skal bare huske på at:

Drag er noget du gøre

Din kønsidentitet er noget du er.

Man kan undre sig over om Tulles opførsel vil være anderledes hvis hun havde haft en mor til festen, hvis hun manglede en far og havde to mødre i stedet for. Vil det se anderledes ud hvis Tuller var født som en dreng?

Det er svært at kunne svare på, men det er noget man kan tænke over, om det vil være anderledes hvis konteksten i bogen var anderledes.

Vil det kunne antages at Tulle muligvis ikke ville be om en far hvis hun havde to mødre?

Ud fra hvordan vores samfund og vores kultur opfatter kvinder, mange af de værdier som omsorg, tryghed og kærlighed som opfattes til være noget kvinder har og ikke mænd. Det samme gælder huslige opgaver som en kvinde gør og ikke en mand. Mange disse antagelser kommer fra forskellige sociale normer der beskriver hvordan rollen som mand og rollen som kvinde skal være.

Hvis disse sociale normer skal brydes, er det en vigtighed er man skaber en dialog omkring opgavefordeling i familien og forsøg at bryde de traditionelle kønsroller.

Det kan antages at det muligvis vil se anderledes ud hvis Tulle var født som dreng og havde to mødre, om Tulle var født som en dreng eller en pige og havde en to mødre eller to fædre. Kan det antages at Tulle ville på et tidspunkt i sit liv vil mangle en afspejle sig i.

Men generelt om Tulle var en pige, en dreng eller en non-binær så ville barnet nok mangle en rolle figur til at kunne afspejle sig i og støtte en i sin udvikling, fx ville Tulle som pige mangle en mor til at kunne hjælpe op omkring hendes krops udvikling fx hvordan menstruation foregår, ville hendes far og Søren var klar på den opgave og lære hvordan en kvindes krop udvikle sig fra barn til teenager?

Hvem anbefaler du bogen til?

Bogen kan bruges som oplæsning for de mindre klasser, hvor det kan være en mulighed at skabe en dialog omkring forskellige familietyper og at der ikke findes en rigtig eller forkert familie.

Bogen kan også bruges som værktøj til at styrke barnet samt forældrene til havde en dialog omkring hvad er en familie og hvem kan være i den familie.

Bogen kan også være med starte en dialog mellem barnet og den voksne omkring hvorfor nogle har en mor og en far, hvor andre har to fædre og en mor. Der findes ingen rigtig eller forkert, bare så længe barnet for den kærlighed, tryghed og omsorg barnet har brug for.