om ‘Vanddragen’

Pressemeddelelse:

Isabella Buller Hansen ville egentlig hellere have haft en kat. Men det fik hun ikke. ”De” fik en hund. Fordi en hund rigtigt kunne holde vagt og gøre Isabella tryg. Mor var faktisk også mere et hundemenneske end et kattemenneske. Så de fik ikke den kattekilling. De fik den hund.

Vanddragen er en billedbog om mobning, om ikke at turde gå ud og om at finde ud af, at verden ikke er et farligt sted, når bare man finder sin egen styrke – men først og fremmest er det en magisk fortælling.

Vanddrage mod ensomhed i indskolingsalderen

Isabella har det svært i skolen. Hun ønsker sig en kat til at holde sig med selskab. I stedet får hun en hund, som hun er tvunget til at gå ture med. På lufteturene ser hun bl.a., hvordan ”Fede”, som egentlig heder Frede, bliver mobbet ganske groft. Isabellas hund er imidlertid ikke nogen almindelig hund. Det viser sig, at når det regner, bliver den til en drage. Dragen flyver med hende højt over byen og giver hende mod til at række ud mod Frede, stoppe mobberne og skabe kimen til et venskab. Vanddragen bliver den hjælp, Isabella skal bruge for at bryde sin ensomhed. Dragen findes fra begyndelsen på billeder på Isabellas værelse, så det er nærliggende at tale om, hvorvidt den magiske hjælper måske stammer fra hende selv.

Vanddragen egner sig til højtlæsning fra 4 år, men ikke mindst omkring indskolingsalderen kan bogen være et godt udgangspunkt for dialog om mobning, om venskabers betydning og at se verden fra nye vinkler.

Ane Gudrun er en efterhånden velkendt stemme i den danske børnebog. Med sine tekster og meget udtryksfulde illustrationer skaber hun læseoplevelser, der sætter tanker i gang på børnenes præmisser.

Målgruppen er hjemmelæsning og dialogisk læsning i børnehave og indskolingen. Bøger som minder om af samme forfatter: En elefant på værelset, Hvad skal man med et hjerte?, Solvej elsker ord og monstre, Pigefest … for Søren!

——

Her fortæller jeg lidt om Vanddragen

——

Anmeldelser af Vanddragen samlet

You.look.like.a.book

Vanddragen

“Så de fik ikke den kattekilling. De fik en hund. Og en ret grim én af slagsen, faktisk. Slaskede, dumme ører, poter så store som bagekartofler og et gab, der lugtede af svovl og sure sokker” 

Vanddragen handler om Isabella Buller Hansen. Hun har altid ønsket sig en kat. Men så får hun desværre en hund og er meget utilfreds: “Og det her barn ville hellere spise en nullermand med chili på, end at gå med sådan en møghund” Men gradvist kommer hunden Draco alligevel ind i Isabellas hjerte, også selvom den ikke var hendes højeste ønske og pludselig en dag sker der noget helt magisk, vidunderligt og helt uventet.  Jeg var helt suget ind i handlingen fra start til slut og følte mig som et barn igen. Jeg blev overrasket og rørt mange gange og jeg grinede også af forfatterens sjove måde at formulere sig på. Jeg er helt vild med den måde handlingen foldede sig ud på samt at Isabella og hendes hund gradvist bliver tættere og tættere. Den store utilfredshed forsvinder gradvist og deres bånd bliver stærkere og stærkere: Det beskrives med stor hjertevarme, indlevelse og humor. Man kan næsten selv mærke de varme bløde ører under sine hænder.  Det var en helt vidunderlig, magisk, rørende, overraskende historie, som fyldte mig med stor glæde. Om ægte venskab og hjælpsomhed samt hvordan man er en god ven. Den har også fokus på mere alvorlige temaer som mobning, diskrimination og at skille sig ud og bogen formår at belyse emnerne på en rigtig god måde og har nogle rigtig gode budskaber fx at man ikke kun skal tænke på sig selv, men at det er en god ting at hjælpe andre (der fx bliver mobbet) og at det ikke er i orden at mobbe eller drille eller give folk nedsættende navne, fordi de skiller sig ud. At man skal forsøge ikke at være for fordomsfuld, men give folk (eller sin nye hund) en chance. Måske er tingene ikke så slemme, som de ser ud. Måske sker der noget magisk!  Denne fortælling viser læseren, at der er mange flere muligheder og synsvinkler, end vi tror.  Jeg ville ønske, at denne bog var skrevet, da jeg var barn.  Denne historie har virkelig fået en plads i mit hjerte.  Den er helt fantastisk. En af de allerbedste børnebøger.  Supergod til selvlæsning og højtlæsning og til undervisningsbrug, hvor der fx kan tales om mobning og diskrimination bagefter.  Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Bogen er udgivet hos forlaget Calibat. Jeg har selv lånt den på biblioteket.

———————————


narmortaler

💦 VANDDRAGEN 🐉

Så blev det mandag igen, og vi er så klar til vores #mandagslæsning 💪🏻

I dag får I første del af ”Vanddragen”, der er en supersød historie om mobning og venskab, og ikke mindst et ønske om at få en kat og så ende med en møghund! 😳

Isabella Buller Hansen havde nemlig verdens største ønske om at få en lille kattekilling, hun kunne sidde og nusse og putte med på sit værelse dagen lang, i stedet fik hun en hund. En virkelig grim, dum og møghund – hvis du i hvert fald spørger Isabella. Og det værste var, at hun skulle GÅ TUR med den! Hvad giver I hende? Hende som bare gerne ville sidde og hygge og gemme sig på sit værelse. SUK! 😪

Dog skal der nogle gange noget virkelig fælt til, at det faktisk bliver utrolig godt – og det vil I finde ud af, når vi i dag og på fredag læser ”Vanddragen” 🥰🙏🏻

Forfatteren og illustratoren bag denne dejlige, fantasifulde bog er @anegudrun ✨

Bogen er sjov, smuk og spækket med en dejlig og sød historie, som handler om vigtige emner som mobning, venskab og mod! Vi er vilde med fortællingen om at turde at tro og blive ved sig selv ⭐️ Bogen egner sig utrolig godt til højtlæsningsbog, for her kan der tales vidt og bredt om fantasi, venner og fjender. Og især de vidunderlige illustrationer byder op til snak og sjove historier, hvor der kan laves nye fortællinger eller tales dialogisk i samspil med teksten.

Dialogisk læsning – Sprog og leg i børnehøjde

“Vanddragen” – en fortælling om mobning, mod, venskab og om en vandhund der viste sig at være så meget mere.

Bogen kan også købes hos de lokale boghandlere eller via forfatterens egen hjemmeside. Endvidere kan bogen også lånes hos det lokale folkebibliotek.

Kender I det når man ønsker sig en hest, men i stedet får en kanin? Eller man ønsker sig et hamster og i stedet for får en kat? Eller man bare ønsker sig en rigtig god ven og i stedet for skal sidde ved siden af de værste bøller på skolen?

Det gør Isabella Buller Hansen. Isabella B. Hansen ønsker sig inderligt en dejlig nuttet og blød kat. Sådan én man kan putte sig med på sit værelse, der spinder og altid gerne vil kæle og lege. Men Isabellas mor er ikke et kattemenneske og de får i stedet for en hund. En rigtig møghund der kræver at man går tur med den, ud i den der verden som virker meget farlig. Samtidig er der de der bøller henne fra skolen, Magnus Nielsen og Troels Stenberg. De driller både Isabella og drengen Frede, som de kalder for Fede. I det hele taget er Isabellas liv ret træls og denne hund, som de kalder Draco, er bare ingen nuttet kat….

Men alligevel så har Draco nogle ret bløde ører og der sker noget ganske særlige med ham, når de går ude i regnvejret. For Draco er ikke nogen helt almindelig hund og drengen Frede er nu ret så sød.

I de sidste par uger har jeg anbefalet en del billedbøger fra Ane Gudrun, som omhandler forskellige svære emner. En af mine favoritter, som også er en del af hendes lydbogsamling: “Fire finurlige fortællinger om børn for børn”, er billedbogen Vanddragen, som udkom sidste år.

Ane Gudrung har i bogen fokus på mobning, venskab og frygten for at bevæge sig udenfor. Billedbogen tager udgangspunkt i at have et dyr, som bliver en rigtig god ven og som giver én modet til at bevæge sig ud i verden og konfrontere de ting, som kan gøre én bange.

Historien er rigtig godt skrevet og endnu engang formår Ane at gøre et svært emne som mobning spiseligt og noget man kan tale om. Især fordi hun tager udgangspunkt i børns ønsker om at have et dyr eller en god ven, som kan gøre en tryg og ofte kan kæledyr gøre at man kommer igennem mange svære ting.

Jeg vil varmt anbefale bogen for børn 4-9 år. Da den både kan læses i børnehaven, når der skal snakkes om hvordan man er en god ven. Og for børnene i 0.-3. klasse hvor mobning kan være meget udtalt. Her kan læreren eller pædagogen læse historien og efterfølgende skal børnene tegne deres kæledyr, eller skrive om hvad der gør dem til gode venner. Det kan også være at børnene skal sætte ord på hvordan det føles når man bliver mobbet med hjælp af farver eller beskrivelser af hvad der sker i kroppen når man er glad eller ked af det.

Så tag fat i emnet sammen med børnene med en historie der både er sød, sjov og alvorlig.

Rigtig god læselyst.

————————————————————-

You.look.like.a.book rated it it was amazingÅh ! Sikke en vidunderlig, magisk og overraskende historie fyldt med gode budskaber.

Den har de dejligste Illustrationer, som er flotte, farverige og med fine detaljer. Der er masser af mimik og personlighed på både menneskenes og dyrenes ansigter. Jeg var helt suget ind i historien og følte mig som et barn igen.

Der var fokus på utilfredshed og mobning, men alt blev vendt til det bedre lige pludselig og jeg blev fyldt med hjertevarme og glæde. Jeg ville ønske, at denne bog var skrevet, da jeg var barn.
Supergode budskaber.

Den har mine varmeste anbefalinger

————————————————————-

enrejseiboernehoejde

Vi sidder lige og hyggelæser efter 3 timer i den friske luft ❤️

Vandragen af @anegudrun får 5 flotte stjerner/ ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ af Almina og Isabella 4år ❤️

Jeg ved ikke hvem der grinede mest, mor eller børn 😂 men grinet det blev der da vi læste om Isabella Buller Hansen. Både fordi bogen er rigtig sjov men også fordi min ene pige hedder Isabella og bliver kaldt for Buller.

Samtidig med at bogen er humoristisk, kommer vi også ind på et mere alvorligt emne om mobning og drilleri. Dette giver anledning til at få en rigtig god snak om det at drille eller blive drillet.

Vi følger Isabella Buller Hansen, der brændende ønsker sig en lille kattekilling. Hendes skuffelse vil ingen ende tage, da hun i stedet får en hund.
Men med tiden bliver hun mere og mere glad for hunden, som viser sig at være helt speciel og magisk.

I skolen bliver hun og en dreng ved navn Frede drillet af to drenge. Mon den magiske hund kan hjælpe dem?

Vandragen er en fantastisk fortælling hvor både børn og voksne bliver underholdt.
Som et ekstra lækkert twist får vi til sidst nogle spændende fakta om drager, som er skrevet og tegnet i børnehøjde.

1000 tak for en skøn bog som hele familien Jeberg varmt kan anbefale til både børn og voksne. ❤️

———————————–

Bog_finken

Isabella Buller Hansen ønsker sig en kattekilling, men får i stedet en møghund.

Med en kat kan man gemme sig derhjemme, men en hund den skal luftes. Isabella tvinges derfor ud af huset, hvilket hun ikke har lyst til. Hun frygter at møde de to drenge fra skolen, der mobber hende og en dreng der hedder Frede.

På en gåtur i regnvejr, opdager Isabella at hendes hund har magiske evner. Sammen får de to skræmt de to plageånder væk, så der kan blive ro til at danne nogle gode venskaber.

En fin og rørende fortælling om mobning, ensomhed og ikke mindst venskaber. Jeg er vild med at Ane Gudrun har tilføjet et strejf af magi til de ellers alvorlige emner.

Meget let at læse højt. Min egen dreng på 9 år var meget begejstret for historien. Efter endt læsning havde vi en god snak om mobning, hvad det kan medføre, hvordan man er en god ven og hvad man stiller op hvis man oplever mobning.

Jeg vil anbefale denne bog som højtlæsning for de yngste skoleklasser, en rigtig god måde at taget hul på et svært og vigtigt emne.

Husk at vise børnene de flotte og stemningsfulde tegninger.

———————————————-

bogninja

[anmeldereksemplar] vanddragen handler om Isabella som brændende ønsker sig en kattekilling, men i stedet får en (møg)hund. Isabella vil ikke gå tur med hunden da hun er bange for de to drenge fra klassen som driller hende. En dag da hun er ude at gå med den uønskede hund opdager hun at den er ganske særligt når det regner. Hunden får sat hendes plageånder på plads og udover en sød hund får hun sig også en ny god ven. Det er en virkelig fin bog om mobning, jeg kan godt lide at den havde et lidt magisk tvist. Efter at have læst bogen havde den 6-årige og jeg en virkelig god snak om hvordan man er en god ven og hvad man ikke gør ved andre. 

————————————————

fantastiske.familie.boger

Anmeldelse af Vanddragen af Ane Gudrun ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner

En dejlig billedbog som handler om pigen Isabella og hendes hund Draco.

Isabella ville egentlig hellere have haft en kattekilling – og kan derfor slet ikke lide Draco som savler og som skal ud og gå ture hele tiden.

Isabella bliver drillet i skolen af drengene Magnus og Troels – Men så en dag da Isabella er ude og gå med Draco begynder det at regne – og pludselig begynder der at springe guld gnister af Draco pæls og hunden bliver forvandlet til en mægtig vanddrage.

Sammen med vanddragen finder Isabella styrken til at konfronterer sine plageånder Magnus og Troels – Samtidig med at hun finder sig en ny ven i drengen Frede. 

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år – Katrine fortæller at bogen skal have 5 stjerner (hvilket jeg er helt enig i) og at det bedste i bogen er, da Isabella bliver venner med sin hund.

En højtlæsningsbog som både er magisk og har en god morale. Bogen er lidt længere og med lidt mere tekst end de gængse billedbøger. Vi valgte derfor at dele bogen over 2 gange, hvilket fungerede rigtig godt, da det gav os mulighed for at tage et par gode snakke undervejs – Fx om at blive drillet og om hvilke ord det er ok, eller ikke ok, at kalde hinanden. Men også om at være god ved dyrene, og indse at selv om man ikke får det kæledyr som man allermest ønsker sig, så kan alle dyr noget særligt.

Bogen er meget flot illustreret af @anegudrun selv. 

———————————————————————

norogfarlaeser

[Anmeldereksemplar] Vanddragen handler om pigen Isabella Buller Hansen og er skrevet og illustreret af @anegudrun Isabella ønsker sig brændende en killing, sådan en man kan putte med. Gemme sig med. Men nej, hendes mor bestemmer, at de skal have en hund. Og den er både grim og dum. Ja faktisk er det en møghund, synes Isabella. Det bliver ikke bedre af, at hun skal gå tur med Draco, som hunden hedder. Det betyder nemlig, at hun støder ind i Magnus og Troels, de lokale mobbere, som regerer både skolen og fritiden med hård hånd. Så der går lang tid, før Isabella tøer op og begynder at kunne lide hunden. Men en regnvejrsdag forvandler Draco sig pludselig til en drage, tager Isabella med på en flyvetur og giver Magnus og Troels en ordentlig forskrækkelse… Fra den dag af er Isabella fri 😊 Ane Gudrun forstår som altid at skrive og illustrere, så følelserne står tydeligt og klart, og der er mange ting i bogen, som du kan tale med barnet om. Isabella er fx ensom og bange, og det kender mange nok fra skolen enten på egen krop eller hos andre. Og så er der det med dragen… er det en rigtig drage, eller sker der noget inden i Isabella? Er det hendes mod og oplevelsen af, at hun kan sige fra over for de børn, der mobber hende? Ane skriver virkelig godt, og det er en fornøjelse at læse højt. Hun har sin helt egen stil, som kommer fint til udtryk, selvom bogen er kort. Det er fint, at bogen ikke kun handler om mobberi, men har fantasi/virkelighed aspektet også. Men jeg ved ikke, om bogen på første blik appelerer til målgruppen. Den minder muligvis on en billedbog til mindre børn på forsiden, hvilket den slet ikke er. Man skal ikke skue dragen på skællene 😊 Læg i øvrigt mærke til de mange skægge detaljer i de farvefulde illustrationer. Vi var totalt forelskede i kattene, som er gemt alle steder. Selvom nogle af dem ser rimeligt skumle ud 😊 Du kan godt læse bogen for mindre børn, men jeg tror, de får mest ud af den, når de går i skole. Så jeg vil mene 6 år+

——————————————————–

Materialevurdering (lektørudtalelse)

Kort om bogen

En magisk fortælling om mobning og om Isabellas hund, der forvandler sig til en vanddrage. For børn fra 4 år og op i indskolingen

Beskrivelse

Isabella Buller Hansen har det ikke så let. Hendes mor har købt hunden Draco, selvom Isabella ønskede sig en kat, og Magnus og Troels fra klassen mobber hende. En dag går Isabella tur med Draco i regnvejr. Pludselig bliver Draco dækket af et grønt skæl. Hunden forvandler sig til en flyvende drage, som Isabella hopper op på. De flyver op over hele byen, hvor de hører gråd fra Frede, som Magnus og Troels mobber. Draco og Isabella giver dem en lærestreg, og Isabella og Frede bliver gode venner. Faktisk bliver Isabella også meget glad for sin “møghund”. Bagerst i bogen er fakta om drager. Ane Gudrun har fx også lavet Pigefest – for Søren!

Vurdering

En historie om ensomhed og mobning hos et barn er hjerteskærende, men heldigvis slutter denne bog lykkeligt. Isabella finder hjælp til at tackle sine problemer sammen med Draco. Men måske klarer hun i virkeligheden det meste selv, for findes vanddragen, eller er det en illusion? Teksten kredser om Isabellas følelser, og det er let at identificere sig med hendes situation. Tegningerne hjælper godt med til at fortælle historien, og man kan fx se flere steder, at Isabella har interesse for drager.

—————————————————–

Mullesbogblog

– anmeldereksemplar

Jeg har glædet mig til at læse vanddragen. Jeg har læst meget af Ane Gudrun efterhånden og jeg bliver overrasket hver eneste gang af vildt flotte illustrationer og gode historier, så denne er ikke en undtagelse.

Isabella Buller Hansen ville egentlig hellere have haft en kat.

Men det fik hun ikke.

”De” fik en hund. Fordi en hund rigtigt kunne holde vagt og gøre Isabella tryg. Mor var faktisk også mere et hundemenneske end et kattemenneske.

Så de fik ikke den kattekilling. De fik den hund.

Men nu var den møghund jo ikke nogen killing, man kunne gemme sig med. Det var en hund, som ville have Isabella med ud i verden.

Men Isabella ville ikke ud, ikke når Magnus Nielsen og Troels Stenberg var derude.

Men Isabella vidste ikke, at den hund ikke var en helt almindelig hund … ikke når det regnede i hvert fald.

Vurdering:

Bogen har en velskrevet historie, som er skrevet i letlæseligt sprog. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det er Isabella har det og at det er svært for hende at forstå hvordan og hvorledes. Historien er fyldt med en masse flotte illustrationer som går ind og fortæller mere af historien uden teksten er der og det er vildt fedt, for det har jeg ikke set før.

Jeg giver 6 ud af 6 hjerter, for historien sammen illustrationerne går lige ind i hjertet på mig. Jeg synes mobning som er emnet, bliver introduceret rigtig fint og at bogen passer til oplæsning til de små i slut børnehave alderen og indskoling. Jeg glæder mig til at læse endnu mere fra Ane.

——————————————————-

Anbefaling fra Norddjurs Biblioteker

DAGENS ANBEFALING TIL HØJTLÆSNING

Mangler du inspiration til nye højtlæsningsbøger? Så følg med på Facebooksiden i denne uge, hvor vores børnebibliotekarer hver dag er klar med en ny anbefaling

I dag er det Louise, der er børnebibliotekar på Grenaa Bibliotek, der er klar med en anbefaling:

Vanddragen af Ane Gudrun er en magisk fortælling om ensomhed og mobning for de 4-7 årige. Isabellas mor har købt en hund, selvom Isabella hellere ville have en kat. Men hun bliver glad for “møghunden” Draco, da den forvandler sig til en drage og hjælper hende med at tackle Magnus og Troels, der mobber. Find bogen her: https://bit.ly/3aFpOgj

Om ’Hvad skal man med et hjerte?’

 Hvad skal man med et hjerte?

Om ’Hvad skal man med et hjerte?

Amanda har ondt i sit hjerte. Det er, som om det skramler meget rundt inde i brystet. Mor tror, at det med Amandas hjerte handler om, at far ikke er så meget hjemme for tiden, men det sker mest, når Amanda ser Amir. Amanda er bare allerede kærester med Jeppe.

En dag banker hjertet så vildt, at det ryger helt ud af Amandas brystkasse, og det er noget værre bøvl, for hvad skal man egentlig med det fjollede hjerte?

Hvad skal man med et hjerte? handler om forelskelse, men også om, at forelskelse ikke altid varer ved.

Bogens underliggende mål er at leverer en måde, hvorpå man kan forklare ganske små læsere om skilsmisse. Jeg synes ofte af bøger om skilsmisse bliver tunge og hårde, og handler om en svær tid bagefter. Denne bog er forsøgt skrevet med lethed og med en begrundelse, hvilket jeg synes er svært at finde bøger om. Ideen udsprang af, at jeg hørte Mads og Monopolet. Deltagerne diskuterede, hvorvidt man burde fortælle barnet om grunden til bruddet. Panelet blev enige om, at det burde man ikke. Det blev jeg som uddannet lærer, mor og børnebogsforfatter lidt forknyt over, for der gik ikke mere end 3 minutter, før jeg havde en idé til, hvordan man kunne forklare børn pågældende problematik. Den forklaring bruger moderen i Hvad skal man med et hjerte? Den forklaring har jeg krydret med hovedpersonens egen forelskelse og valg mellem Jeppe og Amir. Min holdning er, at vi aldrig skal tale ned til børn. Børn er absolut kloge væsner, og får de ikke en rigtig forklaring, så finder de på noget langt værre selv.

Kh forfatter og illustrator Ane Gudrun

Målgruppen er hjemmelæsning og dialogisk læsning i børnehave og indskolingen. Bøger som minder om af samme forfatter: En elefant på værelset, Vanddragen, Solvej elsker ord og monstre, Pigefest … for Søren!

Her fortæller jeg lidt om ‘Hvad skal man med et hjerte?’

Køb bogen HER

om Drømmeland

Drømmeland er en billed- og sangbog, der passer perfekt til sovetid. I bogen findes link til YouTube, hvor du kan lære sangen. Der er også nodeark med bagest i bogen.

“Bogen er blevet til, fordi min datter på daværende tidspunkt ikke kunne lide uhyggelige ting, før hun skulle sove. Jeg ville derfor skabe en rigtig drømme-feel-good-bog, som ikke måtte være tuttenuttet og sødsuppe, men sprængfyldt af magiske ting som kun sker i drømme.”

Her fortæller jeg om ‘Drømmeland’

Køb bogen HER

Herunder følger anmeldelser af Drømmeland

———–

Litteratursiden.dk

’Drømmeland’ er noget så fint som en magisk billed- og sangbog, hvor alle bogens rim, der også er gentaget bagerst i bogen, viser sig at være en sang, man kan synge på melodi.

Billedbogen omhandler hvilke fantastiske oplevelser, vi kan få, når vi drømmer.

Bogens hovedperson er på vej i seng og har sagt godnat til sine forældre. Da hun ankommer til drømmeland, møder hun alle mulige forskellige dyr og eventyrlige væsner; Feer, der ligner bær, havfruer, en humlebi, der skal have blomster til sit frieri. Hun møder også regnbuemagi, en gedemand, fugle og en gris, der kan trylle:

”Grisen kan trylle. Den laver en skylle af isnende hav-himmelvæld. Kigger deroppe, jeg ser kvindekroppe med haler og finner og skæl.”

Slutteligt ringer klokkefrøen. Det er tid til at vågne og sige på gensyn til drømmeland.

Hele bogen består af drømme, der beskriver forskellige dele af barndommen. En meget smuk billed- og sangbog, man f.eks. kan gøre brug af inden sengetid.

Teksten er skrevet på 15 vers, og historien kan synges ud fra de noder, der befinder sig bagerst i bogen. Versene er også dejlige at læse op. Man danner sig en rytme, og det føles næsten som sang. Thomas Arnt har skrevet melodien til sangen, og der er lagt link ind til Youtube, hvor sangen kan høres.

Illustrationerne er et kapitel for sig. Jeg er simpelthen så vild med Ane Gudruns naive og smukke streg, der ligner farvekridt med dybde. Hendes drømmeagtige tegninger indbyder til genbesøg mange gange.

Denne smukke drømmebog kan læses fra ca. 3 år.

—————–

Anmeldelse fra bibliotekar_og_laesehest

En melodi der sætter sig fast og en tekst, der minder en om barndommens uendelige drømme, hvor alt er muligt.
Musik skal der til.
Ofte sker der en masse i de forskellige institutioner, hvor børnene leger og har det sjovt. Og ofte kan det hele være lidt hektisk og børn og voksne skal nå en masse.
Der kan det være godt at stoppe op med en god billedbog, læse i den og nyde øjeblikket.Der har sang- og billedebogen “Drømmeland” af Ane Gudrun rigtig meget at byde på. Bogen er udkommet i 2019 hos Forlaget Petunia, hvor Ane Gudrun både illustrerer og forfatter historien.
Bogen er i verseform, 15 vers i alt, og den er samtidig indspillet på sang, med hjælp fra bl.a. Thomas Arnt. Sangen finder du på www.anegudrun.dkHistorien handler om en pige, der drager til drømmeland, hvor hun både møder en gedemand, dyr i nød, nuttede killinger og “min mormor som døde” og meget mere. Det er alt sammen drømme, der beskriver dele af barndommen og hvad den kan indeholde af fantasifulde øjeblikke. Samtidig med, at der bliver sat ord på hvilke sjove scenarier underbevidstheden kan producere når vi sover.
Anbefaling
Bogen er flot og original i sin streg og udtryk. Samtidig er versene overskuelige og jeg får lyst til at synge med.
Jeg synes bestemt at bogen burde stå i enhver børnehaves tallerkenrække og på ethvert barns boghylde. Ane Gudrun kan noget særligt med hendes illustrationer og leg med ord, som gør en glad og jeg får helt klart lyst til at se og læse/lytte til mere.

—————

ANMELDELSE fra Julie The Book Cat

DRØMMELAND

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Jeg har ikke speciale indenfor bøger, der henvender sig til mindre børn, og anmelder derfor bogen på dette præmis.
Drømmeland er en billede- og sangbog. Historien bygger på små, rimende vers, der hver især fortæller en lille bid af en piges drømme.

“Svæver til drømmeland. Her er en gedemand hilser mig velkommen her. Han præsenterer de fem skønne feer, der kommer fra frugter og bær.” (citat fra bogen).

Alle vers er fyldt af illustrationer der knytter sig til det beskrevne. Pigens drøm er fyldt med fantasifyldte ting. Feer, der ligner bær, dyr der bringer blomster ud eller taler sammen. Enhjørninger, ildfluer og katte med hatte. Alt sammen noget genkendeligt, men med et twist. Der er også en rød linje fortællingen idet den ender med, pigen forsigt vækkes fra sit drømmeland og begynder en ny dag.

Det er en rigtig fin billedbog for børn, der ønsker eller har brug for en rigtig magisk tid, før de skal sove. Der er elementer, de kender fra dagligdagen, tilføjet masser af magi og fantasi. Illustrationerne er farvefulde, men alligevel med et næsten skrøbeligt præ. Forstået på den måde, at de ikke er tegnet med hård streg og skarpe kanter, men mere fine og næsten luftige. Noget jeg virkelig godt kan lide.

Versene er tilpas korte til, man kan nå at snakke om, hvad der sker på billederne. Noget der, synes jeg, er vigtigt at gøre med børn. På den måde får de forståelse for, hvad der læses og formentlig også en bedre sprogforståelse. Ligesom det er sjovere at være med til at læse, end blot t blive læst for.

Da jeg læste bogen første gang, havde jeg lidt problemer med rytmen i versende. Jeg kunne ligesom ikke finde den. Men så lyttede jeg til sangen, og pludselig var det nemmere at finde rundt i rim og rytmer. Jeg anbefaler derfor, man lytter til melodien, inden man giver sig i kast med at læse højt. I øvrigt er melodien vældig fængende, og jeg har taget mig selv i at gå og nynne den.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

————

ANMELDELSE fra mullesbogblog:

Jeg havde glædet mig utrolig meget til Drømmeland, fordi den er fyldt med en masse flotte tegninger og musik i den og jeg glæder mig til at se hvordan teksten kommer til at fungere til tegningerne. Det er den allerførste jeg læser af Ane Gudrun. “Drømmeland” er en billed- og sangbog, som passer perfekt lige før sovetid.
En billedbog, som prikker til fantasien med trynhjørninger og frugtfeer i drømmeland.
Bogen kan læses højt eller synges på melodi, som også er trykt i bogen.
Bogen er skrevet og smukt illustreret af Ane Gudrun. Melodien er skrevet af @thomasarnt .

Vurdering:
Jeg blev fortryllet ved forsiden som bare indbød til en fremragende velskrevet børnebog med de flotteste tegninger og Rim.. den er meget letlæselig og forståelig. Den er perfekt til godnatlæsning og melodien som høre der til er fremragende. Selvom det er en bog for allermindste så kan den sagtens læses af voksne og den er også perfekt som opstartslæsning i indskolingen sammen med forældre.
Jeg giver 6 ud af 6 hjerter, for der er absolut intet at komme efter overhovedet. Den er fremragende og melodien som passer til bogen er prikken over i’et og passer godt ind + plus det er smart at der en QR scan i bogen så man kan lytte til den via youtube mens man læser højt for de små. Helt klart en anbefaling herfra og det er langt fra det sidste jeg læser fra Ane Gudrun ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

———–

Drømmeland i avisen

Ane Gudrun vil sende børnene godt til drømmeland

Djursland-forfatteren og illustratoren fra Vivild har lavet en billed- og sangbog fuld af magiske ting, som kun sker i drømme

Forfatter og illustrator Ane Gudrun vil give børn gode drømme med sin nye bog ‘Drømmeland’, som udkom på Forlaget Petunia 1. juni.

‘Drømmeland’ er en billed- og sangbog beregnet til før sovetid. En billedbog, som prikker til fantastien med trynhjørninger og frugtfeer i drømmeland.

Ane Gudrun med efternavnet Øhrberg og bosat i Vivild, er en anerkendt børnebogsforfatter og illustrator med adskillige udgivelser på det danske marked

Hun er uddannet tekstforfatter ved Erhvervsakademiet Kolding og uddannet lærer i blandt andet dansk, billedkunst og sløjd. Derudover har hun en kunstskoleuddannelse i regning, akvarel og akryl samt kurser i animation og stop-motion-film.

I flere år har Ane Gudrun haft en kreativ klumme i Folkebladet Djursland.

Illustrationer og tekst

“Bogen er blevet til, fordi min datter på et tidspunkt, ikke kunne lide uhyggelige ting før, hun skulle sove, så jeg ville skabe sådan en rigtig drømme-feel-good-bog, men som ikke måtte være tuttenuttet og sødsuppe, men sprængfyldt af magiske ting, som kun sker i drømme,” beretter Ane Gudrun i en pressemeddelelse.

“I bogen nævnes døden og mørket, men også søde hunde, veninder i flaskeposter, gedemand, undulater, der kaster tomater osv. Sådan fuldt skrald på fantasien,” fortæller hun videre om sin nye bog.

Ane Gudrun fortæller, at bogen er skabt i en vekslen mellem at skabe illustrationer, som giver tekst, og tekst som skaber illustrationer, hvilket gør bogen lidt anderledes, da der ofte ligger en tekst først, og så illustrationer bagefter.

Ane Gudrun mener, at denne anderledes arbejdsform understøtter det drømmende univers i ‘Drømmeland’.

Rim bliver til sang

Bogen var oprindelig en rimbog på vers, som bare skulle læses op.

“Når jeg skriver på vers, så plejer jeg som regel at skrive på en skyggemelodi, så jeg ved, at rimene passer, og Drømmeland er også skrevet på en skyggemelodi. Og det førte mere med sig denne gang,” siger Ane Gudrun.

Hun fortæller, at forlaget selv henvendte til hende i forbindelse med en anden udgivelsesreception. Forlæggeren fra forlaget Petunia kom hen og prikkede til Ane, om hun ikke havde en bog, som kunne være med som en af de første bøger på det nyopstartede børne- og ungeforlag Petunia.

“Jeg roder altid med flere bøger ad gangen, og derfor havde jeg selvfølgelig én, som jeg synes, passede perfekt til dem. Men da forlæggeren opdagede, at bogen kunne synges også, så så blev hun fyr og flamme og ville gerne også bruge det, at der var mulighed for at synge og have melodien trykt i bogen,” fortæller Ane.

Det startede et større arbejde for Ane Gudrun med at søge om lov til at anvende pågældende melodi, og det førte til mails langt ud over landets grænser om rettighederne. Men så fik Ane Gudrun heldigvis en ny, god ide.

Hun kontaktede sin gode forfatterkollega Thomas Arnt, som også er tidligere musiker, om han ikke kunne skrive en ny melodi til ‘Drømmeland’. Thomas og Ane Gudrun er vant til at arbejde sammen fra andre bøger, bl.a. ‘Sådan bliver du en tjekket zombie’, hvor Ane har illustreret til Thomas’ tekst.

Også en godnatsang

Thomas Arnt takkede ja til opgaven om at lave en ny melodi til bogen. På den måde endte bogen med at blive endnu mere drømmelands-agtig, da den nu også kan synges som godnatsang.

I bogen er trykt noder, men også lagt link ind til Youtube, hvor sangen også kan høres og læres derigennem.

“Jeg bliver altid enormt rørt, når jeg sidder med en ny bog, og ‘Drømmeland’ er ingen undtagelse. Der ligger så mange timers arbejde og tanker i sådan en bog. Jeg håber, mange børn derude kommer til at nyde sådan en masse dejlig fantasi lige før sovetid,” siger Ane Gudrun.

Om En elefant på værelset

En elefant på værelset er en billedbog om at kunne sige fra.

“Der flytter en lille sød elefant ind på Ottos værelse, han opdager den første gang, da lillesøster Ebba snupper hans legetøj, og Otto helt glemmer at sige nej. Elefanten bliver ikke ved med at være lille eller sød, for i takt med at Ebba snubber flere ting, og Otto ikke får sagt nej, vokser elefanten sig større og mere truende, indtil den bliver så stor, at Otto er nødt til at gøre noget.

”NEEEEJ!” Ottos stemme rugende højere end et elefanttrut i junglen. Og med en elefants tunge skridt trampede Otto helt hen til Ebba. Værelset rystede, da Otto løftede Abe-Lone hen foran Ebbas ansigt.

”NEEEJ! Du har ødelagt Abe-Lone.”

Find gratis undervisningsmaleriale til bogen HER

Læs anmeldelser af bogen herunder:

——

Litteratursiden.dk

En virkelig fin og vigtig historie om ikke at kunne sige fra og lade andre overskride ens grænser gentagne gange.

Ottos lillesøster Ebba er en rigtig strid banan. Hun kommer ind på hans værelse og tager alle hans elskede bamser med ind på sit værelse, en ad gangen. Hvis han siger fra, skriger hun bare højt, og så kommer deres forældre og skælder Otto ud.

Otto ved slet ikke hvad han skal gøre. Ebba siger bare “de hersens er mine nu!. Det gælder både sælen med de sørgmodige øjne, flagermusen med de bløde vinger, som han havde købt for sine egne penge, Henning-hamster og alle de andre. Nu er der kun Abe-Lone tilbage, som hun ikke har taget. Og så elefanten. Den elefant med de skarpe øjne, der pludseligt en dag sad ovre i hjørnet, og som Otto har prøvet at gemme væk under et ternet tæppe. Den elefant, der vokser sig større og større, for hver gang Otto ikke får sagt nej. Nu er den så stor, at tæppet ikke kan dække den længere. Da Ebba kommer for at tage Abe-Lone, vil Otto ikke give slip. Han siger til Ebba, at han er ligeglad med, hvad hun siger, og de rykker begge i Abe-Lone, som til sidst går i stykker. Men nu sker der noget ganske uventet med både Otto, Ebba og den enorme elefant.

Det er en fin og enkel historie, som de fleste mindre børn vil kunne genkende, hvilket gør problematikkerne nemme at snakke om.Til slut giver Ane Gudrun en introduktion til begrebet “Brøfte”, som er et bror-løfte, som handler om at lære at sige fra på en god måde.

Bogen vil egne sig godt til de cirka 4-årige både i børnehaven og hjemme. Det er en virkelig sød historie, og Ane Gudruns illustrationer er noget så fine med dejlige og genkendelige former.

——

you.look.like.a.book

EN ELEFANT PÅ VÆRELSET:

En elefant på værelset handler om drengen Otto. Lige pludselig en dag ser han en lille elefant på sit værelse. Den fylder ikke så meget, men den kigger på ham med intense øjne. Otto har en ret irriterende lillesøster ved navn Ebba. Hun har ikke særlige gode manerer og tænker mest på sig selv. Hun kan for eksempel finde på at tage Ottos tøjdyr uden at spørge om lov. Det er Otto ikke særlig glad for, men han ka heller ikke lide, når Ebba bliver sur og vred, så han har lidt svært ved at sige fra over for hende, for han vil helst undgå skænderier.

Åh! sikke en rørende, hjerteskærende, hjertevarm og lærerig lille historie om at lære at mærke efter og at turde at sige nej. Historien er fortalt på den mest vidunderlige og rørende måde, som man virkelig forstår, hvad det er, man gør ved sig selv, når man ikke mærker efter, hvad man føler. Den gjorde et stort indtryk på mig. Ottos følelser er beskrevet med stor indlevelse, så man næsten kunne mærke dem selv.  Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Den har fokus på et meget vigtigt emne om at lære at mærke efter, hvad man selv føler og at acceptere og respektere hinandens grænser, samt at have ordentlige og gode manerer. Høflighed er altid bedst.  Samt at man aldrig kan blive ved med at ophobe sine følelser, fordi så går det helt galt, at det er vigtigt at sige, vad man føler. Denne bog er også helt perfekt til brug i børnehaven eller de mindste klasser i folkeskolen. Der er også allerede nogle gode forslag til, hvordan man kan bruge bogen i undervisningen i bogens sidste sider, som er supergode.

——————————-

Julie the bookcat

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Otto er ikke så god til at få sagt fra overfor sin lillesøster. Hun kommer hele tiden og tager hans sovedyr. En dag flytter der en elefant ind på værelset. Og jo mindre Otto får sagt fra, des større bliver elefanten. Den bliver til en kæmpestor elefant i værelset.

“Den så ikke farlig ud, elefanten, ikke i starten i hvert fald. Sådan mere end anelse trist med de lysende øjne. Og i starten var en heller ikke ret stor. Ikke større end, at Otto kunne skjule den med sit prikkede babytæppe. Bare lige dække den, så den ikke stirrede på ham hele tiden. Det skete ikke på én gang, at den blev større. Bare lidt ad gangen.” (Citat fra bogen)

En elefant på værelset er en fint illustreret børnebog om et stort og vigtigt emne. Nemlig det at sige nej og sige fra – og at blive respekteret. Det er en svær ting – selv for mig, der er voksen og burde vide, hvad jeg har ret til og krav på. Ottos følelser vokser og vokser i ham, så elefanten på værelset bliver kæmpestor og frygtindgydende. Det er et rigtig godt udgangspunkt til en samtale med de børn, man læser bogen sammen med.

For hvad sker der egentligt, når vi gemmer tingene indeni og ikke siger dem højt? Hvordan kan man sig fra på en god måde, så man ikke eksploderer som Otto gør til sidst, fordi han ikke har gået sagt fra noget før. Det er disse ting, bogen kan hjælpe med at få snakket om.

Bogen er ikke for teksttung, og der er illustrationer og tekst på alle siderne – så intet af det overdøver det andet. Karakterenes ansigtsudtryk og dermed følelser kan let afkodes, hvis børnene har en alder, hvor dette er muligt. Ellers kan man bruge disse udtryk til at sætte ord på følelser, som børnene måske netop er ved at stifte bekendtskab med.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

—————————————————-

You.look.like.a.book rated it it was amazingÅh ! Sikke en rørende, hjerteskærende, hjertevarm og lærerig lille historie om at lære at mærke efter og at turde at sige nej .

Vidunderlige illustrationer fyldt med god mimik og følelser.

Denne bog ville jeg gerne have læst som barn

—————————————————-

sprog_og_leg_i_boernehoejde

Det her med at sige “nej” og få sagt fra, kan være virkelig svært. Og det kan sætte sig som en ubehagelig fornemmelse i maven, nærmest som en elefant der vokser og vokser.
Både i børnehaver, i skolen og derhjemme kan børn opleve udfordringer ved at sige fra og der kan opstå forskellige konflikter. Men hvordan italesætter vi det overfor børnene? Det har Ane Gudrun et rigtig godt bud på, med billedbogen “En elefant på værelset”, fra 2019, udgivet af forlaget Calibat.
Bogen handler om Otto og lillesøster Ebba. Ebba tager tit Ottos bamser og han tør ikke sige nej. For Ebba er god til at hyle op og få mor og far til at skælde Otto ud. Men inde på Ottos værelse dukker der en lille elefant op. Den står der bare og kigger på Otto og for hver gang Otto ikke siger nej, så vokser elefanten.
Men hvorfor kommer elefanten? Og bliver Otto og Ebba mon gode venner igen?

Billedbogen er virkelig flot lavet. Og den appelerer til både børnehavebørn og børn i indskolingen. Den kan være god at bruge i børnegrupper hvor der er mange konflikter og til klasser hvor der skal snakkes om hvordan man er en god ven.

—————————————-

mullesbogblog

Jeg har læst efterhånden læst en del af Ane Gudruns bøger og jeg havde glædet mig enormt meget til at læse denne og håber den når mine forventninger. ”NEEEEJ!” Ottos stemme rugende højere end et elefanttrut i junglen. Og med en elefants tunge skridt trampede Otto helt hen til Ebba.” Ottos lillesøster Ebba tager alle Ottos sovedyr, og han kan ikke finde ud af at sige nej. En sød lille elefant flytter ind på hans værelse, men når alle nej’erne bliver nede i maven vokser elefanten.Til sidst har Otto kun Abe-Lone tilbage, og elefanten er blevet kæmpestor og meget vred.

En elefant i værelset handler om, at det ikke er alle, der er lige gode til at sige nej. Det er vigtigt at sige nej, og det er meget vigtigt at høre, når nogen prøver at sige nej.

Vurdering:

Det første jeg mødte, var en fremragende forside med to søde børn og den sødeste elefant på, som bare kapret mit hjerte. Bogen er velskrevet med den skønneste historie som er perfekt til godnatlæsning, for de små og kan sagtens også bruges som læs selv for de lidt større børn. Flowet er gennemført hele vejen igennem.

Jeg giver 6 hjerter ud 6 hjerter, for der er intet at komme efter overhovedet og mine forventninger blevet indfriet på den første side med en lækker velskrevet historie krydret med de lækreste illustrationer. Jeg er vildt imponeret og glæder mig til at læse endnu mere fra Ane Gudrun. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

—————————————-

Kulturmor

Ane Gudruns billedbog En elefant på værelset er en rigtig fin og faktisk næsten lidt rørende historie om undertrykte følelser. Fortalt lige i børnehøjde.

Når følelser får fysisk krop

Ottos lillesøster Ebba er lidt af en bølle. Hun kommer valsende ind på hans værelse og snupper hans ting. Og hvis han gør modstand, skriger hun bare så højt, at mor kommer og skælder Otto ud.

Otto ved ikke, hvad han skal stille op. Og en dag opdager han en lille elefant i hjørnet på sit værelse. En lille elefant, som bare er dukket op fra et ukendt sted. Men en lille elefant, der ikke forbliver lille ret længe.

Hver gang Ottos søster tager én af hans ting – endnu et af hans elskede tøjdyr – sker der noget. Hver gang hun gør det, har Otto lyst til at råbe op og sige nej. Men han siger ingenting. Og for hver gang vokser elefanten sig lidt større i hjørnet.

Sammen med de mange usagte nej’er vokser elefanten sig til sidst så stor, at der snart ikke er plads til andet. Og da den sprængfarlige elefant fylder hele Ottos værelse, må den – sammen med alle de usagte ord i Ottos mave – punktere og komme ud.

Elefanten er let at forstå

En elefant på værelset fortæller en fin og helt enkel historie, som de fleste mindre børn vil kunne relatere til. Med elefanten giver Ane Gudrun følelserne en fysisk form. Et klart billede af, hvordan de vokser, hvis de ikke får lov at blive følt eller sagt.

Og at fortællingen handler om et søskendepar og almindelige konflikter om legetøj, gør bare historien ekstra forståelig.

Heldigvis ender det hele jo godt. Og efter historiens slutning giver Ane Gudrun en introduktion til begrebet »Brøfte« – et bror-løfte – som kort fortalt handler om at lære børn at sige fra på en god måde.

Det kan du læse meget mere om her, hvor du finder undervisningsmateriale til bogen.

En elefant på værelset vil sikkert fungere godt både i institutioner med børnehavebørn og som højtlæsning hjemme. Det er en sød historie og Ane Gudruns illustrationer er lette og fine.

—————————————–


lykke_laesehest

EN ELEFANT PÅ VÆRELSET

Skøn bog om kunsten at få sagt fra, når nogen overskrider ens grænser.

Det er så vigtigt for et sundt følelsesliv og netop det skildre bogen i form af en elefant der vokser og vokser, mrn som også bliver mindre og forlader rummet, når Otto får sagt nej til lillesøster Ebba.

Sidst i bogen gives forslag til samtaler med børn om, hvordan man kan gribe det an, når det føles som om man bliver “mast af en elefant” og man til sidst råber. Og der inviteres til en dialog om, om læserne også har prøvet at føle det som om der vokser en elefant i rummet.

Jeg kender en dejligt pige i 2. Klasse, der beskriver den følelse som en klump i maven – en følelse vi er mange der har mærket.

—————————————————


narmortaler
 🐘

EN ELEFANT PÅ VÆRELSET 🐘

Den her har vi snart anbefalet en del gangen, men det er simpelthen fordi, at vi er blevet helt vildt forelsket i den! Faktisk er jeg (@jeannegoldbech_) blevet så lun på den bog, at jeg har sat den ind i min årsplan for 4. klasse, når jeg i november skal i gang med billedbøger, for den her bog kan ikke bare noget med teksten, den har et vildt fedt og givende billedunivers! 🤩

‘En elefant på værelset’ er skrevet og illustreret af den skønne @anegudrun 

I bogen hører vi om storebror Otto, der har liiiiidt svært ved at sige nej til hans lillesøster Ebba. Ebba “stjæler” nemlig alle Ottos bamser, og Otto kan ikke rigtig sige nej. Men det er ikke helt så godt at gå og gemme på alle de der nej’er nede i maven 😕
De mange nej’er bliver nemlig til en elefant på værelset. Og for hvert nej der bliver holdt inde, ja så vokser den der elefant. Og den stopper ikke rigtig med at vokse. 😳😱

———————————————–

Nor og far læser

[Anmeldereksemplar] Hvad sker der, hvis du aldrig ikke siger… Nej? Stop? La’ vær’? @anegudrun har skrevet en veloplagt bog om det at sige fra. Otto har en lillesøster, Ebba, der konsekvent snupper hans tøjdyr. Hver gang ville Otto ønske, at han kunne sige nej, men så bliver Ebba bare sur og sladrer til forældrene. Pludselig er der en elefant i hans værelse. Først er den egentlig meget sød, men den vokser og bliver mere faretruende for hvert nej, han ikke får sagt. Til sidst kan han næsten ikke være i værelset mere, så stor er elefanten, og han har kun én bamse tilbage… men den vil Ebba også have… ‘En elefant på værelset’ er en rigtig fin bog, som åbner op for snakken om, hvordan man sætter grænser og får lyttet, når modparten markerer sine grænser. Det skal børn jo lære, og der er sikkert også et par voksne eller tre, der kan lære lidt om værdien af et nej 😊 Bogen fungerede overraskende godt i forhold til Nor, selvom han bestemt aldrig har haft svært ved N-E-J 😆 Vi fik i hvert fald en god samtale, og han kunne godt lide Anes tilgang. Det er godt set, at fordi det handler om bamser, er det nemt at relatere sig til som barn uanset alder. Fedt, at det udspiller sig i barnets øjenhøjde. Bogen har samtidig et afsluttende kapitel med gode råd til fx søskende eller til klassen. Ane Gudrun skriver som altid godt, og hendes illustrationer er dejlige og med følelser, der er lette at afkode 👍 Eneste minus er et par sider, hvor den sorte tekst er en anelse svær at læse oven på illustrationer, og så bliver Otto et par gange til Otte 😆 Kan både læses for små og større børn 😊 #børnebøger #bogsnak #højtlæsning #norsfarlæserhøjt

——————————————

Biblioteket lektørudtalelse

Kort om bogen

Billedbog om at kunne sige fra. Lillesøster Ebba tager Ottos tøjdyr, men Otto kan ikke finde ud af at sige nej. Ottos følelser visualiseres med en elefant i hjørnet af værelset og den vokser og vokser. Til oplæsning og snak med børn fra 4 år

Beskrivelse

Pludselig dukker en elefant op på Ottos værelse. Den kom da lillesøster Ebba snuppede Ottos tøjkanin uden at spørge om lov. Otto ville så gerne sige nej, men turde ikke, da Ebba bliver sur og muggen. Elefanten ser trist ud og vokser hver gang Ebba tager andre af Ottos ting. Elefanten bliver større, indtil den fylder hele rummet. Da Ebba til sidst er lige ved at ødelægge bamsen Abe-Lone, bliver det for meget for Otto. Han råber “nej” højere end et elefanttrut i junglen og tramper som elefant hen til Ebba. Hun bliver stille og går, men vender tilbage med alle Ottos bamser. Otto får det godt igen og elefanten svæver væk. Bogen afsluttes med oplæg til snak og idé om at lave et løfte om at sige fra. Der er link til undervisningsmateriale. Vi kender forfatteren fra Elna-bøgerne, fx Elna er en sneengel

Vurdering

Dejligt med en nyere bog om et evigt aktuelt emne. Det er en god historie og samtidig godt oplæg til snak om at respektere hinandens grænser samt turde sige fra. Illustrationerne er udtryksfulde og viser mange følelser. Brugen af elefanten er en fin idé som børn kan forholde sig til.

Om Perlevenner-serien

Perlevenner-serien består af tre bøger, som alle handler om venskaber og glæden ved forskellighed. Prinsesse Perlesnor ser lyserødt, Æder Edderkopper får en monstergod ven og Tom robot lærer at lege.

Målgruppe: fra 2år (kan med fordel læses som dialogisklæsning i børnehaven og 0.kl.)

prinsesse perlesnor Ane Gudrun
æder edderkopper Ane Gudrun
tom robot Ane Gudrun
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow

Om Prinsesse Perlesnor ser lyserødt:

Prinsesse Perlesnor vil have, at alt er lyserødt, og det giver kongen sin datter lov til, men når alt har samme farve, er det svært at finde noget som helst, endda sig selv.

Prinsesse Perlesnor ser lyserødt handler om glæde ved forskellighed.

Pervenner-bøgerne forsætter i Æder Edderkopper får en monster-god ven og Prinsesse Perlesnor ser lyserødt. Venskaber har mange farver, og den bedste ven indeholder dem alle.

køb Prinsesse Perlesnor her

Om Æder Edderkopper får en monstergod ven:

Æder Edderkopper keder sig, og da ingen venner kan lege, kommer Æder til at gå over, hvor de farlige fremmede bor.

Her lærer han en helt ny at kende.

Pervenner-bøgerne forsætter i Æder Edderkopper får en monster-god ven og Prinsesse Perlesnor ser lyserødt. Venskaber har mange farver, og den bedste ven indeholder dem alle.

køb Æder Edderkopper her

Om Tom Robot lærer at lege:

Tom Robot kan kun feje og lægge ting i farveorden. Tom har aldrig lært at lege, men to nye væsner får Toms robotlamper til at lyse i alle farver, da han lærer noget helt nyt.

Tom Robot lærer at lege handler om venskab og glæden ved forskellighed.

Pervenner-bøgerne forsætter i Æder Edderkopper får en monster-god ven og Prinsesse Perlesnor ser lyserødt. Venskaber har mange farver, og den bedste ven indeholder dem alle.

køb Tom Robot her

Her fortæller Ane Gudrun om Perlevenner-serien:

Læs anmeldelser af bøgerne herunder:


juliethebookcat

Perlevenner-serien er små fortællinger om venskab. Alle er de flot illustreret i flotte og behagelige farver.
Vi møder Prinsesse Perlesnor, Æder Edderkopper og Tom Robot.

Alle bøgerne handler om venskaber og forskellighed. Om fantasi, leg, farver og at være sammen. Også på tværs. Som voksen der læser bøgerne er det en anelse kliché – men jeg er jo heller ikke målgruppen. Og for målgruppen er det ganske sikkert meget genkendeligt at læse om de tre venner.

Udover at være små historier om venskaber, der alle har fine pointer, uden at vær moraliserende, er der også masser af leg med ord og ordspil. Ord der kan betyde mere end en ting, rim-ord, og fine sammensætninger af ord. Bøgerne kan bruges til højtlæsning til de små, men kan også sagtens være udgangspunkt for en snak om ord og deres betydning.
Bøgerne får samlet 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

————————————-


bog_finken

ANMELDELSE

Titel: Æder Edderkop får en monster god ven.
Prinsesseperlesnor ser (lyse)rødt.
Tom Robot lærer at fej… Lege.
Forfatter: Ane Gudrun.

🌱@AneGudrun – Det er SÅ vigtigt, det du laver!

Orla Frøsnapper må vente til i aften, nu skal det handle om venskab og glæden ved forskellighed.
“Venskab har mange farver, og en bedste ven indeholder dem alle sammen!”

Teksterne er virkelig sjove, og tegningerne sprutter glæde ud til højre og venstre – ungerne elsker de her tre perler!

Æder Edderkop keder sig, men får en ny ven, da han går over hvor de farlige fremmede bor.
Prinsesse Perlesnor vil have, at alt er lyserødt, men når alt har samme farve, er det svært at finde noget som helst, endda sig selv!
Tom Robot kan kun feje og lægge ting i farveorden, men to nye væsner lærer ham at lege, så hans robotlamper lyser op i alle farver!

“Mor, skal vi læse den samme igen, skal vi gøre det, hva’ mor?” 🎈

“Hvad for en farve er din yndlingsfarve?”
“Hmm, jeg tror, bedst jeg kan lide regnbuefarvet!”
“Os mig!” 🌈
Thats my girls! 🤟/Louise

Vurdering: 5/5.

———————————————————-

bogninja

Perlevenner-bøgerne er en skøn samling af bøger, hvor Bl.a emner som venskab og forskellighed bliver berørt. Jeg er vild med at figurerne optræder i flere af bøgerne, det gør det enormt genkendelig, Fx når Prinsesse Perlesnor er “på besøg” hos Æder Edderkopper, med det sagt kan bøgerne sagtens læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. Bøgerne er fulde af fantasi, humor, varme følelser og ikke mindst flotte illustrationer, hvis du har fulgt med her længe ved du at jeg er stor fan af @anegudrun ‘s streg som er så fin og fuld af detalje. Bøgerne er gode for det store børnehavebarn og op, bøgerne er særligt gode til at tale om venskab og forskellighed. Jeg læste bøgerne sammen med min søn på syv år som går i 0. Klasse, her er det med venskaber og forskellighed noget der fylder virkelig meget da han går på en skole som er sammensat af mange nationaliteter, jeg synes det er fantastisk med bøgerne som berører de emner det kan være svært at tale om, bøger er den perfekte starter til samtaler om mange ting.

———————————————-


fantastiske.familie.boger

Anmeldelse af Prinsesse Perlesnor ser lyserødt af Ane Gudrun: ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner

En dejlig historie om en prinsesse som kun vil have lyserødt, og som får sin vilje. Hvorefter hun indser, at hvis alt er lyserødt så kan hun ikke skelne sine ting fra hinanden. På den måde lære hun at sætte pris på alle farver. 

Elisa og jeg brugte bogen til at snakke sammen ud fra (samtidig med at vi læste historien) Vi ledte efter prinsessens hund og kat på alle billederne. Og snakkede om at prinsessen nu var ked af det og at hendes far kongen trøstede hende osv.

Særligt billedet med den lille lyserøde prinsesse som græder så vi på mange gange.

“Prinsesse græder” sagde Elisa og strøg sine fingre over prinsessen små tåre 😥

Bogen er læst som højtlæsning med Elisa på 2 år og vi skal helt sikkert genlæse den igen når hun bliver lidt ældre.


fantastiske.familie.boger

Anmeldelse af 2 perlevenner bøger af Ane Gudrun: ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner 

Dejlige bøger som handler om venskab og om at lege sammen. Bøgerne indbyder til samtale med barnet undervejs, da der er masser af fine detaljer på billederne. 

Vi har bl.a. talt om: Tror du han synes det er sjovt? Ser han glad ud? Mun ikke det kilder i maven. Nu er de gode venner osv

Bøgerne Tom Robot lærer at lege og Æder Edderkopper får en monster-god ven er læst som højtlæsning for Elisa på 2 år, og tåler bestemt en genlæsning eller to ☺ når hun bliver lidt ældre. 

Faktisk er bøgerne allerede blevet læst flere gange herhjemme. Bl.a. af storebror Mads som godt kan lokkes til at læse højt i lænestolen.

Elisa har også selv siddet og bladret i bøgerne efter endt læsning, og bl.a. peget på billedet hvor prinsesse spiser edderkopper og sagt “Nej, kan ikke li”.

——————————————————————

Lotusblomsterne

Tak til forfatter @anegudrun for nogle fantastiske børnebøger, med skønne illustrationer 😍

Jeg kendte ikke til prinsesse perlesnor, før nu og hold op hvor er hun fantastisk ❤️ Jeg har en datter på 8 år, som øver sig i at læse, og hun har læst bøgerne mange gange. På videoen, er hun ved at fortælle mig om prinsesse perlesnor. Kan I høre begejstringen i hendes stemme 😍 Det siger det hele ❤️ De tre nye bøger i serien hedder ‘Prinsesse Perlesnor’, ‘Æder edderkopper’ og ‘Tom Robot.
Bøgerne kan læses uafhængig af hinanden. Men de tre hovedpersoner, går mere eller mindre igen i bøgerne, det giver genkendelighed for barnet.

Bøgerne giver god anledning til at tale om venskaber og følelser, og at vi alle er forskellige. Man skal ikke være bange for det der er anderledes 😍
Bøgerne er fyldt med de skønneste illustrationer, som Ane Gudrun selv tegner. Det er billeder som appellerer til både børn og voksne. Man bliver simpelthen i godt humør, af at læse historierne.

Fortællingerne fanger børnenes opmærksom, de bliver nysgerrige, de vil gerne vide endnu mere. Undervejs kan man have nogle gode samtaler, om handlingen og illustrationerne i bogen.

Bøgerne er fantastiske til højtlæsning. Men også bøger, hvor barnet kan øve sig i at læse. Det har vi stor succes med herhjemme 😍 Vera læser bogen alene, eller læser højt for en af os i familien ❤️ Bøgerne henvender sig nok mest til børnehavebørn. Men Vera på 8 år, er altså også meget glad for bøgerne, og så kan hun selv læse dem, med hjælp fra en voksen.
Herhjemme har vi talt meget om prinsesse perlesnor, og hendes finurlige venner 🙂

—————————————————-

mullesbogblog

Jeg har læst rigtig meget af Ane Gudrun efterhånden, så selvfølgelig skulle jeg læse denne fine serie også. Ane er en af mine absolutte yndlingsbørnebogsforfattere. Jeg har høje forventninger til denne serie, som jeg har haft til alt det andet hun også har skrevet.
Pervenner-bøgerne Æder Edderkopper får en monster-god ven, Prinsesse Perlesnor ser lyserødt og Tom Robot lærer at lege. Venskaber har mange farver, og den bedste ven indeholder dem alle.
Vurdering
De flotte forsider, fanger mig allerede på lang afstand, som er fyldt med en masse farver og indbyder til åben dialog mellem børn og voksne. Sproget er velskrevet på trods af det er sparsomt, til gengæld går de super flotte illustrationer ind og erstatter sproget. Sproget er let læseligt og bøgerne er perfekt til oplæsning i børnehaven eller start indskolingen. Den kan sagtens bruges som frilæsningen i indskolingen til de større børn.
Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, for endnu en gang har Ane Gudrun imponeret mig med denne søde børnebogserie. Bøgernes emner giver stof til eftertanke, og man ligeså godt lærer børnene det i en tidlig alder. Jeg kan mere end bare anbefale Anes bøger og jeg glæder mig så meget til at læse mere fra hende.. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

———————————————————-


narmortaler

Når mor taler

‘Prinsesse perlesnor’,, ‘Æder Edderkopper’ og ‘Tom Robot’ 🤝

Tre bøger, der handler om venskab. Venskab, på tværs af forskelligheder. 🌈

“Måske de skulle vænne sig til, at ikke alle fremmede var farlige bare fordi, de ikke lignede nogen, de havde set før” (Æder edderkopper)

Endnu engang, formår Ane Gudrun at videreformidle et vigtigt budskab til børn. Det gøres med tre søde historier, der alle er SÅ fantastisk illustreret 🌺

Prinsesse perlesnor vil have ALT skal være lyserødt. Men når alt er lyserødt, hvordan kan man så skelne tingene fra hinanden? ☹️

Og Æder Edderkopper vil bare gerne lege. Men der er ikke nogle af hans venner der kan lege. Og han må ikke lege på den anden side af skoven, for der kan være farlige fremmede!! Og prinsesser er nogle af de værste 😳😳

Og så er der Tom Robot. Tom føler sig tom indeni. Og han forstår ikke de lege, som Prinsesse Perlesnor og Æder Edderkopper vil lege. Han vil egentlig bare gerne feje.😐

Der bliver leget med ordene og sproget, illustrationerne er farverige og fangende og historierne er både relevante OG velskrevede. En serie der virkelig kan anbefales 🙏🏻

Og lad og så lige slutte af, med en vigtig pointe, fra ‘Prinsesse perlesnor’;

“Livet er meget smukkere, når det er fuldt af forskellige farver” 🌈🌈🌈🌈🌈


narmortaler

🤖 TOM ROBOT LÆRER AT LEGE (➗ FEJE) 🤖


Venskaber kan findes i mange forskellige skabninger, men det vigtigste ved venskaber er sammenholdet og limen mellem. I denne skønne bogserie skrevet og illustreret af @anegudrun er der fuld fokus på venskabsdannelse og gode relationer 🙏

Tom er robot, og robotter gør kun, hvad de får besked på. Tom gør rent, fejer og lægger ting og sager i farveorden. Men udenfor er der ikke farveorden. For lyserød og grøn leger sammen! Det må Tom Robot få styr på, men lyserød og grøn ved godt, at de leger sammen, og at det er dejligt at mikse farverne, for så opstår der nye venskaber, og det er dejligt 🥰

Bogen er en del af “Perlevenner”-serien, som alle lægger vægt på relationer og gode venskaber på tværs af forskellighed ❤️💚🖤

Og ved du hvad? Man kan gå ind og downloade perlemønstrerne fra “Perlevenner-serien” helt GRATIS via Anegudrun.dk 😍 Så efter man har læst bogen, kan man sidde og perle bagefter i forskellige karakterer. Det er da ægte vinterhygge!

Perlemønstrerne er udviklet af Ane Gudruns egen datter – det synes vi er ret sejt! 🤩

Og bøgerne er lette og sætningskonstrukturen er overskuelig for børn omkring 1. og 2. klasse til at læse selv 😀 Derfor ANBEFALER vi da klart disse til frilæsningsbøger med hyggelige og kreative stunder efterfølgende i en tid, som den vi befinder os i nu 😇 Ligeledes findes der også undervisningsmateriale til disse! YAY! 😍

————————————————————————–

Norogfarlæser

Anmeldereksemplarer] Vi holder meget af @anegudrun og hendes børnebøger ❤️ Hun har nemlig en dejlig humor, der smitter af på bøgerne, men glemmer ikke at have et relevant budskab til børnene, så der er noget at tænke over bagefter. Desuden fylder hun bøger med sine egne, skønne illustrationer, der er nemme at afkode følelser på, og som får både den voksne og barnet til at smile. Det gælder også for hendes tre nye bøger om Prinsesse Perlesnor, Æder Edderkopper og Tom Robot. De tre bøger hænger løst sammen forstået på den måde, at de tre hovedpersoner går igen i større eller mindre grad, men kan læses uafhængigt. Bøgerne henvender sig til – synes vi – 3-5 årige og er især gode, når man går i børnehaven. For de handler om venskaber og glæden ved, at vi ikke alle er ens. Og det er jo noget, man opdager i den alder. Anes dejlige streg giver liv til historierne, og mindre børn vil kunne høre dem igen og igen. Der er gode muligheder for at bruge dem til at tale med barnet fx om det, der gør en leg god eller om, hvordan man finder på en god leg.

———————————————————-

Bogblogger.dk

Perlevennerne

Ane Gudrun: Prinsesse Perlesnor ser lyserødt

Skrevet af Jonas Dinesen den 15. juli 2020

Prinsesse Perlesnor ser lyserødt er en sød, lille historie om prinsessen, der vil have mere og mere lyserødt. Så først får hun et helt kostume i lyserød, men det er ikke nok. Så derfor blive hendes kat og hund malet lyserøde og derefter hele hende værelse, og til sidst bliver hun selv malet lyserød. Men så er problemet jo bare, at man ikke kan finde nogen eller noget, hvis alt er lyserødt. Historien ender dog lykkeligt, da kongen kommer sin datter til undsætning, og hun lærer historiens moral: At diversitet er godt, og det er kun sundt, at vi alle er lidt forskellige.

Ane Gudrun har en meget livlig og børnevenlig pen, og hun formår bestemt at fylde en masse følelse og stemning i sine illustrationer.

Gudrun belyser tit forskellige problemstillinger hos børn og unge. Her i denne bog handler det om diversitet og at man ikke skal være bange for at skille sig ud. Det er netop det, som gør livet smukt og interessant. Og for at understrege pointen har Gudrun placeret en tegning til denne afsluttende moral, hvor en mørk og en hvid pige holder hinanden i hånden, sammen med en slags easter eggs. Vi ser nemlig to karakterer fra de senere bøger i Perlevenner-serien.

Jeg kan godt lide de fleste af Gudruns bøger, og denne Perlevenner-serie er ingen undtagelse. Mine piger på fem og syv år var også glade for Prinsesse Perlesnor ser lyserødt, og de fulgte spændt med, da vi læste, mens aftensmaden var i ovnen. Jeg forestiller mig, at den ældste af pigerne godt ville kunne læse det meste af den selv, selvom der er et par lange ord hist og pist.

Ane Gudrun: Æder Edderkopper får en monster-god ven

Skrevet af Jonas Dinesen den 16. juli 2020

I Æder Edderkopper får en monster-god ven får Æder et problem. Der er nemlig ingen af hans venner, som kan lege. Så trods hans mors advarsel tager han hen i den store skov, som der skulle bo farlige fremmede i nærheden af.

Men så møder han prinsesse Perlesnor, og efter at de er kommet sig over det første chok, og at de har forskellige udgangspunkter og traditioner, opdager de, at de kan lege mange nye ting, og at de sagtens kan være gode venner trods deres forskelle.

Endnu engang har Ane Gudrun et budskab til læserne om, at diversitet og forskellighed er goder og ikke onder. Man skal ikke lade fordomme og rygter diktere, hvad man gør og mener. Det er naturligvis store emner, men Gudrun formidler det på et let tilgængeligt sprog og gennem glade og farverige illustrationer. Begge dele er ganske tiltalende for børn.

Jeg synes ganske godt om denne Perlevenner-serie. Mine piger på fem og syv år var glade for Æder Edderkopper får en monster-god ven, da jeg læste den højt for dem. Der går nok ikke længe, før den ældste af dem ville kunne læse den selv også. Vi havde det sjovt med bogen, og vi kan godt anbefale den videre.

Ane Gudrun: Tom Robot lærer at lege

Skrevet af Jonas Dinesen den 11. juli 2020 –

Tom Robot er, ja, en robot. Han kender ikke så meget til alt det sjove i livet. Han er jo programmeret til at gøre rent og rydde op. Da han får øje på de to venner, prinsesse Perlesnor og Æder Edderkopper, som er henholdsvis lyserød og grøn, får han en trang til at rydde op. For man kan jo ikke blande lyserøde og grønne ting sammen.

Det får de to venner dog hurtigt overbevist den lille robot om, at man godt kan. Og efter mange forsøg lykkes det dem også at få Tom til at være med på legen og føle sig velkommen og som en del af gruppen.

For det store problem for Tom er, at han føler sig tom indeni. På børneniveauet er det et sjovt ordspil, men børnene fornemmer også, at der er noget galt. På voksenniveauet kan vi godt fornemme, at der er noget ensomhed og ulykkelighed på færde her. Det er en historie, som tager fat på børns trivsel. Et meget vigtigt og tungt emne, men ligesom i de to foregående bøger i Perlevenner-serien gør Ane Gudrun det let tilgængeligt.

Gennem farvestrålende illustrationer og et gå-på-mod, der udstråler gode miner og venskabelighed, også visuelt, overvinder børnene i historien modgangen. Der er bestemt en positiv pointe i, at med lidt hjælp kan man overvinde meget, så længe man har kærlige mennesker omkring sig. Og så nævner vi ikke den mørke side af vores samfundskultur, som denne historie antyder.

Selvom Tom Robot lærer at lege var tredje bog, vi læste i træk fra Perlevenner-serien, var mine to piger på fem og syv helt optagede af bogen, nok primært den store af dem. Hun fulgte pænt med og virkede også lettet, da Tom Robot lærte at lege med sine to nye, gode venner. Det har været en sjov gang læsning, og det synes vi da også, at andre skal unde sig selv.

———————————————————————-

Materialevurdering (lektørudtalelse)

Prinsesse Perlesnor ser lyserødt

Ane Gudrun

Billedbog. Prinsesse Perlesnor synes, at alle hendes ting skal være lyserøde, og kongen giver hende lov til at male alt lyserødt. Men pludselig kan hun ikke se forskel på noget mere. Måske er det bedre med ting i forskellige farver?

Materialevurdering (lektørudtalelse)

Kort om bogen

Tre billedbøger i serien “Perlevenner-bøgerne”, udkommer her samtidigt. Det er tre søde historier om Æder Edderkopper, Prinsesse Perlesnor og Tom Robot, der kredser om venskab og forskellighed. Til højtlæsning for børn fra 2-5 år

Beskrivelse

Æder Edderkopper kan ikke finde nogen at lege med i “Æder Edderkopper får en monster-god ven”. Pludselig står der en farlig fremmed foran ham. Det er Prinsesse Perlesnor, og snart er de bedste venner. Prinsesse Perlesnor synes, at alting skal være lyserødt i “Prinsesse Perlesnor ser lyserødt”. Til sidst kan hun slet ikke se forskel på sine ting, og så indser hun, at hun elsker alle farver. “Tom Robot lærer at lege” hører vi om robotten Tom, der fejer og lægger ting i orden. Men så møder han de to venner, Æder Edderkopper og Prinsesse Perlesnor, som viser ham, hvor dejligt det er at lege sammen. De tre bøger handler om venskab og glæden ved forskellighed. Formatet er 20×20 cm. Ane Gudrun har fx også lavet Elna-serien med fx Elna elsker dyr

Vurdering

Dejlig, ny serie med figurer, der er sjove, søde og i øjenhøjde med 2-5-årige. Emnerne er genkendelige fra det, børn oplever i både hjemme- og institutionslivet, og bøgerne er oplagt til dialogisk oplæsning. Tegninger er i ægte Ane Gudrun-stil, og teksten er mundret og krydret med finurlige navne og udtryk

Lektørudtalelse

Marianne Agger

Æder Edderkopper får en monster-god ven

Kort om bogen

Tre billedbøger i serien “Perlevenner-bøgerne”, udkommer her samtidigt. Det er tre søde historier om Æder Edderkopper, Prinsesse Perlesnor og Tom Robot, der kredser om venskab og forskellighed. Til højtlæsning for børn fra 2-5 år

Beskrivelse

Æder Edderkopper kan ikke finde nogen at lege med i “Æder Edderkopper får en monster-god ven”. Pludselig står der en farlig fremmed foran ham. Det er Prinsesse Perlesnor, og snart er de bedste venner. Prinsesse Perlesnor synes, at alting skal være lyserødt i “Prinsesse Perlesnor ser lyserødt”. Til sidst kan hun slet ikke se forskel på sine ting, og så indser hun, at hun elsker alle farver. “Tom Robot lærer at lege” hører vi om robotten Tom, der fejer og lægger ting i orden. Men så møder han de to venner, Æder Edderkopper og Prinsesse Perlesnor, som viser ham, hvor dejligt det er at lege sammen. De tre bøger handler om venskab og glæden ved forskellighed. Formatet er 20×20 cm. Ane Gudrun har fx også lavet Elna-serien med fx Elna elsker dyr

Vurdering

Dejlig, ny serie med figurer, der er sjove, søde og i øjenhøjde med 2-5-årige. Emnerne er genkendelige fra det, børn oplever i både hjemme- og institutionslivet, og bøgerne er oplagt til dialogisk oplæsning. Tegninger er i ægte Ane Gudrun-stil, og teksten er mundret og krydret med finurlige navne og udtryk

Lektørudtalelse

Marianne Agger

Tom Robot lærer at lege

Kort om bogen

Tre billedbøger i serien “Perlevenner-bøgerne”, udkommer her samtidigt. Det er tre søde historier om Æder Edderkopper, Prinsesse Perlesnor og Tom Robot, der kredser om venskab og forskellighed. Til højtlæsning for børn fra 2-5 år

Beskrivelse

Æder Edderkopper kan ikke finde nogen at lege med i “Æder Edderkopper får en monster-god ven”. Pludselig står der en farlig fremmed foran ham. Det er Prinsesse Perlesnor, og snart er de bedste venner. Prinsesse Perlesnor synes, at alting skal være lyserødt i “Prinsesse Perlesnor ser lyserødt”. Til sidst kan hun slet ikke se forskel på sine ting, og så indser hun, at hun elsker alle farver. “Tom Robot lærer at lege” hører vi om robotten Tom, der fejer og lægger ting i orden. Men så møder han de to venner, Æder Edderkopper og Prinsesse Perlesnor, som viser ham, hvor dejligt det er at lege sammen. De tre bøger handler om venskab og glæden ved forskellighed. Formatet er 20×20 cm. Ane Gudrun har fx også lavet Elna-serien med fx Elna elsker dyr

Vurdering

Dejlig, ny serie med figurer, der er sjove, søde og i øjenhøjde med 2-5-årige. Emnerne er genkendelige fra det, børn oplever i både hjemme- og institutionslivet, og bøgerne er oplagt til dialogisk oplæsning. Tegninger er i ægte Ane Gudrun-stil, og teksten er mundret og krydret med finurlige navne og udtryk

Lektørudtalelse

Marianne Agger

KØB BØGERNE HER

Læs om flere udgivelser HER

Om ‘Mus og Rod’ og ‘Kær og Abe’

‘Mus og Rod’ og ‘Kær og Abe’ er eksemplariske i forhold til den helt tidlige læsning. Ti små gode fortællinger med et lille udvalg af ord og med meget lavt lixtal.”

Mus og Rod får en ide forsider Ane Gudrun
Mus og Rod får et gys forsider Ane Gudrun
Mus og Rod har et hus forsider Ane Gudrun
Mus og Rod på en ø forsider Ane Gudrun
Mus og Rod ser sne forsider Ane Gudrun
NY forside til Kær og Abe er mor og far
ny forside til Kær og Abe og lus
NY forside til Kær og Abe og ræv
NY forside til Kær og Abe og træ
NY forside til Kær og Abe ser mus
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow

Herefter følger anmeldelser af MUS OG ROD og KÆR OG ABE

——

Beskrivelse af Kær og Abe-serien:

Kær og Abe er en bogserie om venskab.  Kær er en kat, Abe er en abe, og selvom de er meget forskellige, er de gode venner.

Bøger i serien:   

  • Kær og Abe og lus
  • Kær og Abe i et træ
  • Kær og Abe er mor og far
  • Kær og Abe har en mus
  • Kær og Abe ser Ræv

Ane Gudrun har lavet fem bøger, som er ­eksemplariske i forhold til den helt tidlige læsning. Fem små, gode ­fortællinger med et lille udvalg af ord og med lavt lixtal.

Er du glad for Kær og Abe-serien, så vil du kunne lide Mus og Rod-serien, som også er gode historier med et lavt lixtal.

——

Her kan du se en masse fantastiske tilbagemeldinger på Kær og Abe

——

narmortaler

“Kær og Abe” er en serie bestående af fem bøger, med et lixtal på 5 og 6. Bøgerne henvender sig derfor til den tidlige læsning 🙏🏻

Men selvom en bog har et lavt lixtal, så behøver den jo ikke at være hverken kedelig i handling eller i udseende. Og er der noget @anegudrun hun kan, ja så er det skabe fantasi, samtale og ikke mindst guf for øjet, i hendes fortællinger og illustrationer 🌈
Illustrationerne giver grobund for samtale med barnet og formår at fange de følelser, som de to hovedpersoner gennemgår.
Når Abe og Kær er sure, glade eller kede af det, så er man ikke i tvivl 😠😄😭

Fortællingerne er samtidig også genkendelige for et hvert barn og kan spejles til barnets egne oplevelser.
Hvem har ikke oplevet at blive sur på sin bedste ven? At blive frustreret midt i en leg eller at én anden person er en “RØV”, fordi de driller ens bedste ven 🤷🏻‍♀️🙋‍♀️

Som et klassisk eventyr, så ender det naturligvis altid godt og efterlader barnet med en lærerig oplevelse, som kan tages med videre 🤓

Venskab på tværs af forskelligheder, følelser, genkendelige hverdags scenarier, eksemplariske og geniale til den tidlige læsetræning, guf for øjet og ikke mindst; bøger der giver mening 🙌📚

Bogblogger.dk

Kær og Abe-serie

Skrevet af Jonas Dinesen den 28. januar 2021

Kær og Abe-serien er en ny sød serie af børnebøger fra Ane Gudrun. Serien minder meget om en tidligere serie af Ane Gudrun, Perlevenner, som også er anmeldt her på siden og handler om venskab.

Bøgerne er særdeles velegnede som både læs-selv og læs højt-bøger for de små læsere. Problemerne for karaktererne, Abe og Kær, er simple og synes relaterbare for målgruppen.

Modsat andre af Gudruns børnebøger er der ikke lagt vægt på underliggende lag i teksten, men der er til gengæld lagt stor vægt på at gøre teksten så læsevenlig som muligt, så børnene selv kan læse og forstå teksterne. Dog er der stadig gode budskaber om tilgivelse og fordomme, at dele og hjælpe andre og at være venner på trods af forskelle.

Og så er illustrationerne bare flotte. De er udtryksfulde og livlige og komplimenterer teksten godt.

Mine piger på seks og otte år har været meget glade for dem. De finder dem selv frem igen og igen. Både til at få læst højt og som øvelse i selv at læse. Og så må man jo sige, at bøgerne har været en succes. Anbefales til børn, som skal lære at læse i aldersgruppen fem til ni år.

Læs også anmeldelserne af af Perlevenner-serieeen: Æder Edderkopper får en monster-god ven, Prinsesse Perlesnor ser lyserødt og Tom Robot lærer at lege.

Ane Gudrun: Kær og Abe-serien. Petunia, januar 2021. 20 sider.

bogblogger.dk læser Kær og Abe

————————————————————————–
narmortaler

🐱KÆR OG ABE 🐒

📚Modtaget som Anmeldereksemplar 📚

Okay, vi kunne simpelthen ikke starte året på en bedre måde 😍
En hel ny letlæsningsserie, fra @anegudrun !! 🙌

Vi har hele tiden været KÆMPE fan af “Mus og Rod” serien, så vi kunne slet ikke få armene ned, da vi hørte rygter om en NY serie, i samme stil 🤭

“Kær og Abe” er en serie bestående af fem bøger, med et lixtal på 5 og 6. Bøgerne henvender sig derfor til den tidlige læsning 🙏🏻

Men selvom en bog har et lavt lixtal, så behøver den jo ikke at være hverken kedelig i handling eller i udseende. Og er der noget @anegudrun hun kan, ja så er det skabe fantasi, samtale og ikke mindst guf for øjet, i hendes fortællinger og illustrationer 🌈
Illustrationerne giver grobund for samtale med barnet og formår at fange de følelser, som de to hovedpersoner gennemgår.
Når Abe og Kær er sure, glade eller kede af det, så er man ikke i tvivl 😠😄😭

Fortællingerne er samtidig også genkendelige for et hvert barn og kan spejles til barnets egne oplevelser.
Hvem har ikke oplevet at blive sur på sin bedste ven? At blive frustreret midt i en leg eller at én anden person er en “RØV”, fordi de driller ens bedste ven 🤷🏻‍♀️🙋‍♀️

Som et klassisk eventyr, så ender det naturligvis altid godt og efterlader barnet med en lærerig oplevelse, som kan tages med videre 🤓

Venskab på tværs af forskelligheder, følelser, genkendelige hverdags scenarier, eksemplariske og geniale til den tidlige læsetræning, guf for øjet og ikke mindst; bøger der giver mening 🙌📚

“Kær og Abe” er skrevet og illustreret af @anegudrun og udgivet af forlaget @forlaget_petunia 📚🌈

Serien udkommer d. 20. Januar 2021

når mor taler læser Kær og Abe

————————————————————

bogninja

Kær og Abe er en ny serie letlæsningsbøger, serien består af de fem bøger Kær og Abe- ”har en mus” ”ser Ræv” ”i et træ” ”er mor og far” ”og lus.” Kær og Abe er venner og bøgerne er en fin række historier om hvordan man sagtens kan være venner selvom man er forskellige og ikke altid synes de samme ting er sjove. Jeg har læst bøgerne sammen med min søn på 7år som går i 1. klasse, han er lige målgruppen for disse bøger, som har et lixtal mellem fem og seks og dermed er perfekte til den første læsning. Bøgerne adskiller sig på mange måder fra andre letlæsningsbøger vi har været i kontakt med, dels er de super flotte, jeg er virkelig vild med illustrationerne af dygtige Ane Gudrun som er både forfatter og illustrator af bøgerne. Bøgerne overrasker da det ikke lige er til at gætte sig frem til hvad der står i teksten ved at kigge på billederne, derved udfordres den lille læser på den gode måde. Derudover er det nogle rigtig fine historier som med få præcise ord i den grad underholder og får os til at trække på smilebåndet. Jeg vil klart anbefale små læsere at se nærmere på disse bøger. Bøgerne udkommer på forlaget Petunia den 20. Januar. Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar

—————————————————————–

bog_finken

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogserien om katten Kær og aben Abe, handler om venskab på trods af forskelligheder. Bøgerne har et lavt lixtal, og er yderst velegnede til de helt unge læsere.

Fem små historie, skrevet med Ane Gudruns sikre pen. Bøgerne er perfekte til de helt små/unge nylæsere. Sproget er simpelt og har mange gentagelser, og de klassiske illustrationer også fra forfatteren selv. Dette gør, at bøgerne også kan bruges til højtlæsning for de allermindste.

Sidst men ikke mindst bør nævnes, at bøgerne selvfølgelig har en morale. Der skal være plads til os alle, og man være venner selvom man er forskellige./Bettina

bogfinken læser Kær og Abe

——————————————————

lykke_laesehest

KÆR OG ABE BOGSERIEN
Ane Gudrun gør det igen 😍

Kær og Abe er en helt nyudgivet bogserie rettet særligt mod de yngste læsere med deres lixtal på 6.

Katten Kær og aben Abe er gode venner trods deres forskelligheder og oplever en masse sammen.

Bogserien er ligesom Ane’s tidligere udgivelse af bogserien Mus og Rod super god til de yngste skolebørn. Korte sætninger med korte ord omhandlende situationer børnene kan genkende.


Bøgerne kan også sagtens bruges til førskolebørn og tumlinge i en hyggestund.

Højtlæsning og dialogisk læsning stimulerer sprogudviklingen.


lykke læsehest læser Kær og Abe

————————————————————-

fantastiske.familie.boger

Anmeldelse af Kær og Abe bøgerne af Ane Gudrun: ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner

En bogserie på 5 helt lette bøger beregnet til begynderlæsning.

Kær og Abe (en kat og en Abe) kommer ud for lidt af hvert i løbet af de 5 bøger – Kær sidder fast i et træ, De leger forældre, De får et kæledyr o.s.v. 

Fælles for bøgerne er den gode historie. For selv om bøgerne er skrevet i 2/3 og få 4 bogstavs ord, så formår forfatteren er opbygge en rigtig historie i hver bog, med en reel handling og et lille dilemma som skal løses. 

Det er en kunst at kunne skrive en god letlæsningsbog – En sådan bog skal nemlig både fange barnet med sin handling, men samtidig ikke skræmme barnet væk fra læsningen med for lange og mange sætninger på siderne. @anegudrun mestre denne kunst til perfektion – og sammen med Mus og Rod bøgerne – er disse bøger blandt noget af det bedste vi pt har stående på reolen i denne kategori.

Bøgerne er læst sammen med Katrine på 7 år. Katrine fortæller at bøgerne er gode fordi Kær og Abe er søde, måske bliver de lidt uvenner, men det går godt alligevel. Og så er bøgerne gode at læse, fordi de er spændende. 

Katrine har besluttet af bølgerne skal have 5 stjerner – Det er jeg helt enig i . Bøgerne er flot illustreret af forfatteren selv. 

 Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar. 

——————————————————–

enrejseiboernehoejde

”Kær og Abe” serien af @anegudrun modtog vi i går og vi kan med det samme afsløre at de får ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fra Almina og Isabella på 4år.

Allerede i dag mandag er bøgerne læst igennem flere gange og pigerne har også deres favoritter. De har grint og pjattet og talt om bøgerne, læst for hinanden og tilmed rettet lidt på hinanden når de læste 😇

Det kan være udfordrende at skrive bøger med lixtal der skal overholde antal bogstaver og sætninger. Men i den her serie om ”Kær og Abe” formår Ane Gudrun virkelig at gøre læsning sjov for børnene.
Forfatteren rammer spot on med humor og gode historier der ender godt, hvilket giver læselyst for begyndere.
Så har du et barn eller to derhjemme som er ved at knække læsekoden så prøv med ”Kær og Abe”.

Illustrationerne er også rigtig gode, alle de sjove ansigtsudtryk Kær og Abe kan have, giver børnene en fin forståelse for de følelser og de reaktioner karaktererne har. 😃

En stor anbefaling af bogserien fra både mor og børn.

enrejseibørnehøjde læser Kær og Abe

————————————————————

lotus_blomsterne

Tusind tak til @anegudrun for nogle faktiske bøger, der skaber læsemagi hos de små.

Serien indeholder fem læsevenlige bøger. Hver side er fyldt med skønne illustrationer, og søde fortællinger.

Der er ikke så meget tekst, hvilket gør det nemmere for mange børn, der er ved at lære at læse ❤️

Vera er blevet rigtig god til at læse, så hun fik stor succes, da hun læste bøgerne.

Hun blev fanget af fortællingerne, og de smukke illustrationer.

Vera læste bøgerne selv, men læste dem også højt for mig. En hyggestund ❤️

Bøgerne fortæller om venskab, og at passe på hinanden og respektere andre.

Man følger Kær og Abe, på deres eventyr. De møder andre dyr på deres vej, og de har en god fantasi.

Stor anbefaling fra Vera og mig ❤️

Kan du huske din yndlings- billedbog som barn?

lotusblomsterne læser Kær og Abe

ANMELDELSER AF MUS OG ROD

fantastiske.familie.boger

Anmeldelse af Mus og Rod-Serien af Ane Gudrun: ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner 

En læselet serie til begynder læsning på 0-1 klassetrin.

Katrine er ved at lære at læse og eftersom hun er vores 4. barn der skal knække læsekoden, så har vi efterhånden læst mange mange læslet bøger her i huset 😅

For både Sarah og Mads gik det legende let med læsningen fra dag 1 – Men Katrine hun må virkelig kæmpe en hård kamp (meget lig sin mor og ældste storesøster)

Jeg vil derfor gerne rose Mus og Rod bøgerne for deres opbygning. De starter med helt lette sider med masser af gentagelser (Katrine oplever succes) 

Derefter følger de lidt sværere sider (men nu kan vi se en ende på bogen – så jeg kan lokke med “se du er over halvvejs, det går super godt”)

Og så har bøgerne humor. Ligesom der “sker noget” i historierne. For selv om det er læslet, så er den gode historie stadig vigtig. Særligt fordi vi ofte læser bøgerne flere gange.

Alt i alt er denne serie rigtig god og jeg vil anbefale den til alle som så småt er ved at knække læsekoden. 

Det er Katrine selv der har bestemt at bøgerne skal have 5 stjerner – Det er da meget godt gået, når det kommer fra en pige for hvem den daglige læsning er en kamp.

———————————————

 Bogstøtten Elfie

Anmeldelse og anbefaling af “Mus og Rod”-serien af Ane Gudrun bestående af “Mus og Rod får en idé”, “Mus og Rod har et hus”, “Mus og Rod” ser sne”, “Mus og Rod på en ø” samt “Mus og Rod får et gys”.

Jeg har givet dem 4 stjerner (= rigtig god) eller 5 stjerner (= topkarakter)

Om serien: (kopieret fra Goodreads)
Mus og Rod er en bogserie om venskab. Mus er altid sød og dygtig. Rod er drillesyg og uheldig, men selvom de er meget forskellige, så de er bedste venner.
Mus og Rod-serien er eksemplarisk i forhold til den helt tidlige læsning.
Fem små, gode fortællinger med et lille udvalg af ord og med meget lavt lixtal.

Mine ord:
Min nevø går i 0. klasse og er så småt begyndt at læse, så hans faster måtte naturligvis udvide hans bogsamling med nogle begynderbøger.

Jeg har været vild med Ane Gudruns tegninger i lang tid. De er ikke nuttede på den klassiske måde – de er sådan lidt skæve og spøjse, hvilket gør dem 100 % elskelige. Det sender også et budskab til børnene om, at de absolut ikke behøver at være perfekte på nogen måde. Mus og Rod er tegnet meget udtryksfulde, så selv jeg, der er elendig til kropssprog, kan følge med.

Jeg er imponeret over, at man kan skrue en egentlig historie sammen med så få og enkle ord.

Mus er klart den fornuftige i venskabet, hvorimod Rod har sin egen mening om tingene, indtil han indser, at Mus har ret. Rod er ligesom børnene, der nægter at tage jakke på, når de skal ud i kulden.
Jeg kan godt lide præsentationen af hver karakter i starten af bogen – det går i øvrigt igen i det meste af serien.

Serien handler om venskab – at støtte og hjælpe hinanden. Det er en virkelig fin serie med nogle gode budskaber og nogle fantastiske tegninger. Læg især mærke til Mus’ strømpe på halen i “Mus og Rod ser sne” – det er bare så nuttet!

Serien får de varmeste anbefalinger herfra, og jeg venter spændt på, hvad nevøen siger til dem.

Bogstøtten Elfie

—————————————

Materialevurdering (lektørudtalelse)

Kort om bogen

“Mus og Rod” er en bogserie om venskab. Mus er altid sød og dygtig. Rod er drillesyg og uheldig, men selvom de er meget forskellige, så er de bedste venner. 5 bøger for børn fra 5-6 år

Beskrivelse

I “Rod og Mus har et hus” har begge hvert sit hus. Mus’ hus kan klare regnvejr, det kan Rods hus ikke. “Mus og Rod ser sne” handler om at hjælpe hinanden, hvis man kommer til at fryse. I “Mus og Rod får et gys” drejer det sig om, hvorvidt man føler sig tryg i ukendte omgivelser. “Mus og Rod på en ø” har temaet drilleri og om at blive gode venner igen. I “Mus og Rod får en idé” er emnet om også at lade andre prøve de nye ting, man har fået. Alle tekster har lix 05. Tegningerne er lavet af forfatteren selv. Hun kendes også fra titler som En elefant på værelset og Drømmeland

Vurdering

Fem bøger til den allerførste læsning med de levende tegninger, der fint passer til teksten og er med til at give historierne en ekstra dimension

Lektørudtalelse

Karsten Boll

——————————————

Louise Liisborg  

læsevejleder og indehaver af liisborg.nu – foredragsholder og kursusvirksomhed i positiv psykologi i hverdagen og klasselokalet.

 ”Rod og Mus er en sød og humoristisk bogserie til begynderlæseren..

Det er en fornøjelse at se, at Ane Gudrun bruger flere af de samme ord i de forskellige bøger, sådan at det ikke kun er Mus og Rod og deres konflikt, der går igen i de fem bøger, men også flere ord, så barnet oplever genkendelse fra bog til bog.

En sød, lærerig og optimistisk bogserie der burde ligge i ethvert børnehaveklasselokale til brug sidst på skoleåret. Der findes opgaver til de fem bøger på www.anegudrun.dk”

————————————-

Narmortaler

Mus og Rod

Man kan ikke begynde for tidligt, med at læse bøger 🙏🏻📚📖

Herhjemme tager læsningen altså virkelig fart! Almas sprog er i rivende udvikling 💨

Læsning er med til at udvikle ordforrådet hos børn. Og så er det hyggeligt! Det skaber fantasi, spørgsmål, undren, samtaler og ikke mindst; hyggeligt samværd 🙌

Hos de helt små, er ‘Dialogisk læsning’, noget der kan være med til at øge ordforrådet og barnets kommunikative kompetencer. 💁‍♀️

Barnet kan pege, spørge, fortælle eller gentage ud fra historien, eller ud fra billederne.

Herhjemme, har Vi købt ‘Mus og Rod’, som er skrevet og illustreret af @anegudrun
‘Mus og Rod’ er et hit og er blevet en genkendelig serie, som Alma elsker at læse i.

‘Mus og Rod’ er en serie af bøger, der har et lixtal på 5. De er til den helt tidlige læsning.
Bøgerne har fine illustrationer (som altid, når det er @anegudrun der står bag)

——–Her er det “MUS OG ROD – får et gys” som faktisk passer helt perfekt til både årstiden og temaet 🙏🏻 👻🎃

Rod er i hvertfald bange. Men hvad er det han er bange for?

Det vil Mus gerne hjælpe Rod med at opklare, for Rod er SÅ bange, at han faktisk kommer til lave et lille uheld 🥴💦Er det mon et udyr, eller hvad kan det mon ellers være?! 😳🙊

Vi er vilde med “MUS OG ROD” serien, som er skrevet og illustreret af meget dygtige og talentfulde @anegudrun 📖📚

Vi har nævnt det før, men vi anbefaler virkelig denne serie til den helt tidlige læsning 🙏🏻 sætningerne er korte, illustrationerne fylder siderne ud, så der er MASSER at snakke om til hver en side.

Serien har et lixtal 5, som svarer til 0. Klasse 📚

Og ved I hvad? Det rygtes at @anegudrun har planer om en NY serie, i samme stil.

——————————————–

Mullesbogblog

Anmeldelse af “Mus og Rod serien” af

Jeg har læst rigtig meget af Anes bøger og jeg glæder hver eneste gang til at se hvilke fine illustrationer hun har kreeret denne gang. I denne anmeldelse er det fem små letlæselige bøger som er perfekte til opstarts læsning i indskolingen.

Mus og Rod er en bogserie om venskab. Mus er altid sød og dygtig. Rod er drillesyg og uheldig, men selvom de er meget forskellige, så de bedste venner.

Mus og Rod-serien er eksemplarisk i forhold til den helt tidlige læsning.

Fem små, gode fortællinger med et lille udvalg af ord og med meget lavt lixtal.

Vurdering:

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg vidste godt på forhånd at det var nogle bøger som var ret hurtigt læst og med lidt tekst. På trods af det, så er bøgerne perfekt til oplæsning og gode begynder bøger til indskolingen. Udover at der lidt tekst i, så bliver det godt kombineret med de flotteste illustrationer som Ane tegner.

Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, for der er ikke noget at komme efter overhovedet. Endnu gang overrasker Ane med de fineste og flotteste illustrationer sammen med de sødeste historier. Jeg glæder mig til at læse endnu mere fra Ane. Ane er en af de allerbedste børnebogsforfattere i Danmark, alt fra Ane kan i den grad anbefales.

—————————————————-

Jette Pagaard -Læsevejleder

”Serien Mus og Rod, som er skrevet og illustreret af Ane Gudrun, består af 5 helt fantastiske læseletbøger på lixtal 5-6.

Illustrationerne er farverige med finurlige detaljer, der leder os ind i det varme og humoristiske univers, som skabes i bøgerne. På trods af det lave lixtal formår Ane Gudrun at skabe et rum, hvor temaer som eksempelvis venskab, frygt, omsorg, forskellighed tydelig står frem. Derfor egner bøgerne sig ikke blot til træning i afkodningsfærdigheder, men kan eksempelvis også anvendes i den dialogiske læsning, hvor temaerne trækkes frem og børnene har mulighed for at sætte sig selv i spil undervejs i læsningen.

5/5 stjerner”

——————————————-

Yderligere anmeldelser

Om Tegneøvelser og Tegnelege

OM TEGNEØVELSER OG TEGNELEGE – FRA 7 ÅR TIL 100+ ÅR

Nøj, jeg har glædet mig til at dele dette. Jeg har arbejdet med den så længe. Mine første udgivelse ved Forlaget Ravn i år:

Tegneøvelser og tegnelege – fra 7 år til 100+ år

Bogen er spækket med øvelser og lege for nye og øvede tegnere. Bogens formål er at gøre dig dygtigere til at tegne, gøre dig mere kreativ, men også at afstresse dig. Jeg har haft den ude ved mange betalæsere og test-tegnere i flere aldre.Jeg håber virkelig, at I er flere, som vil kaste jer ud i kreative øvelser for både børn og voksne.

Køb bogen her

Bagsidetekst:

Denne bog indeholder tegneøvelser og tegnelege, som både gør dig dygtigere til at tegne, men som især også gør dig mere kreativt tænkende. Derudover vil du opleve en afstressende effekt.

Både øvede og nye tegnere kommer let til at tegne det samme igen og igen. At tegne det samme hele tiden gør, at folk ikke rigtig rykker sig tegnefagligt. Derfor er der mange opgaver i denne bog, som omhandler at trække dig væk fra det vante og ind i at tænke nyt.

Bogen kan bruges af både børn og voksne, som gerne vil arbejde med deres kreativitet. Den kan også bruges af børn og voksne til at styrke deres tegnefærdigheder på en spændende og fabulerende måde.

Øvelserne kan laves fra 7 år til 100+ år

KØB BOGEN HER

Om Rævemundfuld og de andre nisser i hulen

Bagsidetekst:

Rævemundfuld og de andre nisser i hulen

En kalenderhistorie om nisser, om venskab, om Løgnhals og om rævepis.

”Tob, Langfinger og Orla blev fulgt af mange par øjne, mens de gik hjem midt om natten. En hare lå i en fordybning i jorden og så efter dem. I et træ sad en ugle med store, runde øjne. I skovkanten dukkede en ræv frem. Den fik øje på de tre nisser og gik hurtigt ind i skoven igen. En pige i et værelse på kvisten slukkede lyset og så ud i mørket. Hun så noget derude, der bevægede sig. Det lignede små nisser, der bar på noget i en plasticpose. Da hun havde tørret vinduet af for bedre at kunne se, var de borte. En ko stod og tyggede drøv og så ud ad en lille, firkantet rude. Den holdt et kort øjeblik op med at tygge drøv og missede med øjnene.”

Historien om Rævemundfuld og de andre nisser i hulen er i 24 afsnit. Bogen er velegnet som hyggelig og sjov højtlæsningsbog op til jul. Vi følger nissernes juleforberedelser, der mest er hyggelige, men ind imellem også forfærdelig farlige. Historien blev skrevet en december måned for mange år siden og læst op for en lille pige. Det er hende, der er illustrator til bogen

——————————–

Ane Gudruns ord om Rævemundfuld

Baggrund for historien om Rævemundfuld og de andre nisser i hulen

Jeg hedder Ane Gudrun og det er min far, Jens Ø. Simonsen, der har skrevet denne bog.

Min far skrev julekalenderhistorien til mig, da jeg var cirka 10år. Han skrev et nyt afsnit hver aften, som han læste op om morgenen, når jeg spiste morgenmad, inden jeg skulle i skole. Det var en god måde at komme i julestemning.

Da jeg blev voksen og gik på kunstskole, illustrerede jeg historien til ham som fødselsdagsgave. Han blev så glad, at han valgte at trykke bogen. Vi solgte bogen til venner, bekendte og mange andre. Rævemundfuld og de andre nisser i hulen gjorde mange mennesker glade.

Den oplevelse var så god, at jeg ikke kunne stoppe med at lave bøger. I dag er jeg selv forfatter og illustrator med mange udgivelser bag mig.

I 2020 valgte jeg at lave mit eget forlag, Forlaget Ravn, hvor jeg en gang imellem udgiver en bog. Formålet med forlaget er at give noget af overskuddet fra bogsalget til gode formål. 

Jeg har nu illustreret Rævemundfuld på ny, så historien kan komme ud og give julestemning endnu engang.

Gode historier kan opstå over morgenmaden, når man kun er ti år gammel. Husk at holde øje med de gode historier.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Forlaget Ravn

Om Find Glæden

En finde-snakke-bog

——

Her fortæller Ane Gudrun om sin findebog Find Glæden

Læs anmeldelser af Find Glæden HER

——

Forlagsbeskrivelse:

Find Glæden.  En finde-snakke-bog  

Du kan blive glad af mad, du kan blive glad af at læse, du kan blive glad af at kæle med søde dyr, du kan blive glad af at gå ved havet og af alt muligt andet. I denne bog skal du finde ting, som gør dig glad, og du får også en masse spørgsmål om glæde. Du skal blandt andet svare på, hvilken frugt du bedst kan lide, din bedste oplevelse ved havet, hvilken musik, der er din yndlingsmusik, og mange flere ting, som gør dig glad. Tag med på en finde-snakke-rejse.”  Om Find Glæden:  Børn elsker findebøger, voksne gør ikke altid, men med Find Glæden kombineres et ønske fra de voksne om mere samtale med børns glæde ved findebøger.  Find Glæden er ikke en helt klassisk findebog, men kan godt bruges sådan. Find Glæden er også et dialogisk værktøj, som er lavet ud fra flere af principperne bag dialogisk læsning.  Denne bog giver god mulighed for, at børn og voksne lærer hinanden bedre at kende, og kan også med fordel anvendes til dialogisk læsning i dagpleje, vuggestue og børnehave.  Men allermest handler det om at finde glæden alle steder omkring barnet, for hvor er den glæde, vi alle sammen har så godt af?

10% af overskuddet ved salg går til opkøb af truet regnskov

Detaljer
ForfatterAne Gudrun
ForlagForlaget Ravn
Udgave1
ISBN9788797218426
SprogDansk
Originalsprogdan
Sider28
Udgivelsesdato25-05-2021
FormatPapbog
EAN nr.9788797218426
VaregruppeBilledbøger
Højde/Dybde (mm)7
Bredde (mm)21
Længde (mm)290
Vægt (g)180

Ane Gudrun i radio Djursland

Her kan du høre interview med Ane Gudrun om ‘Solvej elsker ord og monstre’ og om støtten Randers Regnskovs Naturfond i Radio Djursland.